Povl Hamburger (født 22. juni 1901 i København, død 20. november 1972 i Gentofte) var en dansk organist, komponist, musiklærer og forsker. Hans morfar var komponisten Christian Barnekow
Han blev student fra Schneekloths Skole i 1919. Efter privatundervisning i orgelspil tog han i 1921 organisteksamen de Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og efter studierejser i Østrig og Tyskland studerede han musikvidenskab ved Københavns Universitet. Fra 1925- 1944 var han kantor ved Holmens Kirke og derefter organist ved Dyssegårdskirken i Hellerup. I 1955 blev han dr. phil. og var 1945-1971 jævnsides med organistembedet underviser ved Københavns Universitet.
Hans musikalske produktion er stor, men afgrænset. Han skrev mange små orgelstykker til gudstjenestebrug, nogle sange i højskoletraditionen samt en del korsange. De eneste sange, der stadig er i brug er Blæsten går frisk over Limfjordens vande, og Der er ingenting i verden så stille som sne fra 1939.
Han skrev talrige artikler til både danske og udenlandske musiktidsskrifter og var en flittig debattør i musikalske anliggender. 1929-1942 var han musikanmelder ved Politiken og 1969-1972 redaktør af Dansk Kirkemusiker Tidende. Han beklædte forskellige faglige tillidsposter, bl.a. var han 1938-1964 medlem af bestyrelsen for Det Fynske Musikkonservatorium og 1953-1954 formand for Dansk musikpædagogisk Forening.
Forfatterskabet omfatter en række lærebøger Musikens Historie I-II, 1936-37 Harmonilære, 1939 Modulationslære, 1941 Koralharmonisering i Kirketoneart, 1948 Kirketoneart, 1948 Harmonisk analyse, 1951.
Flere af hans bøger er henvendt til et bredere musikpublikum: Koncertfører, 1955 Tjajkovskij som symfoniker, 1962 Illustreret Musikleksikon, 1940 Aschehougs musikleksikon, 1957-58.
To arbejder er viet hans lærer Thomas Laub Bibliografisk Fortegnelse over Thomas Laubs litterære og musikalske Arbejder, 1932 Thomas Laub – hans Liv og Gerning, 1942.
Hamburgers videnskabelige produktion omfatter Subdominante und Wechseldominante. Eine entwicklungsgeschichtliche Untersuchung, doktordisputat 1955 Studien zur Vokalpolyphonie, 1956
Referencer
Kilder m.m. Dansk biografisk Leksikon 1979
Eksterne henvisninger Holmens Kirke Nekrolog Henvisning til det kongelige Bibliotek med detaljer om Hamburgers produktion
Kategori:Komponister fra Danmark Kategori:Klassiske komponister fra det 20. århundrede Kategori:Organister fra Danmark Kategori:Musikteoretikere Kategori:Musikkritikere fra Danmark Kategori:Foreningsformænd fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Studenter fra Statsgymnasiet Schneekloths Skole Kategori:Personer fra København