Vorarlberg er den vestligst beliggende delstat i Østrig og den næstmindste af de 9 delstater. Vorarlberg ligger mellem Bodensøen, Rhinen og Arlbergpasset. Vorarlberg grænser mod Tyskland (Bayern), Schweiz (St. Gallen og Graubünden) og Liechtenstein samt den østrigske delstat Tyrol. Delstaten har flere vintersportssteder, og turisme er en vigtig indtægtskilde, ligesom jern- og metalindustri har stor økonomisk betydning for regionen.
Den tyske dialekt, som tales i Vorarlberg (alemannisk), er nærmere beslægtet med dialekterne i Schweiz og det sydvestlige Tyskland end med de bairiske dialekter i resten af Østrig.
Geografi Delstatens navn Vorarlberg betyder på dansk "foran Arlberg" og stammer fra 1750, da Maria Theresia af Østrig og Joseph II. som led i den store statsreform af Østrig besluttede at sammenlægge 24 små lande under én samlet forvaltningsenhed.
Vorarlberg har et samlet areal på 2.601 km² og er Østrigs næstmindste delstat efter Wien.Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013, s. 37 35,2 % af delstaten er dækket af skov, 24,4 % er bjergområder, 16,5 % er landbrugsareal og 3,3 % af arealet er bebygget. Af Vorarlbergs 232 km statsgrænse er grænsen til Liechtenstein 35 km, til Schweiz 107 km og til Tyskland udgør grænsen 110 km. Mod øst grænser Vorarlberg til Tyrol med en grænselængde på blot 69 km.Præsentationspjecen "Vorarlberg Kompakt" Den vigtigste forbindelse til Tyrol og resten af Østrig går gennem Arlbergpasset (1.793 m).
Landskabsmæssigt er Vorarlberg præget af den vestligste del af de Nordlige Kalkalper i Østalperne med bjerggrupperne Bregenzerwaldgebirge og Lechquellengebirge samt Silvretta og Rätikon mod syd. Mod vest, hvor også den største befolkningstæthed findes, ligger Rhindalen, der i nord udgår fra Bodensøen og i syd ender ved trelandegrænsen mellem Liechtenstein, Schweiz og Østrig, der samtidig er Østrigs vestligste punkt. 76 % af Vorarlbergs befolkning bor i Rhindalen, der kun udgør 28 % af delstatens samlede areal.Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013, s. 500-502 Mod sydøst ligger Silvretta-bjergkæden, hvor også Vorarlbergs højeste bjerg Piz Buin (3.312 m) ligger. Grænsen mellem Østrig og Schweiz krydser toppen af Piz Buin. I Silvretta udspringer Ill-floden og danner mod nordvest en floddal, hvor Bludenz og Feldkirch ligger, inden floden udmunder i Rhinen nordøst for Feldkirch.
I delstatens nordøstlige hjørne ligger Kleinwalsertal med kommunen Mittelberg, der på grund af dens beliggende i Allgäuer Alperne ikke har direkte vejforbindelse fra Østrig. Byerne i Kleinwalsertal kan kun nås via vej fra Bayern, og de har både tysk og østrigsk postnummer.
Største byer målt på indbyggertal i Vorarlberg er (indbyggertal pr. 31.12.2012):
Dornbirn (46.571) Feldkirch (31.182) Bregenz (28.157) Bludenz (13.815) Lustenau (21.360)
Naturreservatet Rheindelta er det største vådområde ved Bodensøen og er et af de vigtigste avls- og hvileområder for fugle. Naturreservatet Großes Walsertal var den første naturpark i Vorarlberg, og er af UNESCO udnævnt til biosfærereservat. Indenfor UNESCO's biosfæreprogram Man and Biosphere (MAB), er et biosfærereservat på kommunalt grundlag unik. Inddragelsen af kultur, uddannelse og vedvarende energi i konceptet naturreservat bør også nævnes. Dalen Ebnit med bl.a. Rappenlochschlucht og Alplochschlucht (se Dornbirner Ach) er et af de mest spektakulære naturoplevelser i Rhindalen. Slugterne kan nås via Dornbirn, men kun fra april til oktober - udenfor sæsonen er der risiko for nedfaldende klippestykker.
Bjerge thumb|Piz Buin set fra Ochsentaler gletsjeren I det sydøstlige hjørne af Vorarlberg, ligger delstatens højeste bjerg Piz Buin (3.312 m) på grænsen til Schweiz i bjergkæden Silvretta. Nordvest for Silvretta ligger bjergkæden Rätikon, der udgør den geologiske grænse mellem Østalperne og Vestalperne, og nord for Silvretta ligger bjergkæden Verwall på grænsen til Tyrol.
Længere nordligt ligger bjerggrupperne Lechquellengebirge og Bregenzerwaldgebirge i de Nordlige Kalkalper.
Markante bjerge i Vorarlberg er:
Piz Buin (Silvretta), 3.312 m Schesaplana (Rätikon), 2.965 m Rote Wand (Lechquellengebirge), 2.704 m Zimba (Rätikon), 2.643 m Diedamskopf (Allgäuer Alpeerne), 2.090 m Drei Schwestern (Rätikon), 2.053 m Pfänder (Allgäuer Alperne), 1.064 m
Bjergtoppen Zimba er en af de mest berømte klatrebjerge i Vorarlberg med 2643 m.o.H. Da bjergets form, uanset fra hvilken retning man ellers kigger på den, minder om et horn kaldes bjerget også Vorarlberger Matterhorn. Klatreturene er ikke for vanskelige, men bør ikke undervurderes.
Vorarlberg er i øst forbundet til det øvrige Østrig gennem 3 bjergpas: Arlberg, Hichtannberg (mellem Allgäuer Alperne og Lechquellengebirge) og Bielerhöhe (i Silvretta mellem Montafon og Paznauntal).
Floder og søer thumb|Silvretta-Stausee Delstatens vigtigste floder er Rhinen (som danner statsgrænse til Schweiz og Liechtenstein) og Ill (der flyder gennem Montafon og Walgau inden den munder ud i Rhinen ved Meiningen nordøst for Feldkirch), Bregenzer Ach og Dornbirner Ach, (der afvander store dele af Bregenzerwald). Lech udspringer i Lechquellengebirge og flyder mod øst til Tyrol, hvorefter floden fortsætter gennem Bayern og munder ud i Donau-floden.
Bodensøen er Vorarlbergs største sø, hvoraf 28 km af søens bred ligger i delstaten. Øvrige søer i Vorarlberg er opdæmmede søer ifm. kraftværker. De vigtigste af disse er Lünersee (1.65 km²), Stausee Kops (1,0 km²) og Silvretta-Stausee (1,31 km²).
Dale Det bjergrige Vorarlberg er geografisk struktureret hovedsageligt af dale og deres floder: Alpenrheintal med Rhinen og Walgau (ikke at forveksle med Wallgau i Bayern, Tyskland) med Ill er de mest befolkede områder. Yderligere dale og deres floder er Montafon (Ill), Klostertal (Alfenz), Großes Walsertal (Lutz), Brandnertal (Alvier), Laternsertal (Frutz), Leiblachtal (Leiblach), Bregenzerwald (Bregenzer Ach), Kleinwalsertal (Breitach) og Lechtal (Lech) i Arlberg-området.
Bjergpas Vorarlberg er forbundet i øst via tre bjergpas med resten af Østrig, som ikke eller kun delvist kan passeres hele året. Disse pas er Arlberg, Hochtannbergpass (forbinder egentlig Bregenzerachtal med den øverste del af Lechtal) og Bielerhöhe i Silvretta (mellem Montafon og Paznauntal). Flexenpass forbinder den øverste del af Lechtal, Klostertal og Arlberg. Furkajoch, der forbinder Rhindalen via Laternsertal med det indre Bregenzerwald (Damüls), er ikke passerbar året rundt. To andre vigtige pas indenfor Vorarlberg er Bödele (Losenpass i 1140 m højde) mellem Dornbirn eller Rhindalen, samt Bregenzerwald og Faschinajoch, hvor der findes en landevej der går fra Bregenzerwald og ind i Großwalsertal, samt videre ind i Walgau.
Befolkning Vorarlberg har 388.711 indbyggere (2017), hvilket svarer til 4,4 % af Østrigs befolkning. Vorarlberg er befolkningsmæssigt Østrigs næstmindste delstat. Antallet af udlændinge udgør 13,4 %. Største udenlandske befolkningsgrupper er fra Tyrkiet (26 % af udlændinge), Tyskland (26 %), tidligere Jugoslavien (18,5 %), Schweiz (4 %) og Italien (3,7 %).Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013, s. 52
Befolkningstallet har siden 1869 udviklet sig således i Vorarlberg:Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013, s. 40
1869: 102.702 1900: 129.237 1923: 139.979 1951: 193.657 1971: 277.154 1991: 331.930
Befolkningsfremskrivningen i Vorarlberg viser, at der i 2030 vil være 399.079 indbyggere og i 2050 412.015. Befolkningsvæksten fra 2012 til 2050 vil derfor være 11 %. Andelen af ældre over 60 år forventes at udvikle sig fra 21,2 % af befolkning til 33,3 %. Andelen af indbyggere i aldersgruppen 15-60 år forventes af falde fra 62,4 % i 2012 til 52,8 % i 2050.Vorarlberg Landesstatistik: Bevölkerungsprognose (hentet 20.10.2013).
Religion thumb|Vorarlberg er et overvejende katolsk område. Herz Jesu Kirche i Bregenz I følge folketællingen fra 2001 er 78 % af Vorarlbergs befolkning tilhører den romerskkatolske kirke, 2,2 % bekender sig til den protestantiske kirke, 8,4 % bekender sig til islamisme og 6 % bekender sig ikke til en trosretning.Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013, s. 57
Sprog I modsætning til det resterende Østrig taler man i Vorarlberg ikke bairisk dialekt men derimod alemannisk dialekt, som er beslægtet med schweizertysk, sydvesttysk alemannisk eller schwabisk. Alemannisk adskiller sig særligt fra den bairiske dialekt gennem udtalen, som kan vanskeliggøre forståelsen for ellers tyskkyndige. Det er f.eks. karakteristisk, at -st udtales -sch ("er ist" udtales "är isch"), ligesom anvendelsen af diminutiv er udbredt (f.eks. "Ländle" i stedet for "Land"). Sammentrækning af ord er også almindeligt forekommende og kan gøre dialekten særligt svær at forstå for øvrige tyske dialekter (f.eks. "i han gse:t" i stedet for "ich habe gesagt"). Alemannisk har endvidere et vist eget ordforråd.
Historie Den første større bosættelse af mennesker inden for Vorarlbergs område finder sted omkring 1500 f.kr. omkring det nuværende Bregenz. Omkring 400 f.kr. bosætter kelterstammen Brigantier sig i Vorarlberg.
Omkring 15 f.kr. bliver Vorarlberg erobret af romerne og bliver en del af provinsen Raetia. Den vigtigste bosættelse med 1.500 indbyggere er Brigantium (benævnt efter kelterstammen Brigantier), der senere bliver til Bregenz. Romerne anlægger desuden flere transitveje gennem Vorarlberg. I 259 e.kr. bliver Brigantium ødelagt af Alemannerne, men genopbygges atter.
Alemannerne etablerer flere bosættelser i Vorarlberg og fortrænger den rætoromanske befolkning. Mellem 610 og 612 omvender de irske missionærer Gallus og Kolumban Vorarlberg til kristendommen, og i 719 bliver Klosteret i St. Gallen grundlagt.
På samme tid kommer Vorarlberg under frankisk herredømme og bliver i 843 en del af det østfrankiske rige.
Middelalder I middelalderen blev områdets nuværende østgrænse ved Arlberg fastlagt. Vorarlberg var opdelt i områder, der blev forvaltet af grever. Grevskabet Bregenz blev indtil midten af det 12. århundrede regeret af adelsslægten Udalrichinger, der gennem deres slægtskab med karolingerne fik ejerskabet af grevskabet.
Greverne af Bregenz og Klosteret i St. Gallen udviklede sig til bitre rivaler, der nåede et højdepunkt i 1170'erne, da Klosteret i St. Gallen under investiturstriden tog kejser Henrik IV.'s parti, mens greverne i Bregenz stod på pave Gregor VII.'s side. Den schwabiske Welf-slægt stod i forbund med pavemagten, og da Welf IV. gennemførte et felttogt langs Rhinen i 1079 annekterede han Klosteret i St. Gallens besiddelser og underlagde dem sine klostre Weingarten Kloster og Kloster Hofen (det nuværende Friedrichshafen).
thumb|Schattenburg i Feldkirch I 1150 døde greve Rudolf af Bregenz og dermed den sidste mandlige gren af Udalrichinger-slægten. Grevskabet fordeltes mellem svigersønnen Pfalzgreve Hugo I. af Thübingen og den fjernere slægtning Rudolf von Pfullendorf. Da Pfalzgreve Hugo døde i 1182 overlod han Pfalzgrevetitlen og alle Tübinger-besiddelserne til den ældste søn Rudolf. Hans anden søn Hugo overtog i stedet Bregenzer-arven. Hugo grundlagde omkring år 1200 byen Feldkirch og opførte omkring år 1260 borgen Schattenburg. Han tilegnede sig i 1206 adelsnavnet von Montfort.Austria-Forum aeiou, Vorarlberg
Bregenz grundlægges som by i midten af det 13. århundrede, og Bludenz opstår i perioden mellem 1264 og 1268.