Jacob Christian Hansen-Ellehammer (født 14. juni 1871 i Bakkebølle, død 20. maj 1946 i Gentofte) var en dansk opfinder og flypioner. Han fik i alt 59 danske patenterHistorien om Ellehammer. ellehammerfonden. Hentet 30/4-2026 og arbejdede med mange forskellige ting, der tæller bl.a. forlystelsesautomater, Tivolibåde, æggeåbnere, flækkeknive til svineslagterier, motorer i utallige afskygninger, motorcykler, biler, alternativ energi og brandslukningsudstyr, han var også en af de første i Europa der fløj med et fly. Danmarks Tekniske Museum udstiller permanent en lang række af hans opfindelser. Ellehammer ligger begravet på Hellerup Kirkegård, og hans gamle virksomhed eksisterer i dag under navnet Ellehammer A/S.

Opvækst og tidlig karriere Ellehammer var søn af Mads Jakob Hansen (født 1836 i Hjelm på Møn) og hans hustru Maren Kathrine Larsen (født 1839 i Petersværft på Sydsjælland) og tog navnet Ellehammer i 1901 efter moderens familie. Faderens forældre (Hans Jacobsen Høj og Magrethe Madsdatter) havde i 1846 købt en parcel i den daværende Bakkebølle Fredskov, hvor den nuværende ejendom “Ørnehøj” ligger i dag. Tilsvarende havde moderens forældre (Lars Hansen “Ellehammer” og Maren Frederiksdatter) i 1844 købt en parcel, der i dag ligger under Farøbroernes landfæste og blev kaldt Ellehammerhuse.

Ellehammers forældre med deres børn flyttede i 1875 til Vålse på Falster.Ellehammer. TV2 Øst. Hentet 30/4-2026 Faderen og hans 2 brødre Christian og Henrik deltog i afvandingen af Vålse Vig ved hjælp af en opfundet vandløfter, som blev drevet af en hollandsk vindmølle.

Ellehammer blev uddannet som urmager i Nykøbing Falster og tog derefter til København, hvor han kom i lære som elektromekaniker, der var ét af datidens pionerjobs. Ellehammer producerede en motorcykel kaldet Elleham. Den kom på markedet i 1904, og der blev formentlig produceret omkring 1.000 stk.

Karriere Ellehammer Laboratorium thumb|Båd fra 1930'erne fremstillet af Ellehammer til at sejle på Tivolisøen.

Efter at have afsluttet sin læreplads grundlagde Ellehammer sin egen virksomhed under navnet Hansen-Ellehammers Mekaniske Etablissement i 1898.Jakob Christian Ellehammer - Historiens Aktører nr. 36. historie-online.dk. Hentet 30/4-2026 I begyndelsen producerede han cigaretmaskiner, drikkevaremaskiner og andet elektrisk maskineri. Han lavede maskiner til blandt andet Tivoli, heriblandt tivolibåde til at sejle på Tivolisøen.Arven efter Ellehammer. Ingeniøren. Hentet 30/4-2026

Han opførte i 1919-20 en laboratoriebygning i Bedre Byggeskik-stil på Kildegårdsvej 20 i Hellerup ved arkitekten Aage Langeland-Mathiesen. I den forbindelse skiftede navn til Ellehammer Laboratorium. Det er denne virksomhed, der stadig findes som Ellehammer A/S.

Bygningen findes stadig, men blev gennemgribende ombygget til firmadomicil i 2008. Ved den lejlighed forsvandt teksten med 1898 – Laboratorium Ellehammer – 1920 fra bygningens facade i nogen tid, men den er nu genopsat.

Elleham (motorcykel) thumb|right|Elleham

I 1903 fremstillede Ellehammer sin prototype på en motorcykel. Han designede og byggede den trecylindrede stjernemotor, som drev den. Efter videreudvikling blev den sat i produktion i 1904 under navnet Elleham. De første versioner var udstyret med en Zédel-motor. Senere modeller anvendte også en 330 cc encylindret Peugeot Frères-motor. I alt blev der solgt over 1.000 Elleham-motorcykler, herunder modeller med sidevogn til Post Danmark.Elleham 1905 2¾HP 330CC AIV 2603, hentet 21. juli 2024

Stjernemotor I 1903–1904 brugte Ellehammer sin erfaring med encylindrede Peugeot Frères-motorer til at bygge verdens første luftkølede stjernemotor, en trecylindret motor ved at anvende Peugeot Frères-cylindre og -topstykker i en hjemmestøbt motorblok. Den første motor viste sig hurtigt at være for svag, og hjemmelavede cylindre med større volumen blev monteret på en endnu større blok. Den samme motor menes at være blevet anvendt i hans senere helikoptereksperimenter.

Han videreudviklede stjernemotoren og fremstillede en femcylindret model i 1907. Denne motor blev installeret i hans triplan.

Biplan og første flyvning på Lindholm

thumb|Ellehammer letter i sin flyvemaskine den 12. september 1906.

Ellehammer ønskede at flyve som den første i verden og byggede derfor i 1905 en maskine, som han kaldte et "luftskib". Ellehammers maskine var bygget som et semibiplan, hvad der vil sige et monoplan med løst oversejl. Elleham-motorcyklens motor var formentlig en vigtig inspirationskilde, da Ellehammer skulle konstruere sin første flymotor; en trecylindret luftkølet stjernemotor på 9 hk. Med maskinen påbegyndte han i januar 1906 en række forsøg på øen Lindholm i Smålandsfarvandet. Maskinen var under flyveforsøgene tøjret til en mast i midten af øens runde landingsbane. Den første motor blev vurderet for svag, så Ellehammer byggede en ny motor med 18 hk, der blev brugt til flyveforsøgene fra august 1906.

Teknisk Museum arvede i 2004 bl.a. Jacob Ellehammers fætters, Lars Ellehammers, dagbog og en logbog fra Lindholm. Af både dag- og logbog fremgår det, at Ellehammer allerede 28. august 1906 fik maskinen til at løfte sig. I logbogen står:

"... Prøvede med Ellehammer på uden svævelse. Forandrede maskinen til mere fortænding. Løftede sig nu med Ellehammer på momentvis med 12 gr..."

Den 12. september 1906 lykkedes det at holde maskinen i luften lidt længere. Lars Ellehammer skrev følgende i sin dagbog:

"... Vind 2-3 Meter. V retning NØ, kørte hele Banen rundt, svævede med bag- og Forhjulene ca. 42 Meter 1½ Fod højt, idet den brasede op fri mod Vinden. Ellehammer hele Tiden paa. Tog Billeder af ”det” i Flugten..." ellehammersamling.dk: Lindholm-forsøgene sensommerne 1906. Arkiveret jan. 2012.

I logbogen fra 12. september angives samme flyvehøjde, der svarer til 47 cm:

"... Sejlede hele Banen rundt med Ellehammer paa, svævede momentvis med Forhjulene hævet ca 18 Tm over Banen. Tog Billeder i Flugten..."Ellehammer svævede momentvis. Ingeniøren. Hentet 30/4-2026

Dette sidste citat skal formentlig tolkes som om, baghjulene var lavere end forhjulene, men ikke som at baghjulene rørte jorden. Der er bevaret mindst to fotografier, der blev taget som dokumentation den 12. september, hvor man ser Ellehammers maskine svæve over jorden.

Det afhænger af definitionen på flyvning, hvorvidt der var tale om flyvning på Lindholm i 1906, men under alle omstændigheder var der andre europæiske flypionerer, der havde udført tilsvarende "luftspring" forinden. Det gælder f.eks. Karl Jatho i 1903 og Traian Vuia tidligere i 1906. Ingen af disse pionerer fløj i moderne forstand, da de ikke kunne styre deres maskiner og ikke var i stand til at forblive i luften, men hurtigt mistede hastighed og måtte lande igen. Så Ellehammer kan ikke anses for at være den første i Europa, der fløj med en maskine tungere end luft.

Franskmanden Ernest Archdeacon havde i juli 1906 udlovet en præmie for første flyvning over 25 meter.US Centennial of Flight, Ernest Archdeacon Men Ellehammers bedrift blev ikke anerkendt, pga. manglende officiel kontrol og fortøjringen af maskinen til banens centrum gav måske også anledning til problemer. Derfor blev den brasiliansk fødte franskmand Alberto Santos-Dumonts hop på 60 meter i 2-3 meters højde, der den 23. oktober 1906 af Aero-Club De France blev anerkendt som den første flyvning med en maskine tungere end luft i Europa.DeGoul, Marius. L'aeroplane Santos Dumont, L'Aérophile. Paris: Aéroclub de France, 14o ano, no 7, jul. 1906, pp. 167–169.

Triplan

Efter forsøgene på Lindholm anså Ellehammer problemet med at flyve for at være løst men indså, at det krævede kraftigere motorer at kunne forblive i luften. Han arbejdede derfor både på at konstruere en kraftigere motor og på at reducere flyets vægt. Han foretog testkørsler af sin nye konstruktion på isen på Farum Sø i slutningen af 1906. Danmarks Tekniske Museum har levende billeder af den maskine, han testede, optaget af Ole Olsen fra Nordisk Film.Furesø Avis Weekend, 26. maj 2006

I Kiel, Tyskland fløj Ellehammer den 28. juni 1908 ca. 50 m og vandt derved en præmie på 5.000 MarkEllehammer . Danmarks Flymuseum. Hentet 30/4-2026 (udgjorde efter datidens kurs 4.457,50 danske kroner) Iflg. "Statistisk Aarbog 1908" (side 101) er kursen den 28.jun.1908 pr. 100 Mark = 89,15 kr, svarende til i alt 4.457,50 kr. Han konstruerede senere forskellige flyvemaskinetyper, bl.a. flyvebåde.

Motorforbedringer Senere beskæftigede Ellehammer sig med opfindelser på motorvæsenets område; han opfandt en særlig karburator, som muliggør anvendelse af petroleum i benzinmotorer og arbejdede på udvikling af en stillestående luftkølet motor til flyvemaskiner, ligesom han opfandt en pumpe til brandsprøjter. Ellehammer arbejdede også på at bygge en dampmotor og ombyggede en Fordson-traktor til dampdrift.

Helikopter thumb|Fotografi fra 1914 af Ellehammers koaksiale helikopter i svæveflyvning

Hansen-Ellehammers senere opfindelser omfattede blandt andet en helikopter. Hans helikopter var en koaksial maskine. Et berømt fotografi viser den i svæveflyvning i 1914, selvom der ikke findes beviser for, at den med succes opnåede horisontal flyvning. Hansen-Ellehammer undersøgte senere en skiverotor-konfiguration – en sammensat helikopter med koaksiale blade, der blev udvidet fra navet ved svævning og trukket tilbage ved højhastigheds horisontal flyvning. Selvom der blev konstrueret en vindtunnelmodel, findes der ingen beviser for, at yderligere udvikling fandt sted.

En nedskaleret model af hans helikopter blev fundet i et lager, og den havde en relativt lille trecylindret stjernemotor monteret, som anses for at være en genanvendelse af hans oprindelige motor. Dermed eksisterer den første fungerende stjernemotor stadig og er udstillet på Danmarks Tekniske Museum.

Ellemobil (automobil) thumb|Ellemobil

Ellehammer grundlagde virksomheden, der bar hans navn, i København i 1909 og begyndte at producere automobiler. Mellem 1909 og 1910 blev der bygget flere små biler, som også blev udbudt og solgt. Disse var to-sædede. En luftkølet tocylindret motor blev kombineret med et friktionsgear og drev drivakslen via remme. I 1913 fulgte en model med en trecylindret motor og 12 hk, som forblev en prototype. Produktionen ophørte i 1913.Harald H. Linz, Halwart Schrader : . United Soft Media Verlag, Munich 2008, , Chapter EllemobilGeorgano: The Beaulieu Encyclopedia of the Automobile

Hæder I 1950 fremstillede den danske flyproducent SAI KZ Ellehammer Viggo Sylvest Jensens flycirkus, baseret på Ellehammers fly fra 1909. Museet er i dag udstillet på Danmarks Flymuseum,KZ IX Ellehammer . Danmarks Flymuseum. Hentet 30/4-2026 der også har en replika af Ellehammers biplan fra 1906.Ellehammer 1906 (replika) . Danmarks Flymuseum. Hentet 30/4-2026

I anledning af 50-året for Ellehammers første flyvning udgav Post Danmark et frimærke på 30 rø med hans biplan som motiv.FRIMÆRKER DANMARK | 1956 - AFA 366 - Ellehammer - 30 øre rød - Pragt Stemplet. e-stamps.dk. Hentet 30/4-2026 Igen i 2006, på 100-året for hans flyvning, blev der atter udgivet en serie med veteranfly, der er eller har været tilknyttet Danmarks Flymuseum, hvoraf hans biplan var iblandt dem.Frimærker med veteranfly . flymuseum.dk. Hentet 30/4-2026

I 1986 blev Hansen-Ellehammer optaget i International Air & Space Hall of Fame ved San Diego Air & Space Museum.Sprekelmeyer, Linda, red. These We Honor: The International Aerospace Hall of Fame. Donning Co. Publishers, 2006. .

thumb|Ellehammer som halemotiv på et Norwegianfly

I november 2015 afslørede flyselskabet Norwegian Ellehammer som en af deres "halehelte", hvis motiv skulle pryde haleroret på et af selskabet fly. Han blev derved den 13. dansker på et af deres haleror.Ellehammer ny Norwegian-halehelt. mynewsdesk.com. Hentet 30/4-2026