Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) er en fiskeart i slægten stillehavslaks. Den har sin naturlige udbredelse i det vestlige Nordamerika og nordøstlige Asien, men er indført til mange dele af verden og betragtes nogle steder som en invasiv art.www.nobanis.org: Oncorhynchus mykiss. Den form af regnbueørred, der lever i havet, men vandrer op i vandløb, for at gyde, kaldes steelhead.
Dansk forekomst og levevis Regnbueørred blev indført til danske dambrug i slutningen af 1800-tallet og har siden været en vigtig eksportvare, idet Danmark er en af verdens største ørredproducenter. Undslupne fisk fra dambrug findes i mange danske åer og langs kysterne. Her lever regnbueørred af insekter og andre hvirvelløse dyr samt fisk som hundestejler, små skaller og yngel af både ørred og artsfæller.Naturstyrelsen: Regnbueørred
Udseende Regnbueørred ligner bækørred i kropsform, men kendes på sit rødviolet-iriserende bånd, der løber henad siderne. Kroppen er mørkt plettet og pletterne fortsætter ud på halefinnen.Hans Hvass (red.), Danmarks Dyreverden. Bind 4, Fisk, side 84-86. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. .
De største eksemplarer i Danmark bliver sjældent over 70 centimeter og 7 kilogram.
Navn Regnbueørred har fået sit navn på grund af det rødlige bælte langs siderne. Det videnskabelige artsnavn mykiss kommer af fiskens lokale navn på Kamchatka, nemlig "mikizha" eller "mykyz".www.fishbase.org Oncorhynchus mykiss. Hentet 9.august 2015.
Se også Guldørred – fremavlet variant af regnbueørred som er orange. Ørred
Kilder/Henvisninger
C. V. Otterstrøm (1881-1962). Danmarks Fauna. Fisk II. Blødfinnefisk. G.E.C. Gads Forlag. København 1914.
Kategori:Stillehavslaks Kategori:Dambrug