Jette Ryde Gottlieb (født 23. september 1948 i København) er en dansk politiker, der repræsenterede Enhedslisten i Folketinget fra 1994 til 2001 og igen fra 2019 til 2024 samt i Københavns Borgerrepræsentation i perioden 2006 til 2009."Borgerrepræsentanter: G" , bibliotek.kk.dk, 5. februar 2014.
Jette Gottlieb blev student fra N. Zahles Skole i 1966 og blev cand.scient. i geografi og samfundsfag i 1976. I 1986 blev hun udlært tømrer ved Langhoff & Søn.
Hun har arbejdet som gymnasielærer ved Det Frie Gymnasium fra 1972 til 1979 og ved Rødovre Statsskole fra 1978] til 1982. Fra 1986 til 1992 arbejdede hun som tømrer ved forskellige firmaer, og i 1991 og 1992 var hun udsendt som field officer for UNHCR til hhv. den kurdiske del af Irak og det tidligere Jugoslavien.
Jette Gottlieb var medlem af styrelsen for Dansk Ungdoms Fællesråd 1968-1969 og af Venstresocialisternes hovedbestyrelse fra 1973 til 1976 og igen fra 1984 til 1990. Fra 1986 var hun medlem af bestyrelsen for Snedker- og Tømrerforbundet i København og fra 1989 til 1995 af Enhedslistens hovedbestyrelse.
Hun blev opstillet til Folketinget første gang i 1990 i Nørrebro- og Bispeengkredsene, men blev i 1994 opstillet i Bispeeng- og Brønshøjkredsene. Hun blev valgt 21. september 1994, blev genvalgt i 1998, hvor hun kun var opstillet i Brønshøjkredsen og var medlem af Folketinget til 20. november 2001. I 1998 fik hun ophævet sin parlamentariske immunitet, fordi hun som et protestaktion mod nye parkeringsregler i Københavns Kommune havde begået hærværk ved at male kantsten gule. Hun blev efterfølgende dømt for forseelsen."Folketingets synderegister", BT.dk, 21. oktober 2004.
I december 2001 rejse Gottlieb til Afghanistan som udstationeret for Dansk Flygtningehjælp. Gotliebs arbejde bestod i at hjælpe interne krigsflygtninge med at starte et nyt liv et andet sted i landet. Gottlieb vendte tilbage til Afghanistan i 2003 og 2004 med samme formål. I 2006 var hun i Afghanistan som valgobservatør og har udtalt at hun oplevede, at stemningen var vendt i forhold til de udstationere soldater. Hvor der i de første måneder af krigen havde været en positiv modtagelse var de lokale nu imod de vestlige tropper. Gottlieb var igen i Afghanistan i 2014 som valgobservatør i forbindelse med præsidentvalget. Gottlieb har givet udtryk for, at mene, at krigen i Afghanistan er mislykkedes.Wang, Laura Friis (2021-08-17). "Jette Gottlieb var modstander af krigen fra begyndelsen: Vi vidste ikke, hvad vi lavede". Information. Hentet 2026-06-03.
Hun blev valgt til Københavns Borgerrepræsentation 15. november 2005 og sad dér fra 2006 til 2009. Hun var medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i kommunen. Opstillet ved folketingsvalget 2015, men ikke valgt. Valgt til Folketinget igen i 2019 og genvalgt i 2022.
I oktober 2024 meddelte Jette Gottlieb, at hun ikke genopstiller til Folketinget, og at hun ville udtræde af tinget ved udgangen af måneden. Hendes folketingsmandat blev overtaget af Leila Stockmarr.
Referencer
Kilder og eksterne henvisninger
Gammelt portrætfoto
Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Enhedslisten Kategori:Folketingsmedlemmer i 1990'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 2000'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 2020'erne Kategori:Politikere fra VS Kategori:Gymnasielærere fra Danmark Kategori:Folketingsmedlemmer, der har fået ophævet deres parlamentariske immunitet Kategori:Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation i 2000-tallet Kategori:Hærværksdømte fra Danmark Kategori:Tømrere fra Danmark