Professionshøjskolen Metropol er en tidligere uddannelsesinstitution, der eksisterede fra 2008 til 2018, hvor den fusionerede professionshøjskolerne Metropol og UCC d. 1. marts. De er samlet under navnet Københavns Professionshøjskole.Købehavns Professionshøjskole på kp.dk

Professionshøjskolen Metropol var en videregående uddannelsesinstitution i København, som samlede grunduddannelser, efter- og videreuddannelser og forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for sundhed, rehabilitering, ernæring, velfærdsteknologi, ledelse, pædagogik og socialt arbejde.

Metropol var organiseret under ledelse af rektor Stefan Hermann og organisationen talte ca. 1000 medarbejdere og ca. 10.000 studerende inkl. kursister. Hvert år blev der optaget ca. 3.000 studerende på en af Metropols uddannelser, og dermed var det den 6. største uddannelsesinstitution i Danmark.Baggrundsmateriale om professionshøjskolernes virksomhed og økonomi – Professionshøjskolernes Rektorkollegium (PDF) (side 9) Metropol omsatte årligt for 735 mio. kr. (december 2011).

Uddannelsesmiljøer Metropols uddannelser var hovedsageligt samlet på campusser i Københavns bydele Nørrebro, Frederiksberg og Indre By. Derudover havde Metropol socialrådgiveruddannelser i Hillerød og på Bornholm.

Uddannelser Metropol bestod af to fakulteter og ni institutter, der rummede grunduddannelser, efter- og videreuddannelser og forsknings- og udviklingsmiljøer.

Fakultet Institut Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Institut for Socialt Arbejde Institut for Skole og Læring Institut for Ledelse og Forvaltning Institut for Socialfaglig og Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Institut for Ernæring og Jordemoderkundskab Institut for Sygepleje Institut for Teknologi Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og VidereuddannelseInstitut for Fysioterapi og Ergoterapi

Metropol tilbød en række videregående uddannelser, der retter sig mod mod dimittender fra gymnasiale uddannelser og ungdomsuddannelser, typisk i alderen 18-30 år, og som er rettet mod beskæftigelse på offentlige og private arbejdspladser:

Administrationsøkonom Bachelor's Degree in Global Nutrion and Health Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed Folkeskolelærer Fysioterapeut Jordemoder Katastrofe- og risikomanager Laborant Offentlig administration Natur- og kulturformidler Professionsbachelor i laboratorieteknologi Radiograf Socialrådgiver Sygeplejerske

Grunduddannelserne bestod primært af professionsbacheloruddannelser, der er normeret til 3½-4 år. Derudover udbød Metropol enkelte erhvervsakademiuddannelser normeret til 2-2½ år.

Fælles for alle grunduddannelser er, at de er professionsrettede og har samspil mellem teori og praktik. I løbet af uddannelsen får de studerende undervisning på højskolen og gennemfører et eller flere praktikophold på i alt 5-12 måneder på offentlige og private arbejdspladser inden for deres fagområde.

Efter- og videreuddannelser

Metropol udbød også efter- og videreuddannelse for uddannede praktikere. Metropols aktiviteter på efter- og videreuddannelsesfeltet bestod af diplomuddannelser, kurser, seminarer mv. Aktiviteterne relaterede sig til grunduddannelserne og henvendte sig derfor primært til de samme faggrupper; oftest for studerende i alderen 25 år og opefter.

Historie Metropol var en af Danmarks syv professionshøjskoler, som blev etableret i 2008. Metropol blev dannet ved en fusion af seks uddannelsesinstitutioner: CVU Øresund, Nationalt Center for ErhvervspædagogikNCE https://denstoredanske.lex.dk/Danmarks_Erhvervspædagogiske_Læreruddannelse, Danmarks Forvaltningshøjskole, Den Sociale Højskole, Frederiksberg Seminarium og Suhrs Seminarium.

Referencer

Eksterne henvisninger Professionshøjskolen Metropols hjemmeside Professionshøjskolen Metropols Facebook fanpage Koordinerede Tilmeldings for optag

Kategori:Professionshøjskoler Kategori:Uddannelsesinstitutioner i København Kategori:Etableret i 2008 Kategori:Ophørt i 2018 Kategori:Uddannelse i Hillerød