Bregninge er en lille landsby på Sydøstlolland, beliggende i Guldborgsund Kommune der tilhører Region Sjælland.

Navnet er sandsynligvis afledt af plantenavnet ”bregne” + endelsen -inge. Denne endelse indicerer at stednanvnet stammer fra Jernalderen, altså fra før år 800. Byer med -inge navne hører til landets ældste bebyggelser og er sædvanligvis store (sammenlign med nabobyen Kettinge). Der har i Bregninge været en adelig sædegård som ejedes af væbner Jordan Holst 1462.

Administrativt/kirkeligt tilhørsforhold Tidligere Musse Herred, Ålholm Len, Ålholm Amt, Maribo Amt, Storstrøms Amt, Kettinge-Bregninge Sognekommune, Nysted Kommune Fyens Stift Nuværende Region Sjælland, Guldborgsund Kommune Lolland-Falsters Stift, Lolland Østre Provsti, Kettinge-Bregninge Pastorat, Bregninge Sogn

Andre forhold Det er bemærkelsesværdigt at sognets skole frem til ca. 1960, og sognets kirke stadig ligger i en anden bebyggelse, nemlig Grønnegade. Bregninge består i dag af ganske få huse.

Galleri

Eksterne henvisninger Sogneportalen Trap Danmark (1955) Maribo Amts stednavne (1954)

Kategori:Lokaliteter i Guldborgsund Kommune Kategori:Lokaliteter på Lolland