Sasserides er resterne af et nedslagskrater på Månen, beliggende på den sydlige halvkugle på Månens forside, mindre end en kraterdiameter nord for det fremtrædende Tychokrater. Krateret er navngivet efter den danske astronom Gellio Sasceride (1562-1612).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : .
Omgivelser Sydøst for Sasserides ligger Orontiuskrateret, og nord for det ligger Ballkrateret.Lpi-måneatlas
Karakteristika Krateret er så medtaget og ødelagt af senere nedslag, at det knapt kan erkendes som et krater. Kun et kort afsnit af kanten mod den sydvestlige side findes endnu, mens resten er dækket eller modificeret af nedslag af forskellige dimensioner. De mest bemærkelsesværdige af disse er en bue af kratere af forskellige dimensioner langs den nordlige rand, omfattende 'Sasserides P', 'G' og 'C'. Det sidstnævnte har en lav, central forhøjning i sin midte. Den indre slette er noget mere jævn end den omgivende rand, omend den indeholder en kort kæde af eroderede kratere i den østlige halvdel.
Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Sasserideskrateret har følgende satellitkratere:
PictetBreddeLængdeDiameterA45,0° S7,9° V34 kmC42,7° S7,7° V7 kmD46,0° S9,0° V21 kmE41,3° S7,7° V70 kmF42,8° S6,3° V11 kmN41,5° S8,1° V7 km
Måneatlas
Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over marer på Månen
Navigation
Kilder
Eksterne henvisninger
Bibliografi
Kategori:Kratere på Månen