Stesichoros (græsk ) (ca. 630 – ca. 555 f.Kr.) var en græsk digter og en af de ni kanoniske lyrikere. Han blev sammenlignet med Homer.Longinos, Peri hypsous 13.
Værker I oldtiden kendte man 26 bøger (bogruller) af hans digtning, men de er kun bevaret i fragmenter (fortrinsvis i egyptiske papyri). Det drejer sig om forholdsvis lange korsange digtet i triadiske strofer – en form, som han skal have grundlagt. Indholdet er overvejende mytisk stof og synes på den måde at være epos i lyrisk form. Selv om han kom fra den joniske koloni Himera, er hans digte overleveret på den dialekt.
Blandt Stesichoros' værker findes bl.a. Athla epi Peliai (om kamplegene til ære for Pelias) Gēryonēis (om Geryon og Herakles' 10. arbejde) Iliou persis (om Trojas ødelæggelse) Oresteia (om Orestes) Syothērai (om Meleagros og jagten på det kalydoniske vildsvin)
Formentlig har de senere tragiske digtere fundet inspiration i Stesichoros' digte. Aischylos har således behandlet historien om Orestes i sin Oresti.
Liv Navn Navnet Stesichoros betyder ordret "han der opstiller koret". I oldtiden forklarede man det sigende navn med, at han oprindelig havde heddet Teisias, men senere tog sig navnet Stesichoros, "forid han var den første, der havde opstillet kor til citarsang.Suda s.v.
Hjemby De antikke kilder er uenige med hensyn til, hvor Stesichoros kom fra: de fleste siger Himera på Sicilien, nogle Metauros (Gioia Tauro) i Calabrien. Han skal være død i Catania på Sicilien.
Blinding Platon fortællerPhaidros 243a-b, at Stesichoros havde et kritisk digt imod Helena, der forårsagede den trojanske krig ved at følge med sin elsker til Troja. Helena, der efter sin død var blevet en slags gudinde, straffede imidlertid digteren med at gøre ham blind, hvorpå han digtede et nyt digt, hvor han trak det hele tilbage og sagde, at Helena aldrig havde været i Troja. Sangen blev kaldt Palinōidia ("tilbagesang") og har lagt navn til det moderne begreb palinodi.
Politisk virke Ifølge Aristoteles skrev Stesichoros en fabel for at opildne sine medborgere i Himera imod tyrannen Phalaris (der siden var berømt for sin grusomhed). Fablen lyder:Retorikken, 1393b / 2.20, overs. Thure Hastrup.
Fodnoter
Links Digtning og digtere i Magna Græcia
Kategori:Antikke græske digtere Kategori:Tjek fødsels- og dødsår