For at læse om Taiwan (formelt: Republikken Kina) fra 1949 og til nu se: Taiwan eller Taiwan (ø).
Kina (Folkerepublikken Kina) () er en suveræn stat i Østasien. Med en befolkning på 1,4 milliarder, 17,6 % af jordens befolkning, er den verdens næstmest folkerige land, kun overgået af Indien. Landet er en etpartistat, der er styret af Kinas kommunistiske parti med hovedsæde i hovedstaden Beijing.
Kina er i areal det største land i Østasien og det fjerdestørste land i verden (Rusland, Canada og USA er større).
Kina er involveret i en langvarig konflikt om Taiwans politiske status. Kuomintang, der var kommunisternes rival under den kinesiske borgerkrig, trak sig tilbage til Taiwan i 1949 og påstod at være de retmæssige ledere af Kina og Mongoliet. Siden 1990'erne har Taiwan opgivet de krav. Folkerepublikken mener, at Taiwan er en provins i Kina og truer med krig, hvis Taiwan officielt erklærer sig uafhængig.
På grund af landets meget store befolkning, kraftige økonomiske vækst og store investeringer i forskning og udvikling anses Kina ofte for en kommende supermagt og er i dag verdens næststørste økonomi.International Monetary Fund, World Economic Outlook Database, April 2011: Nominal GDP list of countries. Data for the year 2010. Kina er permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og medlem af APEC.
Kina spiller en stor rolle i international handel. Landet er verdens største forbruger af stål og beton og bruger henholdsvis en tredjedel og over halvdelen af verdens samlede produktion.China’s Building Boom . Retrieved 2. december 2006, Det er også verdens 2. største importør af råolie. Med hensyn til alle produkter er Kina verdens 3. største importør og den største eksportør i hele verden.
Etymologi Ordet "Kina" kommer fra "China" og har været brugt på engelsk og tysk siden det 16. århundrede; det blev imidlertid ikke brugt af kineserne selv i denne periode. Ordets oprindelse kan spores gennem portugisisk, malajisk og persisk tilbage til Sanskrit-ordet Cīna, som blev brugt i oldtidens Indien. "China" optræder i Richard Edens oversættelse fra 1555 af den portugisiske opdagelsesrejsende Duarte Barbosa's journal fra 1516. Barbosas brug var afledt af det persiske Chīn (), som igen stammer fra sanskrit Cīna ()."China ". The American Heritage Dictionary of the English Language (2000). Boston and New York: Houghton-Mifflin. Oprindelsen af sanskrit-ordet er genstand for debat. Cīna blev første gang brugt i tidlig hinduistisk skrift, herunder Mahabharata (3. århundrede f.Kr.–4. århundrede e.Kr.) og Manus love (2. århundrede f.Kr.–2. århundrede e.Kr.).Wade, Geoff. "The Polity of Yelang and the Origin of the Name 'China' ". Sino-Platonic_Papers, No. 188, May 2009, p. 20. I 1655 foreslog Martino Martini, at ordet China i sidste ende er afledt af navnet på Qin-dynastiet (221–206 f.Kr.).Martino, Martin, Novus Atlas Sinensis, Vienna 1655, Preface, p. 2. Selvom brug i indiske kilder går forud for dette dynasti, gives denne afledning stadig i forskellige kilder. Alternative forslag inkluderer navnene på Yelang og Jing- eller Chu-staten.
Det moderne stats officielle navn er "Folkerepublikken Kina" (. Den kortere form er "Kina" (), fra 中 (zhōng) ('central') og 国 (guó) ('stat'), et udtryk som udviklede sig under Vestlige Zhou-dynasti med reference til dets domæne. Det blev brugt i officielle dokumenter som et synonym for staten under Qing-dynastiet. Navnet Zhongguo oversættes også nogle gange som 'Riget i midten' på dansk. Kina omtales nogle gange som Fastlandskina eller "Fastlandet" for at skelne det fra Republikken Kina (Taiwan).
Historie
Forhistorisk tid Arkæologiske fund viser at hominider levede i Kina for mellem 250.000 og 2,24 millioner år siden."Early Homo erectus Tools in China". Archaeological Institute of America. 2000. Retrieved 30 November 2012. En hule i Zhoukoudian (i det nuværende Beijing) indeholder fossiler af homonider fra mellem 680.000 og 780.000 f.Kr. Fossilerne er af Pekingmennesket, der tilhørte menneskearten Homo erectus, der beherskede ild.
Det kejserlige Kina Den kinesiske civilisation opstod langs Huáng Hé-floden i Nordkina. Kineserne deler oftest historien i herskerdynastier, da dynastiskiftene ofte indebar skifte af styreform, herskerklasse og hovedstad. Under Shāng-dynastiet blev skriftsproget, spådomskunst og litteratur som Yijing skabt. Zhōu-dynastiet var præget af borgerkrig og splittelse på den ene siden og kulturel blomstring indenfor filosofi og litteratur på den anden side. Under Zhōu-dynastiet opstod konfucianismen og taoismen, og litteratur og filosofi blev grundlaget for kinesisk kultur de næste 2000 år. Alle smårigerne blev samlet under kejser Shǐhuángdì i 221 f.Kr., og sådan opstod Qín-dynastiet. Under Qín-årene begyndte bygningen af Den kinesiske mur, et byggeprojekt, som med pauser foregik i 1800 år. Qíns rædselsstyre brød sammen efter kort tid og gav plads til Hàn-dynastiet. Nu blev konfusianismen en statsfilosofi, og Zhōu-tidens kultur blev ideal. Under Suí-dynastiet blev det gigantiske byggeprojekt Kejserkanalen opført for at forsyne tropperne ved muren. Táng-dynastiet bliver af de fleste kinesere regnet som landets kulturelle guldalder, hvor kalligrafi og poesi nåede det højeste niveau nogensinde. Mongolerne brød gennem muren i 1200-tallet og grundlagde Yuán-dynastiet. De blev efter kort tid assimileret i den kinesiske kultur og blev styrtet og fulgt af Míng-dynastiet. I Míng-perioden blev hovedstaden flyttet til Beijing og Den Forbudte By blev opført. Den kinesiske flåde begyndte opdagelsesrejser til andre kontinenter, en aktivitet som sluttede lige før europæerne første gang nåede Kina med deres handelsskibe. thumb|Qing-dynastiets ekspansion frem til omkring 1820. Til 1700-tallet havde Kina et klart teknologisk fortrin for folkene i Centralasien, men sakkede bagud for Europa. Det lagde grundlaget for Kinas afvisning i1800-tallet af den europæiske imperialisme, mens Kina ekspanderede ind over Centralasien.
Republikken Kina (1912–49) I 1912 gik det kinesiske kejserdømme under og blev erstattet af en republik. De følgende tre årtier var en splittelsens tid; krigsherrernes tid, den anden kinesisk-japanske krig (1937-1945) og den kinesiske borgerkrig. Den sidste ebbede ud i 1949, da det kinesiske kommunistparti havde vundet kontrol over Fastlandskina.
Under massakren i Nanjing i 1937 dræbte japanerne angiveligt over 300.000 kinesere i løbet af seks uger. Mennesker blev kogt levende, brændt ihjel, kørt over af kampvogne og på andre forfærdelige måder.[ forskning.no: "Nanjing-massakren lever fremdeles"] Forholdet mellem Japan og Kina er fortsat anstrengt som en følge af det , som skete i Kina før og under 2. verdenskrig, og måden Japan har behandlet det. nytid.no: Løgnene som aldri dør Mens tyskerne har betalt milliarder i erstatning, bygget mindesmærker og bedt om undskyldning, mener mange, at Japan fornærmer sine ofre ved at tilbede krigsforbrydere som guder.[ forskning.no: – Japan tilber krigsforbrytere som guder]
Folkerepublikken Kina (1949–) Kommunistpartiet grundlagde en kommunistisk stat — Folkerepublikken Kina — som gjorde krav på at være det retmæssige Kina. Men Republikken Kinas Kuomintang-regering havde taget tilflugt på Taiwan, hvor den fortsat nød international anerkendelse af hele Vestblokken og FN. Dette varede til 1970'erne, da FN og de fleste vestlige lande valgte at anerkende Folkerepublikken i stedet.
Større krigshandlinger i den kinesiske borgerkrig sluttede i 1949, og Kinas kommunistparti havde kontrol med næsten hele landet, og Kuomintang, som havde regeret Republikken Kina mellem 1911 og 1949, havde kun kontrol over Taiwan og nogle omkringliggende øer. Den 1. oktober 1949 udråbte Mao Zedong Folkerepublikken Kina.The Chinese people have stood up . UCLA Center for East Asian Studies. Retrieved 16 April 2006.
Efter en række økonomiske katastrofer som følge af Det store spring fremad trådte Mao tilbage som formand i 1959 og blev fulgt af Liu Shaoqi. Mao havde stadig meget kontrol over partiet, men havde ikke kontrol med den økonomiske politik, der blev styret af Liu Shaoqi og Deng Xiaoping.
For at Mao igen kunne få magten, begyndte han Kulturrevolutionen i 1966, der varede til hans død 10 år senere. Forholdet til Sovjetunionen, der ikke var godt, blev værre, og i 1969 var det tæt på atomkrig mellem Kina og Sovjetunionen. I 1972 mødtes Mao med USA's præsident Richard Nixon i Beijing. Senere samme år anerkendte FN Folkerepublikken som Kinas legitime regering. Indtil da havde republikken på Taiwan haft Kinas plads i FN og i sikkerhedsrådet.
Efter Maos død i 1976 og anholdelsen af Firebanden, der fik skyld for overgrebene begået under Kulturrevolutionen, fik Deng Xiaoping hurtigt vristet magten fra Maos udpegede efterfølger Hua Guofeng. Selv om Deng hverken blev leder af partiet eller landet, lykkedes det ham at gennemføre omfattende økonomiske reformer. Gradvist løsnede kommunistpartiet kontrollen over borgernes privatliv, kollektivlandbrugene blev afskaffet og landmændene fik jord, de selv ejede Det motiverede øget produktion. Det betød også, at Kina gik fra planøkonomi til "blandet økonomi".Martin_Hart-Landsberg and Paul Burkett. "China and Socialism. Market Reforms and Class Struggle" . Retrieved 30 October 2008. Folkerepublikken fik ny forfatning den 4. december 1982.
Den reformvenlige politiker Hu Yaobangs død i 1989 var med til Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads samme år, hvor studenter og andre i flere måneder demonstrerede for demokrati og ytringsfrihed. Demonstrationerne blev stoppet den 4. juni, da kampvogne og soldater fra Folkets Befrielseshær ryddede pladsen ved at skyde mod de ubevæbnede demonstranter med mange døde og sårede til følge. Enkelte billeder af rydningen slap ud af Kina. Bl.a. "Tankmanden", det berømte billede af en ubevæbnet mand, der søger at stoppe en kampvogn ved at stille sig foran den. Den voldelige rydning medførte fordømmelse og sanktioner imod Kinas regering fra de fleste lande i verdenen.
Præsident Jiang Zemin og premierminister Zhu Rongji (begge tidligere borgmestre fra Shanghai) var ledere af Kina i 1990'erne. Under Jiang Zemins 10 år som leder blev 150 millioner bønder løftet over fattigdomsgrænsen, og Kina havde en årlig økonomisk vækst på 11.2 %.Nation bucks trend of global poverty (11. juli 2003). China Daily.China's Average Economic Growth in 90s Ranked 1st in World (1. marts 2000). People's Daily Online. Landet blev medlem af WTO i 2001.
Selv om Kina har brug for økonomisk vækst for at kunne udvikle landet, er regeringen begyndt at blive bekymret over, om den hurtige økonomiske vækst skadede landets ressourcer og miljø. En anden bekymring er, om nogle dele af samfundet ikke får tilstrækkelig del i den økonomisk vækst. Derfor har den nuværende præsident Hu Jintao og premierminister Wen Jiabao vedtaget programmer, der skal sikre en mere ligelig fordeling af landets ressourcer. Om det er tilstrækkeligt til at løse problemerne, vil tiden vise."China worried over pace of growth". BBC. Besøgt 16. april 2006. Det meste af Kinas befolkning har oplevet en kraftig stigning i levestandarden, men den politiske kontrol er stadig stram.
Politik
thumb|Folkerepublikken Kinas flag foran det moderne Shanghai. Selv om Kina af mange eksperter i statskundskab bliver anset for at være kommunistisk, har det siden 1980'erne ikke være muligt at give en simpel beskrivelse af Kinas politiske system.Boum, Aomar (1999). Journal of Political Ecology: Case Studies in History and Society . Besøgt 5. maj 2007. Kinas regering er af forskellige internationale observatører blevet betegnet som autoritær, kommunistisk og socialistisk med stærke restriktioner på mange områder som fx internet, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, ret til at få børn og religionsfrihed, men Kina er langt mindre restriktivt end i 1970'erne.
Landet regeres på grundlag af forfatningen fra 1982. er Xi Jinping Kinas præsident og Li Keqiang er landets premierminister.