Færøerne () er en selvstyrende øgruppe indenfor Kongeriget Danmark. Øgruppen består af 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.Denstoredanske.dk Færøerne
Den første bosættelse på Færøerne fandt sted, da irske munke omkring år 625 slog sig ned og levede som eneboere på øerne.Denstoredanske.dk Færøerne - historie De gav sandsynligvis øerne deres navn. Øernes egentlige befolkning stammer fra en blanding af keltiske og norske bosættere. De norske bosættere slog sig ned på øerne i tiden efter år 850,K.T.Kristensen et al: Jorden rundt med Galathea 3, 2006, Alinea og det Berlingske Officin, som kaldes landnamtiden. I dag er 17 af de 18 øer beboede. Population, municipalities and villages Statistics Faroe Islands Befolkningen betegnes som færinger, og befolkningstallet var 2024 54.684, hvoraf 23.242 bor i Tórshavn Kommune.
Befolkningstætheden var i 2024 40 indbyggere per km². Færingerne taler færøsk – et vestnordisk sprog, som er nært beslægtet med islandsk, og som ligesom islandsk stammer fra det gamle nordiske sprog, norrønt. Færøsk er det mindste nationalsprog blandt de germanske sprog. Foruden færøsk er dansk også officielt sprog, men det bruges ikke af færingerne som dagligt talesprog.
Færøerne er en delvis selvstyrende del af Rigsfællesskabet ifølge Lov om Færøernes Hjemmestyre fra 1948Borger.dk Selvstyre - Grønland og Færøerne og Overtagelsesloven fra 2005, og udøver det parlamentariske selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget.
Færøerne vælger to repræsentanter til det danske Folketing, og de har valgt ikke at være medlem af EU. Administrativt er øerne opdelt i 29 kommuner. Derudover blev ældreområdet lagt ud til kommunerne at administrere pr. 1. januar 2015, disse administrative regioner er samarbejde mellem forskellige kommuner, 8 forskellige områder. De 6 gamle sysler bruges mest til statistiske formål, til uddeling af grindefangst og inden for landbrug (jf. Lov om grandestævne fra 1938).
Øernes klima er præget af deres beliggenhed i Golfstrømmen, der medvirker til at give milde vintre og kølige somre.Kulturretur.dk Færøerne, Om klimaet og årstiderne Skydannelser omkring de høje fjelde og tåge er hyppigt forekommende.
Fiskeri og lakseopdræt er hovederhverv på øerne, mens fåreavlen, der frem til 1800-tallet var hovederhvervet, nu har ringe kommerciel betydning, omend den stadigvæk har stor kulturel og social betydning. Fangst af flokke af grindehvaler, hvor selve slagtningen sker på særlig godkendte strande ved fjorde eller vige på øerne, som er særlig velegnede, er en særlig færøsk specialitet, men møder megen modstand fra hvalaktivister fra andre lande.
Turismen på Færøerne havde 2024 én milliard kroner i omsætning. Branchen er nu den tredjestørste eksportindustri og skaber både vækst og arbejdspladser på tværs af øgruppen.https://www.horesta.dk/presseklip/2025/april/faeroesk-turisme-runder-historisk-milepael/
Traditionelt har det været øgruppens natur, der har tiltrukket turister til vandreferier, men også øernes historie, særligt under vikingetiden, har været en seværdighed. Herfra stamme bl.a. gravene ved Hov og runestene Kirkjubøur-runestenen og Fámjinstenen. Blandt andre historiske turistmål er Kirkjubøargarður og Magnuskatedralen, der begge stammer fra middelalderen. Øgruppen har flere museer heriblandt Færøernes Kunstmuseum, Færøernes Nationalmuseum og Færøernes Naturmuseum. I nyere tid har michelinrestauranten Koks i Torshavn øget mængden af gourmetturister. Etymologi Øernes endonym Føroyar såvel som eksonymet Færøerne kommer fra det oldnordiske . Det andet element oyar (øer) er fra gammel færøsk. Grundet lydændringer er det nutidige ord oyggjar. Navnet på individuelle øer (som Kalsoy og Suðuroy) bibeholder også den gamle form.
Navnets etymologiske oprindelse har været omdiskuteret. Den mest udbredte teori, først bekræftet i Færingesagaen, fortolker som en simpel sammensætning af ('får') og ('øer'), altså 'fåre-øer', der er en henvisning til de mange får på øerne. Præster som Peder Claussøn og Lucas Debes begyndte at så tvivl om denne teori i det 16. og 17. århundrede og argumenterede for, at de vestnordisktalende bosættere, hvis ord for får var i stedet for den østnordiske , ikke kunne have opfundet det fra præcis denne oprindelse. Debes formodede, at det kunne være afledt af ('fjern'), mens Venceslaus Hammershaimb mente at det kom fra ('at gå', 'at rejse').
Andre har teoretiseret at det har en oldirsk oprindelse. I forbindelse med etymologierne blandt naboerne Orkneyøerne og Shetlandsøerne foreslog de skotske forfattere James Currie og William J. Watson ordene ('græsgange', 'opspist mark') og ('land', 'territorie') som mulige afledninger, idet de argumenterede for, at de oprindelige keltiske vidnesbyrd om øerne gjorde dette mere sandsynligt. Brøgger, Anton Wilhelm (1937). Arkæologen Anton Wilhelm Brøgger var enig og udbyggede Watsons teori ved at postulere, at nordboerne først havde lært om øerne fra skotske og irske beretninger som og derfor kunne have opfundet som en homofonisk oversættelse.
Historie
Nyere, botaniske undersøgelser og arkæologiske fund på Færøerne vidner om, at Færøerne blev befolket noget tidligere end traditionelt antaget – nemlig i to successive perioder, hvoraf den første var fra 300-tallet til 500-tallet og så igen i en periode fra sidst i 500-tallet til 700-tallet – begge forud for øernes endelige bosættelse af nordiske vikinger i 800-tallet. Disse tidlige bosættelser kendes ikke nærmere, men det er almindeligt accepteret, at øerne var bosat af irske/keltiske munke og eneboere, før vikingerne ankom. Disse munke fandt ingen urbefolkning, som de kunne omvende. De tilbragte tiden med at drive fårehold og plantedyrkning (blandt andet dyrkede de havre). Man antager, at de irske munke kom omkring år 625. Sandsynligvis flyttede munkene videre til Island i tiden omkring nordmændenes ankomst til øerne.
Den irske munk og geograf Dicuil skrev omkring år 825 en geografibog med titlen Liber de Mensura Orbis Terræ. Et af afsnittene beskriver en gruppe af små øer, der lå tæt ved hinanden: "Her havde eneboere boet for hundrede år siden, men de er nu på grund af vikinger tomme for eneboere og fyldt med får og havfugle". Denne beskrivelse handler formodentlig om Færøerne.
En latinsk beskrivelse af en rejse foretaget af Sankt Brendan, en irsk munk og helgen som levede omring 484–578, giver en beskrivelse af "insulae" ("øer"), som ligner Færøerne. Se oversættelse:
Øerne blev omkring år 800 befolket af vikinger fra Norge, som angiveligt også medbragte keltiske kvinder fra Skotland, de skotske øer og Irland. Nordmændenes sprog har siden udviklet sig til nutidens færøske sprog. Færøerne regnes fra 1035 at være blevet underlagt Norge, da vikingetiden på Færøerne var forbi. Norsk lov gjaldt for Færøerne til 1816.
Island, Grønland, Færøerne samt Orkney- og Shetlandsøerne hørte under Norge, der fra 1380 var en del af Danmark-Norge. Imidlertid var der stadig et norsk rigsråd, som ved kongevalgene fra 1380 til reformationen 1536, der i princippet kunne have valgt en anden konge end den, man havde i Danmark. Herefter blev det norske rigsråd nedlagt, og det danske rigsråds kongevalg gjaldt også for Norge. Selvom Norge reelt vedblev med at fungere som et separat landsdel med egne love, medførte nedlæggelsen af rigsrådet, at Færøerne blev administreret adskilt fra Norge, og at nye norske love ikke kom til at omfatte Færøerne. Ved enevældens indførelse i 1660 fortsatte Færøerne med at blive administreret løsrevet fra Norge og fra 1709 direkte fra København.
Freden i Kiel Ved freden i Kiel 1814, hvor Norge blev afstået til Sverige, forblev Færøerne, Island og Grønland, til trods for den svenske kronprins Karl Johans protester, i det danske kongerige, og i 1816 bestemte den danske regering, at det færøske lagmandsembede og Lagtinget skulle nedlægges, og Færøerne blev et dansk amt. Ved kongelig resolution af 6. juli 1816 blev Færø Amt oprettet som et selvstændigt amt omfattende Færøerne ledet af en amtmand. Det gamle lagting ophævedes ved plakat af 18. maj 1816, og landet fik sin overret dels i Hof- og Stadsretten, dels i Højesteret. Ved grundloven af 1849 knyttedes Færøerne nøjere til Danmark, og Danmarks Grundlov trådte i 1851 i kraft på Færøerne. Som ligestillet del af riget sendte Færøerne repræsentanter til den danske rigsdag, henholdsvis 1 medlem til Folketinget og 1 til Landstinget.
Sideløbende med, at man fra dansk side bestræbte sig på at gøre Færøerne til en i alle henseender ligestillet del af det danske rige, udvikledes der sig på Færøerne en særlig national (færøsk) bevidsthed, i første omgang synliggjort ved at gøre færøsk til et særskilt sprog i skrift. V.U. Hammershaimb skabte i 1846 en ortografi for det færøske skriftsprog, og denne blevet taget i brug, da der begyndte at udkomme færøske aviser.
I overensstemmelse med grundloven blev ved lov af 26. marts 1852 øernes politiske forfatning nærmere ordnet, idet Lagtinget, nærmere bestemt ved lov af 15. april 1854, blev genoprettet, ligesom den kommunale lovgivning senere ordnedes omtrent i overensstemmelse med de i kongeriget herskende grundsætninger.
Den 1. januar 1856 ophævedes handelsmonopolet.J.P. Trap: Danmark, 3. udgave, bind 5, s. 836 Færingerne havde nu ret til at oprette egne virksomheder. Retten til at handle frit havde stor betydning for overgangen fra naturalieøkonomi til pengeøkonomi og tillige udviklingen til et moderne fiskerisamfund. Med loven blev det tilladt både ind- og udlændinge at besejle øerne og drive handel dér. Fra den tid tog handelen og skibsfarten på øerne stærkt til. Varer, som var tilvirkede på øerne, indgik toldfrit til Danmark.
Efter en national vækkelse på julemødet 1888 blev der i 1906 oprettet et færøsk selvstændighedsparti Sjálvstýrisflokkurin som modvægt til oprettelsen af det liberale, danskvenlige parti Sambandsflokkurin, som ville opretholde den nuværende statsretslige stilling. Sjálvstýrisflokkurins mål var, at færingerne selv fik mere indflydelse på egne anliggender. Partiet, som også kæmpede for uafhængighed af Danmark, fik i 1918 for første gang flertallet i Lagtinget.
Til at begynde med var hovedfejden mellem disse to partier den færøske sprogstrid, som tilspidsedes, da den danske regering – efter Sambandspartiets henstilling – med den berygtede §7 i 1912 bestemte, at undervisningssproget i den færøske folkeskole skulle være dansk. §7 blev dog senere slettet i 1938, hvor sprogstriden mellem færingerne aftog, selvom den endnu ikke betragtes som endt. Under første verdenskrig var Færøerne, ligesom resten af Kongeriget Danmark, neutrale, og øgruppen blev derfor ikke så påvirket af krigen.
I 1925 stiftedes Javnaðarflokkurin ("Socialdemokratiet") på dansk initiativ. Efter lagtingsvalget 1928 har socialdemokraterne været repræsenteret i Lagtinget.
Anden verdenskrig