Ruslands fodboldlandshold er det nationale fodboldhold i Rusland, og landsholdet bliver administreret af Rossijski Futbolny Sojus. Holdet har deltaget fire gange (1994, 2002, 2014 og 2018) ved VM og seks gange (1996, 2004, 2008, 2012, 2016 og 2020) ved EM.

Resultater før 1992 hører under Sovjetunionens fodboldlandshold.

Historie

Efter Sovjetunionens opløsning ved udgangen af 1991 overtog Ruslands fodboldforbund Sovjets plads i FIFA i 1992, tidsnok til at deltage i kvalifikationen til VM i 1994. Russerne formåede i sin første kvalifikationsturnering nogensinde at spille sig til slutrunden i USA. Her blev man slået ud i det indledende gruppespil, hvor man var i pulje med Brasilien, Sverige og Cameroun. På trods heraf blev angriberen Oleg Salenko delt topscorer i turneringen sammen med bulgarernes Hristo Stoitjkov, og satte samtidig VM-rekord, da han scorede fem mål i en og samme kamp, da russerne besejrede Cameroun 6-1 i sidste kamp.

Russerne deltog også ved EM i 1996 i England, hvor man igen blev elimineret efter et hårdt indledende gruppespil, hvor modstanderne var Tjekkiet, Tyskland og Italien. Man fik kun ét point ud af de tre kampe, efter et 3-3 opgør mod tjekkerne.

Efter at have deltaget i de første to slutrunder efter landsholdets oprettelse formåede Rusland ikke at kvalificere sig til hverken VM i 1998 og EM i 2000. Ved VM i 2002 i Sydkorea og Japan var holdet dog igen med i det fine selskab, men igen røg man ud i indledende pulje, hvor modstanderne var Tunesien, Belgien og Japan. Russerne besejrede Tunesien i åbningskampen, men tabte begge de følgende opgør. To år senere deltog holdet også ved EM i Portugal, men for fjerde gang i træk måtte holdet se sig slået ud efter det indledende gruppespil, hvor Grækenland og Portugal tog de to kvartfinalebilletter, mens russerne blev slået ud sammen med Spanien.

Rusland kvalificerede sig ikke til VM i 2006, men var under ledelse af den succesfulde hollænder Guus Hiddink med igen ved EM i 2008 i Østrig og Schweiz. Her lykkedes det for første gang holdet at spille sig videre fra det indledende gruppespil, da man sluttede i sin pulje med Spanien, Sverige og Grækenland sluttede på andenpladsen efter spanierne. I kvartfinalen besejrede russerne efterfølgende Holland 3-1 efter en imponerende indsats, anført af landets nye stjernespiller Andrej Arsjavin. I semifinalen blev holdet dog besejret af de senere vindere fra Spanien.

Kvalifikationen til VM i 2010 blev en stor skuffelse for Rusland, da holdet efter en andenplads i sin gruppe tabte over to playoff-kampe til Slovenien.

Turneringsoversigt

Europamesterskaberne ÅrVærtslandRuslands placering1996Indledende runde2000 & Ikke kvalificeret2004Indledende runde2008 & Semifinale2012Polen & UkraineIndledende runde2016Frankrig Indledende runde2020Europa Kvalificeret

Verdensmesterskaberne ÅrVærtslandRuslands placering1994Indledende runde1998Ikke kvalificeret2002 & Indledende runde2006Ikke kvalificeret2010Ikke kvalificeret2014Indledende runde2018Kvartfinale

Olympiske lege ÅrVærtsbyRuslands placering1996 Atlanta, USAIkke kvalificeret2000 Sydney, AustralienIkke kvalificeret2004 Athen, GrækenlandIkke kvalificeret2008 Beijing, KinaIkke kvalificeret2012 London, StorbritannienIkke kvalificeret2016 Rio de Janeiro, BrasilienIkke kvalificeret

FIFA Confederations Cup ÅrVærtslandRuslands placering1995 Saudi-ArabienIkke kvalificeret1997 Saudi-ArabienIkke kvalificeret1999Ikke kvalificeret2001 & Ikke kvalificeret2003Ikke kvalificeret2005Ikke kvalificeret2009Ikke kvalificeret2013Ikke kvalificeret2017Indledende runde

Referencer

Eksterne henvisninger Ruslands fodboldforbunds hjemmeside

Kategori:Fodboldlandshold i Europa Fodboldlandshold