Michael Kirkevang Madsen (født 24. januar 1974 på Frederiksberg ) er en dansk fodboldtræner og forhenværende professionel fodboldspiller, hvis primære position var på den defensive midtbane og sekundært i forsvarskæden som en offensiv orienteret venstrekantspiller. Madsen er ansat som assistenttræner i Skovshoved IF. Madsen har endvidere fungeret som sportschef og i en kort periode optrådt i en jobfunktion som talent- og teamchef. Madsen er ansat som cheftræner i Brønshøj Boldklub. Han har tidligere været cheftræner for Akademisk Boldklub, Hellerup IK, FC Amager og Vanløse IF.
Den defensive midtbanespiller nåede i løbet af sin godt 15 år lange seniorkarriere (1992–2007) at spille for i alt syv danske, italienske og tyske fodboldklubber, hvoraf syv sæsoner er blevet tilbragt i landets bedste række, fire sæsoner i den næstbedste række og tre sæsoner i den tredjebedste række. I fire af sæsonerne har Madsen optrådt med status som amatørspiller, mens de resterende 11 sæsoner alle har været under en professionel spillerkontrakt. Det resultatmæssige højdepunkt som fodboldspiller opnåede han i 2002/03-sæsonen, hvor det blev til en samlet tredjeplads (bronzemedaljer) i Superligaen med Farum Boldklub (fungerer nu som moderklub til eliteoverbygningen FC Nordsjælland).
Efter at have været nødsaget til at indstille sin aktive spillerkarriere i februar 2007 grundet en bruskskade i det venstre knæ rettede Michael Madsen i maj 2007 i stedet sit fokus mod talentudvikling, den sportslige ledelse og cheftrænergerningen, som har bragt ham til fire københavnske fodboldklubber i 1. og 2. division og senest den hæderkronede klub Brønshøj Boldklub.
Spillerkarriere De første år med amatørstatus Udgangspunktet for tilværelsen som fodboldspiller blev Boldklubben Fremad Valbys ungdomsafdeling, hvor Madsen startede med at sparke til en fodbold som femårig i 1979. Fodboldopdragelsen blev fortsat hos fodboldafdelingen i den københavnske nabo- og serieklub Albertslund Idrætsforening (AIF), hvor Madsen begyndte som 11-årig og endte med at spille i en periode på godt syv år. Den defensive københavner forlod forstadsklubben Albertslund IF ved overgangen fra sin officielle status som ungdomsspiller til seniorspiller. thumb|Boldklubben Fremad Valbys klubhus, hvor Madsen startede sin tilværelse som fodboldspiller i en alder af fem år.
Madsen er fulgt i sin fars fodspor med hensyn til at gøre karriere indenfor fodboldverdenen. Michael Madsens far er midtbanespilleren Steen Madsen, der tidligere har været divisionsspiller for Vanløse Idræts Forenings bedste mandskab i 1970'erne, da klubbens førstehold vandt DBU's Landspokalturnering i 1973/74-sæsonen med en finalesejr over Odense Boldklub med cifrene 5-2 og et halvt års tid efter sikrede sig oprykning til landets daværende bedste fodboldrække (1. division) ved at vinde landets daværende næstbedste række, 2. division, i 1974-sæsonen og 3. division øst sæsonen forinden. Efter spillerkarrieren fortsatte Steen Madsen som træner for en række sjællandske og københavnske klubber, herunder Albertslund IFs førstehold i serierne i flere omgange i 1990'erne og starten af 2000'erne.
Efter ungdomsårene indledte Madsen sin 1. seniorkarriere i forårssæsonen 1992 på divisionsklubben Boldklubben Avartas førstehold, under ledelse af den tidligere landsholdsspiller og udlandsprofessionelle Benny Nielsen (cheftræner i klubben siden 1991). Avarta var på daværende tidspunkt placeret i den fjerdebedste danske fodboldrække, 2. division Øst. Klubbens førstehold formåede med en række midterplaceringer i tabellen at forblive i 2. division Øst de kommende sæsoner under den daværende halvårlige turneringsstruktur for Danmarksturneringen i fodbold.Dansk Super Fodbold 1994, Divisionsforeningen, marts 1994, side 116.Avarta 50 år : jubilæumsskrift, Forlag: Avarta, Palle Berthelsen m. fl., 2003, side . Madsen, der i hele sin tid med klubben havde kontraktlig status som amatørspiller, fik med tiden tilspillet sig en stamplads i startopstillingen på klubbens førstehold og stod inden starten på forårssæsonen 1995 noteret for 31 divisionskampe.Dansk Super Fodbold 1995, Divisionsforeningen, marts 1995, side 82. I foråret 1995 formåede holdet at vinde øst-puljen i 2. division (daværende fjerdebedste række) grundlagt gennem 9 sejre, 4 uafgjorte og 1 enkelt nederlag, hvilket sikrede en oprykning til den næstbedste række, 1. division.
I starten af juli måned 1995 var det planen, at Madsen skulle fortsætte karrieren i græske PAOK FC fra Thessaloniki, men det udmøntede sig i sidste ende ikke til en egentlig spillerkontrakt med fodboldklubben i landets bedste liga. Superliga-oprykkerne fra Viborg F.F. havde inviteret markspilleren til Jylland for at se ham an i en træningskamp, men valgte ikke at hente ham til klubben. Madsens indsats på grønsværen for Rødovre-klubbens bedste grøn/hvid-blusede mandskab i den netop afsluttede forårssæson dannede grundlaget for, at Spillerforeningen og midtbanespillerens divisionskollegaer i midten af juli måned kårede den dengang 21-årige til årets profil i 2. division Øst 1995. I 1995/96-sæsonen, hvor Dansk Boldspil-Union ændrede Danmarksturneringens afvikling med start om sommeren og afslutning den kommende sommer, sluttede Boldklubben Avarta på en samlet 10. plads i 1. division, hvilket er forblevet klubbens næstbedste placering igennem historien (pr. 1. september 2008). Michael Madsen blev samlet noteret for 66 officielle 1. seniorkampe (division og pokal) for Boldklubben Avarta.
Gennembruddet som professionel thumb|right|FC Amager cheftræner Michael Madsen efter træningskampen mod Boldklubben Frem den 16. juli 2008. Madsen blev introduceret til den bedste danske række i fodbold, Superligaen, da nyoprykkede Akademisk Boldklub med hjemmebane i det tidligere Gladsaxe Idrætspark Marielyst (før totalrenoveringen af stadion anlægget i perioden november 1998–september 1999) hentede midtbanespilleren til klubben i slutningen af juni måned 1996 på en toårig kontrakt. Han havde valget mellem at blive professionel i belgiske Sint-Truidense VV (i landets bedste række) eller at skifte til akademikerne. Valget faldt på Gladsaxe-klubben "på grund af en fornem modtagelse i klubben og den professionelle måde, som tingene [blev grebet] an på" samtidig med at han på et senere tidspunkt kunne bruge AB som "et springbræt til at komme til udlandet". Han debuterede som 22-årig for klubbens bedste mandskab, under ledelse af cheftræner Tonni Nielsen, i Superligaen den 28. juli 1996 i forbindelse med en udebanekamp på Lyngby Stadion mod Lyngby Boldklub, hvor man imidlertid led et 6-1 nederlag (Madsen blev skiftet ud i det 57. min.). Madsen fik yderligere 14 optrædener (fem kampe med fuld spilletid, samlet 784 minutter på banen) i Superligaen for Bagsværd-klubben i 1996/97-sæsonen og fik scoret sit første Superligamål den 25. maj 1997 (29. spillerunde) i det 90. minut af udebanekampen mod Odense Boldklub, hvilket i sidste ende sikrede AB den endelige sejr på 2-1.
I sin første tid på klubbens førstehold blev Madsen regnet som en marginalspiller, idet det daværende trænerteam lod defensivspilleren forblive fortrinsvis på udskiftningsbænken (12 kampe passerede imellem debuten og den næste kamp i Superligaen) eller anvendte ham som indskiftningsspiller i kampenes sidste minutter. Det blev i denne indledende periode i stedet til mere kamptræning (og mange scoringer) på akademikernes andetholdstrup i de lavere rangerende serier. Efter akademikerne i vinterpausen 1996/97 havde ligget på en nedrykningsplads, valgte klubledelsen i stedet at genansætte Christian Andersen som ny cheftræner.Nielsen (1998), side 6-10 og side 19 Udskiftningen af trænerteamet forud for forårssæsonen udmøntede sig i en række brugbare slutresultater på grønsværen, der i sidste ende sikrede akademikerne en samlet tiendeplads syv point over nedrykningsstregen – grundlagt gennem seks sejre i forårssæsonen 1997 (ud af i alt otte sejre i sæsonen). En konsekvens af trænerskiftet blev, at Madsen udviklede sig tilstrækkeligt meget som teknisk venstre-kantspiller til, at han som følge af sin indsats under træningen og i de sidste fem Superligakampe af 1996/97-sæsonen fik tilspillet sig en fast plads i startopstillingen fremover. De fem sidste turneringskampe (tre sejre og to nederlag med en samlet målscore på 12-6) i sæsonen flyttede netop holdet fra en bundplacering til pladsen over stregen i den fornemmeste fodboldrække.
Med start fra 1997/98-sæsonen var venstrebensspilleren Madsen, hvis fortrukne plads var som venstre back, med samlet 32 kampe (fuld spilletid i 25 kampe, 2.758 minutters spilletid) og 4 scoringer (alle lavet i efteråret) blevet stamspiller i den hvid/grønne spilledragt og oplevede i denne periode sin hidtidige bedste tid som fodboldspiller i sin aktive karriere. Cheftræner Christian Andersen så i Madsen en spiller, som havde "udviklet sig 15-20 procent i efteråret" 1997 ved at være blevet hurtigere, fysisk stærkere og med forbedringer i sin teknik, og trods en del mangler bl.a. i hovedspillet betragtede Andersen ham stadig som værende "en af de bedste kantspillere i Superligaen". Madsen fremhævedes i efterårssæsonen 1997 generelt som en af Superligaens mest gennembrudsstærke kantspillere med et stort offensivt potentiale med sine kreative afleveringer og præcise indlæg fra venstre side af banen i samarbejde med Peter Knudsen, på trods af tilsvarende mangler i det defensive arbejde. AB-spilleren blev således nævnt som en mulig kandidat på den defensive midtbane på liga-landsholdet, og dennes ophold med træningspas og uofficielle træningskampe ved King's Cup-turneringen i Bangkok fra den 24. til den 31. januar 1998, uden dog at AB'eren i slutningen af november blev udtaget til vinterens bruttotrup på 18 udvalgte og potentielle A-landsholdsspillere af den daværende landstræner Bo Johansson. Noget af forklaringen på AB-spillernes succes i fodboldspillet på banen var blandt andet fløjspillet med indlæg indover fra baglinjen og siderne, et spil på kanterne som Michael Madsen og holdkammeraten Jan Michaelsen var en fast bestanddel af, og som cheftræner Andersen konsekvent holdt fast i igennem hele efterårssæsonen.
"Jeg har haft et godt efterår, men det er da helt rigtigt, at jeg bl.a. ikke er så stærk i luften, som jeg måske burde være, når jeg måler 1,92 meter. Det kniber med timingen, når jeg skal gå i luften. Mit højre ben er heller ikke for godt, og jeg har trænet meget for at forbedre den svaghed."
"Nogen stor tackler er jeg dog ikke, og den store slider bliver jeg nok aldrig. Wingback er min ønskeplads, som jeg stort set altid har spillet. Jeg er nok mere wing end back, og min force er det fremadrettede spil."— Madsen om styrker og svagheder (nov. 1997)