Julius Henrik Lange (født 19. juni 1838 i Vordingborg, død 19. august 1896 i København) var en dansk kunsthistoriker, søn af Frederik Olaus Lange og bror til Carl og Fritz Lange.
Levned 1870 – docent ved Kunstakademiet 1875 – docent ved Københavns Universitet 1878 – Ridder af Dannebrog 1886 – æresdoktor ved samme 1888 – fik tildelt et personligt professorat ved Københavns Universitet
Georg Brandes udgav i 1898 en monografi over Julius Lange.
Værker Nyere danske Genremaleri, 1865 (med forfatterangivelse Jul Henr Lange). Nutidskunst, 1873 Strejftog i Verdens-Kunstudstillingen i Wien 1873, 1874 Om Kunstværdi, 1876 Vor Kunst og Udlandets, et Foredrag, 1879 Billedkunst, 1884 Kunst og Politik, 1885, skuespil, udgivne anonymt Sergel og Thorvaldsen, 1886 Bastien Lepage og andre Afhandlinger, 1889 Roskilde Domkirkes Alder og Stil, 1890 Billedkunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen i dens ældste Periode, 1892, udgør den første af tre dele for forskellige tidsepoker, hvoraf de to følgende afsluttedes og blev udgivet efter forfatterens død Udvalgte Skrifter, 1900-1903, udg. af P. Købke og Georg Brandes Breve fra J. L., 1902-1903, udg. af P. Købke
Udgivelser om Julius Lange Hans Dam Christensen, Peter Nørgaard Larsen & Hanne Kolind Poulsen (red.), Viljen til det menneskelige: Tekster omkring Julius Lange, Museum Tusculanums Forlag: København 1999. Jac. Ahrenberg, "Erindringer om Julius Lange", s. 104-114 i: Gads danske Magasin, November 1911.
Ekstern kilde/henvisning Dansk biografisk Lexikon, 1. udgave, 1896
Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Kunsthistorikere fra Danmark Kategori:Professorer fra Københavns Universitet Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Personer fra Vordingborg Kategori:Medlemmer af Videnskabernes Selskab Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Æresdoktorer ved Københavns Universitet Julius Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Alumni fra Københavns Universitet