thumb|right|Ca. 5 måneder gammelt barn med uopereret læbe-gumme-ganespalte Læbe-ganespalte er en fællesbetegnelse for forskellige kombinationer af spalter i læben, gummen og ganen. Der er tale om en medfødt misdannelse, hvor strukturerne i læben og/eller ganen ikke vokser sammen som normalt i 6.-9. graviditetsuge.
Spaltetyper Læbe-ganespalte kan opdeles i tre overordnede grupper: Læbespalte – hvor gumme og gane ikke er involveret Læbe-gumme-ganespalte – hvor læbe, gumme og evt. gane er involveret og Ganespalte eller submucøs (’skjult’) ganespalte – hvor hverken læbe eller gumme er involveret
Læbespalte blev tidligere kaldt ’hareskår’. Det er en gammel betegnelse, der, af de fleste der har lidelsen, opfattes som meget nedsættende.
Hyppighed I Danmark fødes ca. 140 børn årligt med læbe-ganespalte. Det er godt 2 ud af 1000 fødsler, altså ca. 2 promille.
SpaltetypeFrekvens Kønsfordeling Læbespalte Ca. 30 % Ca. ⅔ drenge Læbe-gumme-ganespalte ('kombineret spalte') Ca. 40 % Ca. ⅔ drenge Ganespalte og submukøs (skjult) ganespalte Ca. 30 % Ca. ⅔ piger 100%
Miljø og arv Undersøgelser har vist at både arv og miljø har betydning for risikoen for at få læbe-ganespalte, og det ser ud til, at de genetiske faktorer har større betydning end de miljømæssige, selvom der ikke er noget klart nedarvningsmønster og selvom intet tyder på, at der kun findes ét gen, der disponerer for læbe-ganespalte.
Det er derfor svært at sige noget præcist om risikoen for at få læbe-ganespalte, men befolkningsundersøgelser har vist, at hvis man selv har læbe-ganespalte eller allerede har et barn med læbe-ganespalte er risikoen for at det næste barn får en lignende spalte ca. 3 procent. Og hvis man selv har en søskende med læbe-ganespalte, er risikoen for at føde et barn med en lignende spalte ca. 1 procent. Dette skal ses i forhold til den generelle risiko på godt 2 promille.
Den eneste miljømæssige faktor, som studier med sikkerhed har vist giver forøget risiko for læbe-ganespalte, er tobaksrygning under graviditeten. Det ser ud som om at risikoen forøges ca. 50% til omkring 3 promille.
Der forskes i øjeblikket i, om folinsyre kan reducere risikoen for læbe-ganespalte.
Behandling thumb|Pige efter kirurgi Når et barn med læbe-ganespalte fødes i Danmark starter behandlingsforløbet med, at familien kontaktes af en specialsygeplejerske indenfor de første 24 timer efter fødslen.
Behandlingen er langvarig og kompliceret, og omfatter:
Specialssygeplejersker/-sundhedsplejersker Regelmæssige undersøgelser på læbe-ganespalte centrene i Hellerup eller Århus Kirurgisk behandling Talepædagogisk undervisning Regelmæssig kontrol hos øre-næse-halslæge Tandreguleringsbehandling Tandprotetisk behandling
Behandlingstilbuddet i Danmark er livsvarigt og gratis.
Behandlingsforløb Behandlingen af personer med læbeganespalte planlægges altid meget individuelt, men overordnet ser behandlingsforløbene for de forskellige spaltetyper således ud:
Læbespalte: Alder 0 m 3 m 6 m 9 m 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 årLæbelukning Knogletransplantation Tandregulering Næse-/læbekorrektion
Læbe-gumme-ganespalte: Alder 0 m 3 m 6 m 9 m 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år Læbelukning Lukning bløde gane Lukning hårde gane Taleundersøgelse/undervisning Taleforbedrende operation Knogletransplantation Tandregulering Næse-/læbekorrektion
Ganespalte og submukøs ganespalte: Alder 0 m 3 m 6 m 9 m 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år Lukning hårde og bløde gane Taleundersøgelse/undervisning Taleforbedrende operation Tandregulering
Eksterne henvisninger
Læbe-Ganespalte Centret i Hellerup Syddansk Universitet – Center for Forebyggelse af Medfødte Lidelser Læbe-ganespalte, redigeret af Pia Hvidsteen Munk. .
Kategori:Medfødte misdannelser, deformiteter og kromosomafvigelser