Bispetorv er et torv på sydsiden af domkirken i Aarhus. Det har sit navn efter Aarhus Bispegård, der lå på stedet, indtil den blev nedrevet i 1881.
Torvet fik sin nuværende udformning i 1921; Mod øst går Skolegade, mod vest Kannikegade, mod syd Teatergaden med Aarhus Teater. Bispetorvet er ca. 3.000 m² stort, 110 meter på den længste led og 45 meter bred på den bredeste led. På torvet findes en statue af Christian 10. på sin hest.
I 2009 gik en større omlægning af Bispetorvet i gang efter en idékonkurrence om den fremtidig udnyttelse. Omlægningen skulle blandt andet ændre torvet fra parkeringsplads til et mere aktivt byrum. I første omgang blev Bispetorvet centrum for Nordeuropas største vikingeudgravning, fortaget af arkæologer fra Moesgård Museum.
Torvet har gennem en årrække været centrum for Aarhus Festuge, og var i en periode hjemsted for det store telt Univers.
Eksterne kilder/henvisninger
aarhus.dk
Kategori:Torve og pladser i Aarhus