Iver Kirk Schriver (født 4. august 1949)Kirkebog: https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17124792#166062,27896994 er en tidligere dansk landsholdspiller i fodbold.
Karriere
Iver Schriver er født i Lemvig, men flyttede i 1952 med familien til Aulum. Den unge Schriver blev hurtigt en kapacitet på fodboldbanen, og i 1967 skiftede han til Herning Fremad, der dengang spillede i jyllandsserien.
I 1970 tog Iver Schriver springet til Vejle Boldklub, som spillede i 1. division. I Vejle var han med til at vinde det danske mesterskab i 1971 og "The Double" i 1972. I hans første sæson som VB'er blev han udtaget til Danmarks U-21 landshold, hvor han nåede at spille otte kampe. Året efter – i 1971 – nåede han helt til tops som A-landsholdsspiller. Han debuterede mod Japan i en kamp som Danmark vandt 3-2. Iver Schriver fik i alt fem A-landskampe i sin karriere. Han var på banen fra start til slut i dem alle og scorede i alt seks mål.
I 1972 tog Schriver hul på en karriere som professionel i udlandet. Han skrev først kontrakt med Sturm Graz i Østrig og sidenhen – i 1975 – med Germinal Beerschoot i Belgien. I 1975 vendte han tilbage til Vejle Boldklub – samme år vandt klubben pokalfinalen for 4. gang.
Iver Schriver afsluttede karrieren i Kolding IF, hvor han var aktiv frem til 1981. Derefter mistede han lysten til fodbold på topplan, men spillede dog i en periode på knap ti år fra 1986 på old boys landsholdet.
Referencer
Kilder Vejle Boldklub The Crazy Reds Aulum IF historie
Kategori:Fodboldspillere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere fra Vejle Boldklub Kategori:Personer fra Lemvig