thumb|left|Olympic Green Archery Field i Bejing right|100px|Olympiske ringe right|100px|Bueskydningspiktogram Bueskydning under Sommer-OL 2008 stod på det olympiske program for fjortende gang under sommer-OL 2008 i Beijing. Der var konkurrencer om fire olympiske titler, én individuel og én holdkonkurrence for kvinder og én individuel og én holdkonkurrence for mænd. Konkurrencerne blev afviklet i perioden 9. til 15. august på Olympic Green Archery Field, der var en midlertidig bueskydningsbane opstillet til legene.

Bueskydning har ført en omtumlet tilværelse i OL-sammenhænge. Bueskydning var med fra Paris-1900 til London-1908 samt Antwerpen-1920. Derefter var der en hiatus til München-1972.

Ved OL bruges en recurvebue fremstillet af aluminium, lamineret træ, glas- og kulfiber. Målet er 122 cm og skytterne placeres 70 m fra skiven. Skiven er opdelt i ti scoringszoner og den midterste (Bullseye) giver 10 point. Pilene afgives i serier på tre og i matchspil er der 40 sekunder mellem hver pil.

Individuelle I Beijing 2008 var der 64 individualister af hvert køn (nogle af individualisterne opstillede også i holdkonkurrencen). Den 9. august skød hver individualist 12 serier af seks pile med fire minutter til hver serie. Skytterne blev opdelt i ranglister fra 1-64 for hvert køn. Den 12. august var elimineringsdag for damerne og d. 13. august for herrerne. 64 skytter kæmpede to og to – nr. 1 mod 64, nr. 2 mod 63 osv. og de 32 vindere kæmpede to og to om eftermiddagen. Den 14. august for damerne og den 15. august for herrerne foregik ottendedels-finalen, kvartfinalen, semifinalen, bronzekampen og finalen.

Danskerne For Danmark opstillede Niels Dall (1984) og Louise Klingenberg Laursen (1988), begge individualister. De var begge OL-debutanter og blev elimineret i første runde. Louise Klingenberg Laursen (rangliste 52) fik 100 point med 12 pile (max 120 point) mod polakken Malgorzata Cwienczeks 113 point (rangliste 13). Niels Dall (rangliste 53) fik 97 point med 12 pile mod italieneren Marco Galiazzos 114 point (rangliste 12).

Medaljeoversigt Disciplin Guld Sølv Bronze Holdkonkurrence for damer10. august Park Sung-Hyun*Yun Ok-Hee*Joo Hyun-Jung Zhang Juanjuan*Chen LingGuo Dan Virginie ArnoldSophie DodemontBérangère Schuh Holdkonkurrence for herrer11. august Im Dong-HyunLee Chang-HwanPark Kyung-Mo* Mauro NespoliMarco GaliazzoIlario Di Buò Jiang LinLi WenquanXue Hai Feng Individuelt for damer14. august Zhang Juanjuan* Park Sung-Hyun* Yun Ok-Hee* Individuelt for herrer15. august Viktor Ruban Park Kyung-Mo* Bair Badenov * Dobbelte medaljevindere.

Eksterne henvisninger

http://www.dif.dk/OL2008/Forside/Atleter/Olympiske%20idrætsgrene/Bueskydning.aspx

2008