thumb|Frihedsgudinden.
Den amerikanske drøm () er troen på, at alle borgere og indvandrere i USA gennem hårdt arbejde og viljekraft kan forbedre deres liv, uanset socialklasse .Library of Congress. American Memory. "What is the American Dream?", lesson plan . Begrebets betydning har dog forandret sig og kan nu betyde forskelligt: nogle er af den opfattelse, at de kan tjene mere end i deres oprindelige lande, andre forbinder det med børns muligheder for uddannelse, og atter andre tænker på mulighederne for at være en medborger/indvandrer uden begrænsninger som socialklasse, race eller etnisk oprindelse.
Ideen om den amerikanske drøm er baseret på USA's uafhængighedserklæring, hvori der står, at "alle mennesker er skabt lige", og at de af "deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder" heriblandt "retten til liv, frihed og stræben efter lykke."
Ifølge flere undersøgelser har USA "efter international standard" en usædvanlig lav social mobilitet, lavere end i Frankrig, Tyskland, Sverige, Canada, Finland, Norge og Danmark. Kun Storbritannien har en lavere social mobilitet end USA.
Historie Betydningen af den "amerikanske drøm" har ændret sig og omfatter personlige faktorer, såsom ejerskab til eget hjem og social mobilitet, og en global vision. Drømmen opstod i mystikken om frontier life. Som den engelske guvernør i Virginia påpegede i 1774, har amerikanerne "altid forestillet sig at landet længere væk er endnu bedre end det de allerede har slået sig ned på" . Han tilføjede, "hvis de nåede Paradis, så ville de fortsætte, hvis de hørte om et bedre sted længere mod vest." Lord Dunmore til Lord Dartmouth, 24. december 1774, citeret i John Miller, Origins of the American Revolution (1944) s. 77
Amerikanerne har mulighed for at opnå rigdom gennem hårdt arbejde. Det giver muligheden for, at ens børn vokser op og får en god uddannelse og en karriere uden kunstige barrierer. Det er muligheden for at foretage individuelle valg uden de restriktioner, der tidligere begrænsede: klasse, kaste, religion, race eller etnicitet. De, der emigrerede til USA, sponserede aviser på deres eget sprog og markedsførte ofte den amerikanske drøm.Leara D. Rhodes, The Ethnic Press: Shaping the American Dream (Peter Lang Publishing; 2010)
19. århundrede I det 19. århundrede flygtede mange veluddannede tyskere fra den mislykkede Martsrevolution. De hilste den politiske frihed velkommen og glædede sig over fraværet af et hierarkisk eller aristokratisk samfund, der satte grænser for individuel stræben i den nye verden. En af dem forklarede: Den tyske emigrant kommer til et land der er fri for despoti, privilegier og monopoler, utålelige skatter og begrænsninger med hensyn til tro og samvittighed. Enhver kan frit rejse og bosætte sig, hvor han har lyst. Der kræves intet pas, intet politi blander sig i, hvad man foretager sig, eller begrænser bevægelsesfrihed ... Troskab og fortjeneste er de eneste kilder til ære her. De rige står på lige fod med de fattige; den lærde er ikke over den mest ydmyge mekaniker; ingen tysker bør skamme sig over at søge et vilkårligt erhverv ... [I Amerika] giver rigdom og besiddelse af fast ejendom ikke ejeren den mindste politiske ret over den fattigste borger. Der er heller ikke adel, privilegier, eller stående hære, der kan svække folkets fysiske eller moralske magt, der er heller ikke horder af offentlige funktionærer, der i dovenskab får æren for dette. Først og fremmest er der ingen prinser og korrupte domstole, der repræsenterer den såkaldt guddommelige 'indfødsret.' I sådan et land giver et individs talenter, energi og udholdenhed ... meget større muligheder for udfoldelse end i monarkier.F. W. Bogen, The German in America (Boston, 1851), citeret i Stephen Ozment, A Mighty Fortress: A New History of the German People (2004) side 170–71
Opdagelsen af guld i Californien i 1849 bragte på kort tid hundredtusindvis af mænd, der søgte hurtig rigdom — og nogle få der fandt den. Sådan blev den californiske drøm om hurtig succes født. Historikeren H.W. Brands fremhævede, at den californiske drøm spredte sig over nationen i årene efter guldfeberen: Den gamle amerikanske drøm ... var puritanernes drøm om Benjamin Franklins "Poor Richard"... om mænd og kvinder der er tilfredse med at samle deres begrænsede formuer lidt efter lidt, år efter år. Den nye drøm var drømmen om øjeblikkelig rigdom, tjent på et øjeblik gennem dristighed og held. [Denne] gyldne drøm ... blev først en fremherskende del af den amerikanske psyke efter Sutters Mill."H.W. Brands, The age of gold: the California Gold Rush and the new American dream (2003) s. 442.
Det 20. århundrede Historikeren James Truslow Adams populariserede begrebet "den amerikanske drøm" i sin bog "Epic of America" fra 1931':
Og han skrev senere:
Martin Luther King, Jr. grundfæstede i sit "Letter from a Birmingham Jail" (1963) borgerrettighedsbevægelsen i den sortes søgen efter den amerikanske drøm:Citeret i James T. Kloppenberg, The Virtues of Liberalism (1998) s. 147 Vi vil opnå vores frihed gennem vores nations hellige arv og Guds evige vilje der er legemliggjort gennem vores højtrøstede krav ... da disse arveløse Guds børn satte sig på snack-barerne repræsenterer de i virkeligheden det bedste i den amerikanske drøm og de allerhelligste værdier i vores jødisk-kristne kulturarv og bringer vores nation tilbage til demokratiets store brønde, der blev gravet af nationens fædre med deres formulering af Forfatningen og Uafhængighedserklæringen.
Litteratur Terminologien bliver almindeligt brugt, og lærde har sporet dens brug i amerikansk litteratur til Benjamin Franklins Selvbiografi,J. A. Leo Lemay, "Franklin's Autobiography and the American Dream," in J. A. Leo Lemay and P. M. Zall, eds. Benjamin Franklin's Autobiography (Norton Critical Editions, 1986) pp 349–60 til Mark Twains Huckleberry Finn (1884), Willa Cathers My Ántonia,James E. Miller, Jr., "My Antonia and the American Dream" Prairie Schooner 48, no. 2 (Summer 1974) s 112–23. F. Scott Fitzgeralds Den store Gatsby (1925), Theodore Dreisers En amerikansk tragedie (1925) og Toni Morrisons Salomons sang (1977).Harold Bloom and Blake Hobby, eds. The American Dream (2009) Andre forfattere er Hunter S. Thompson, Edward Albee,Nicholas Canaday, Jr., "Albee's The American Dream and the Existential Vacuum." South Central Bulletin Vol. 26, No. 4 (Winter 1966) s 28–34 John Steinbeck,Hayley Haugen, ed., The American Dream in John Steinbeck's of Mice and Men (2010) og Langston Hughes.Lloyd W. Brown, "The American Dream and the Legacy of Revolution in the Poetry of Langston Hughes" Studies in Black Literature (Spring 1976) s 16–18. Den amerikanske drøm bliver også diskuteret i Arthur Millers Death of a Salesman; skuespillets hovedperson, Willy, søger den amerikanske drøm.
Som Chua (1994) viser, er den amerikanske drøm også et tilbagevendende tema i anden litteratur, såsom amerikanske asiaters skønlitteratur.Anupama Jain, How to Be South Asian in America: Narratives of Ambivalence and Belonging (Temple University Press; 2011), looks at the American dream in fiction, film, and personal narrative such as Meena Alexander's Manhattan Music.Guiyou Huang, The Columbia guide to Asian American literature since 1945 (2006), s. 44, 67, 85, 94
Politiske ledere Forskere har undersøgt den amerikanske drøm i politiske lederes karrierer som Henry Kissinger,Jeremi Suri, "Henry Kissinger, the American Dream, and the Jewish Immigrant Experience in the Cold War," Diplomatic History, Nov 2008, Årgang 32 Nummer 5, s. 719–747 Hillary Clinton,Dan Dervin, "The Dream-Life of Hillary Clinton," Journal of Psychohistory, Efterår 2008, Årgang 36 Nummer 2, s. 157–162 Benjamin Franklin og Abraham Lincoln.Edward J. Blum, "Lincoln's American Dream: Clashing Political Perspectives," Journal of the Abraham Lincoln Association, Sommer 2007, Årgang 28 Nummer 2, s. 90–93 Temaet har også været brugt af mange lokale ledere, f.eks. José Antonio Navarro, lederen fra Tejano (1795–1871), der tjente i Coahuila y Texas' lovgivende forsamling, Republikken Texas, og Staten Texas.David McDonald, Jose Antonio Navarro: In Search of the American Dream in Nineteenth-Century Texas (Texas State Historical Association, 2011)
I 2006 skrev den amerikanske senator Barack Obama Mod til at håbe. Tanker om generobringen af den amerikanske drøm. Det var denne unge sorte mands fortolkning af den amerikanske drøm, der hjalp med at fastlægge hans omdømme i hele staten og nationen.Deborah F. Atwater, "Senator Barack Obama: The Rhetoric of Hope and the American Dream," Journal of Black Studies, Nov 2007, Årgang 38 Nummer 2, s. 121–129Willie J. Harrell, "'The Reality of American Life Has Strayed From Its Myths,'" Journal of Black Studies, Sep 2010, Årgang 41 Nummer 1, s. 164–183 online Den præcise betydning af drømmen blev et partipolitisk emne i valgene i 2008 og 2012.Matthias Maass, “Which Way to Take the American Dream: The U.S. Elections of 2008 and 2010 as a Struggle for Political Ownership of the American Dream,” Australasian Journal of American Studies (juli 2012), Årgang 31 s 25–41.
Politiske konflikter er til en vis grad afhjulpet af alle partiers delte værdier i forventningen om, at den amerikanske drøm løser mange problemer og konflikter.James Laxer and Robert Laxer, The Liberal Idea of Canada: Pierre Trudeau and the Question of Canada's Survival (1977) s. 83–85
Litterære kommentarer thumb|Europæiske regeringer, der var bekymrede for at deres dygtigste unge ville rejse til Amerika, viste plakater som denne for at skræmme dem. Denne svenske anti-emigrationsplakat fra 1869 står i kontrast til Per Svenssons drøm om den amerikanske idyl (til venstre) og ødemarkens barske realiteter (til højre), hvor han bliver plaget af en puma, en stor slange og vilde indianere, der skalperer.Billederne illustrerede oprindelig en advarselstale, der blev udgivet i 1869 i det svenske tidsskrift Läsning för folket, organet for the organ Selskabet for udbredelsen af nyttig viden (Sällskapet för nyttiga kunskapers spridande). H. Arnold Barton, A Folk Divided: Homeland Swedes and Swedish Americans, 152547256425264562564562462654666 FILS DE (Uppsala, 1994) s.71.
Den amerikanske drøm er blevet rost for, at den har lettet opbygningen af en sammenhængende amerikansk oplevelse, men den er også blevet kritiseret for at oppuste forventninger.Greider, William. The Nation, May 6, 2009. The Future of the American Dream , Hentet 7. april 2014. Nogle kommentatorer har bemærket, at den moderne amerikanske rigdomsstruktur stadig fastholder race- og klassemæssige uligheder fra generation til generation på trods af den dybtliggende tro på den ligeværdige amerikanske drøm.Johnson, 2006, s. 6–10. "The crucial point is not that inequalities exist, but that they are being perpetuated in recurrent patterns—they are not always the result of individual success or failure, nor are they randomly distributed throughout the population. In the contemporary United States, the structure of wealth systematically transmits race and class inequalities through generations despite deep-rooted belief otherwise." En sociolog bemærker, at fordele og ulemper ikke altid hænger sammen med individuelle successer eller nederlag, men ofte med tidligere placering i en socialklasse.