thumb|Finowkanalen

Finowkanalen er en af de ældste kunstige vandveje i Europa. Kanalen er 43 km lang, og har en højdeforskel på 38 m. Den ligger i landkreis Barnim i den tyske delstat Brandenburg. Den blev i første omgang bygget fra 1605 til 1620, og forbinder floderne Oder og Havel.

thumb|left|Hestetrukken pram på Finowkanal Kanalen blev ødelagt under Trediveårskrigen, og resterne henlå i glemsel i mange år. I 1743 blev kanalen genopbygget på foranledning af Frederik den Store af Preussen. Det medførte et erhvervsmæssigt opsving for området og muliggjorde etableringen af metalindustrien i det 18. århundrede.

Efter færdiggørelsen af den mere regulære Oder-Havel-Kanal i 1914 faldt den økonomiske betydning for Finowkanalen. I dag bliver den hovedsageligt brugt i turistsammenhæng.

Henvisninger

Kategori:Kanaler i Tyskland