thumb|Blaagaard Seminarium kort efter 1863. Blaagaard/KDAS var et lærerseminarium i Søborg, der opstod i 2008 i forbindelse med sammenlægningen af Københavns Dag- og Aftenseminarium og Blaagaard Seminarium. Fusionen var en del af professionshøjskolen UCC. I august 2016 flyttede personale og studerende til nye bygninger på Campus Carlsberg, hvor Professionshøjskolen UCC (senere omdøbt Københavns Professionshøjskole) har samlet en lang række uddannelser.

Historie Blaagaard Seminarium fører sit navn tilbage til det lærerseminarium, der startede i hovedbygningen på Blågård på Nørrebro i 1791, men det flyttede til Jonstrup i 1808 og kom derved til at hedde Jonstrup Seminarium;J. Jensen: Efterretninger, 1841J. Boisen Schmidt, 1992 men dette blev nedlagt i 1990.https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1989/93

Det nye Blaagaard har et senere grundlæggelsesår, idet højskolemanden Jeppe Tang startede det nye seminarium i 1859 i lejede lokaler i Blågårdsgade 14. I 1863 fik seminariet sin første nybygning, også i Blågårdsgade. Senere flyttede det til Ravnsborggade på Nørrebro, senere ud til Emdrup, så ind til Hindegades Skole i 1923 og i 1933 tilbage til Nørrebro til Kapelvejens Skole, hvor der var seminarium i den ene ende af bygningen og drengeskole i den anden ende. I 1963 flyttede seminariet til Mørkhøj Parkallé 5, Søborg.

Fra grundlæggelsen havde Blaagaard udelukkende været et mandeseminarium, men fra 1947 kunne også kvinder optages. I 1955 gik seminariet fra at være privatejet til at være selvejende institution. I 1984 blev seminariet sammenlagt med Statsseminariet på Emdrupborg, der havde ligget på det sted i Emdrup, hvor Blaagaard på et tidspunkt lå, og hvor også Danmarks Lærerhøjskole (nuværende Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse) havde til huse.

I 1992 blev det gamle Blaagaard Seminarium sammenlagt med Jonstrup Seminarium og i 2008 fulgte en fusion med Københavns Dag- og Aftenseminarium med navnet Læreruddannelsen Blågård/KDAS. I 2012 påbegyndtes et tæt samarbejde med Zahles Seminarium med henblik på den fusion med dette, der endeligt gennemførtes i august 2016.

Forstandere/rektorer 1859–1904 Jeppe Tang 1904–1927 Niels Tang 1927–1958 Valdemar Jørgensen 1958–1984 Svend Henriksen 1984–1996 Else Marie Sejer Larsen 1996–2002 Laust Joen Jakobsen 2002–2008 Mogens Cranil

I 2008 blev rektorstillingen nedlagt, og den daglige leder betegnes nu uddannelseschef. Tove Hvid blev udnævnt til denne stilling i 2008.

Kendte dimittender 1869 – Enevold Sørensen 1900 – Jens Thamdrup 1901 – Hjalmar Gammelgaard 194_ – Ernst Bruun Olsen 1961 – Keld Jørgensen 1971 – Helle Degn 1974 – Bjarne Reuter 1998 – Rigmor Dam

Eksterne henvisninger Seminariets hjemmeside Jens Jensen: Historiske Efterretninger om det blaagaardjonstrupske Seminarium, 1841, https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=820030-katalog%3A753246 J. Boisen Schmidt: Til duelige skoleholderes dannelse – Jonstrup Statsseminarium 17909-1990, 1992, https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159027-lokalbibl%3A20081899 Blaagaards Seminarium – Festskrift ved seminariets 75 års jubilæum, 1934, https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=850330-katalog%3A000001681 Blaagaard Seminarium 100 år – 1859 - 15. juni - 1959, 1959, https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=800010-katalog%3A99122262428505763

Referencer

Kategori:Seminarier Kategori:Etableret i 1859 Kategori:Nørrebro