SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) er et dansk-udviklet system til kortlægning og registrering af kulturmiljøer og udpegning af bevaringsværdige bygninger. SAVE har været anvendt ved udarbejdelsen af bydelsatlas, kommuneatlas, kulturmiljøatlas og kulturarvsatlas i regi af først Planstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og siden Kulturarvsstyrelsen siden 1987. Kontorchef Gregers Algreen-Ussing, siden professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, var en ledende kraft i skabelsen af SAVE-systemet.
SAVE har to niveauer: Et holistisk niveau, hvor kulturmiljøer, landskabelige kvaliteter og landmarks kortlægges (uden kvantitativ bedømmelse) samt en vurdering af enkelte bygningers bevaringsværdier, typisk i bykerner (med kvantitativ bedømmelse).
Enkeltbygninger vurderes på fem områder:
arkitektonisk værdi, fx om bygningen er et godt eksempel på en bestemt byggestil, eller en egns- eller tidstypisk byggemåde- kulturhistorisk værdi, fx om bygningen er blevet beboet af en kulturhistorisk personlighed, eller har spillet en særlig historisk rolle. miljømæssig værdi, fx om bygningen indgår i et særligt bymiljø. originalitet, dvs. om bygningen fremstår, som da den blev bygget. tilstand, dvs. om bygningen er velholdt.
Vurderingerne sammenfattes i en karakter fra 1–9, og hvor bygninger med karakter 1–4 betegnes som bevaringsværdige.
Udpegning af en bygning som bevaringsværdig gælder bygningens ydre i modsætning til bygningsfredning, der har betydning for, hvad husejeren må og ikke må med sin ejendom. En kommune kan optage bevaringsværdige huse i en lokalplan eller kommuneplan, og Kulturarvstyrelsen kan udpege bevaringsværdige huse med samme virkning, som hvis de var optaget i en kommuneplan eller lokalplan.Kulturarvstyrelsens side
Se også Bevaringsværdighed Planstyrelsen
Litteratur Gert Bech-Nielsen: SAVE – en kritisk analyse, København: Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Energiministeriet 1997. Byens træk. Om by- og bygningsbevaringssystemet SAVE, København: Planstyrelsen, Miljøministeriet 1992. InterSAVE – International Survey of Architectural Values in the Environment, København: Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1995.
Kilder
Eksterne henvisninger Skov og Naturstyrelsen om SAVE
Kategori:Kartografi Kategori:Kulturarv Kategori:Etableret i 1987