Lykkesholm, også omtalt som Lykkesholm Slot, er en fredet herregård i Ellested Sogn, Vindinge Herred, i Nyborg Kommune på Fyn, vest for Ørbæk. Den middelalderlige forgænger var borgen Magelund, som er omtalt i 1329. Navnet Lykkesholm kendes i middelalderlige former allerede fra 1380. Hovedbygningen er et trefløjet anlæg med bygningsdele fra omkring 1600 og senere ombygninger, blandt andet i 1640'erne og 1780'erne.Jens Holmgaard m.fl.: »Ellested sogn«, Trap Danmark, 5. udgave, afsnittene om Lykkesholm og Magelund, især s. 910–912.Dansk Center for Herregårdsforskning: »Lykkesholm (Fyn)«, afsnittene »Ejerhistorie«, »Bygninger«, »Kulturmiljø« og »Gårdens stamdata«.
I december 1391 købte Margrete 1. Lykkesholm af brødrene Fikke og Henneke fra Moltke-slægten og overdrog to dage senere gården til Henneke Olufsen af Søholm. Fra slutningen af 1700-tallet til 1913 tilhørte gården slægten Lindegaard; siden 1914 har den været knyttet til slægten Sehestedt Juul og Ravnholt. H.C. Andersen opholdt sig gentagne gange på herregården i 1830'erne.Diplomatarium Danicum, 4. række, bind IV, nr. 465, skøde af 3. december 1391.Diplomatarium Danicum, 4. række, bind IV, nr. 468, dronning Margretes brev af 5. december 1391.Helge Topsøe-Jensen: »På fynske Herregårde«, Museum Odense.
Navn og historiske navneformer
Herregårdens ældre navn var Magelund. I Fyns Amts hovedgårdsregistrering optræder formen Magelundt i tilknytning til 1329; navnets efterled er lund (en mindre skov), mens forleddet er blevet tolket som »stor«. De følgende former er gengivet efter navngivne diplomer, og stavningerne skal holdes adskilt fra senere normaliserede stednavne.Fyns Amt: Kulturhistorisk hovedgårdsregistrering i Fyns Amt: Ørbæk Kommune, 1995, afsnittet om Lykkesholm.
Originalform Datering og betydning Originalkilde Makælund[t]; Makælundtfangh 3. juli 1333: hovedgården og dens tilliggende fang. Bogstavet i kantet klamme er suppleret af diplomudgiveren. Diplomatarium Danicum, 2. række, bind XI, nr. 43, Klaus Bloks pantebrev af 3. juli 1333, originaltekst. Maghelund; Maghelundefang; Løkkesholm 8. juni 1380: to navne om samme gods, med tilliggende jord. Diplomatarium Danicum, 4. række, bind II, nr. 33, pantebrev af 8. juni 1380, originaltekst. Løkkesholm; M[a]ghelund; Maghelundefang 31. juli 1381: gården kaldes også Magelund. M[a]ghelund er udgavens forsigtige læsning af en beskadiget original. Diplomatarium Danicum, 4. række, bind II, nr. 156, Hartvig Hummersbüttels skøde af 31. juli 1381, originaltekst. Lykkesholm 3. og 5. december 1391: form i Moltke-brødrenes skøde og i Margrete 1.s beseglede overdragelse. Lykkisholm Form i en historisk rygpåskrift på det beseglede brev af 5. december 1391; ikke en ny selvstændig overdragelse. Løkkesholm; Maghelunds fong 5. december 1391: former i et uforseglet, sandsynligvis ikke endeligt udfærdiget udkast; fong betegner godsets tilhørende jord. Diplomatarium Danicum, 4. række, bind IV, nr. 467, uforseglet udkast af 5. december 1391, originaltekst og udgiverkommentar.
I de samme kilder bruges flere latiniserede og varierede person- og stednavne: Petrus Brok, Claus dictus Blok, Dosone Blok og Tymmone Tymmæsun (1333), Iohannes Humbersbøtel, Hartwicus Hummersbøtel og Everardo Moltike (1380), Fikkoni Moltike de Kiusæ, Hennekino, Eluestethe og Wynninghehæreth (1381) samt Fikko Moltikæ de Kysæ, Hennechinus Moltikæ de Thornberfellæ og Hennikino Olaui de Syøholm (1391). Navnene er gengivet i de pågældende diplomers latinske form; endelser som -oni og -o kan skyldes kasus og er ikke nødvendigvis særskilte danske navneformer. Formen Hennekino i 1381-skødet forekommer om to medlemmer af Hummersbüttel-familien, mens Hennechinus Moltikæ i 1391 betegner den anden sælgende Moltke-bror. Den senere stedform Lykkesholm bruges i nutidig dansk.
Det er de faktisk påviste former, ikke mulige oversættelser til andre sprog, der anføres som historiske stavemåder. Navneskiftet dokumenterer ikke i sig selv, hvornår hovedgårdens bygninger blev flyttet fra det ældre voldsted.
Middelalderen
thumb|Det middelalderlige Magelund voldsted, omtrent en kilometer nordøst for den nuværende hovedgård.
Magelund og de tidligste ejere
Magelund var en middelalderlig befæstet gård med en betydelig borgbanke, voldgrave og volde i et kuperet landskab omtrent en kilometer nordøst for Lykkesholms nuværende bygninger. Voldstedets præcise anlægstid er usikker. I 1329 betegnes en kvinde som fru Kirstine af Magelund. To registraturindførsler fra 1329 eller tiden omkring dette år omtaler hendes overdragelse af jordegods til Peder Brok: dels gods i Skovby Herred, dels gods i Båg Herred. Kilderne dokumenterer hendes egne dispositioner over jord, men skødernes bevarede registraturtekst fastslår ikke i sig selv, at hun overdragede selve hovedgården Magelund.Danmarks Riges Breve, 2. række, bind X (1328–1332), nr. 180–181 (1329 og omkring 1329), digitaliseret udgave, s. 160–161.»Magelund – voldsted«, Historisk Atlas; »Fortidsminderne ved Lykkesholm«, VisitNyborg.
Hovedgården kom siden under den holstenske adelsmand Gert Høcken, der pantsatte den til Peder Nielsen Brok (også skrevet Brock). Den 3. juli 1333 bekræftede Klaus Blok (Claus dictus Blok), at han havde fået Magelund og Magelundfang i pant af Peder Brok (Petrus Brok). Klaus forpligtede sig til at tilbageskøde godset til Peder, hvis denne inden den fastsatte frist betalte den pantsikrede gæld. Ridderen Dose Blok (Dosone Blok) og Timme Timmesen (Tymmone Tymmæsun) medbeseglede løftet. Originalbrevet dokumenterer dermed et indløseligt panteforhold, ikke en ubetinget ejendomsoverdragelse til Klaus Blok. Peder Broks søn Albert Brok besad senere gården og døde barnløs i eller før 1376. Alberts enke, hvis navn ikke er sikkert fastslået i de benyttede fremstillinger, giftede sig derefter med Witte Iven Krummedige (i pantebrevet fra 1380 Hwitte Yvano dicto Krumedike). Ifølge Trap Danmark bragte enken gennem dette ægteskab en betydelig del af Magelunds gods ind i den nye forbindelse. De arveretlige forhold var sammensatte og omfattede flere rettighedshavere.
Hummersbüttel-slægten og marsken Evert Moltke
Witte Iven Krummedige afhændede godsrettigheder til brødrene Johan og Hartvig Hummersbüttel, hvis slægtsnavn også gengives Humbersbøtel og Hummersbøtel i de middelalderlige tekster. I brevet af 8. juni 1380 erklærede brødrene sig skyldige til ridderen og marsken Evert Moltke (i kilden Everardo Moltike). Som sikkerhed pantsatte de deres gods i Vindinge Herred og Gudme Herred og andetsteds på Fyn, herunder Magelund med Magelundfang, mølle og tilhørende bebyggede og øde gårde. Brevet fastsatte, at godset skulle overgå varigt til marsken og hans arvinger, hvis pantet ikke blev indløst inden fristen. Det var således både et gælds- og pantebrev med en udtrykkelig bestemmelse om senere ejendomsret.
Den 31. juli 1381 udstedte Hartvig Hummersbüttel den yngre, søn af den tidligere rettighedshaver Hartvig Hummersbüttel, et nyt skøde til ridderen Fikke Moltke af Kyse. Fikkes navn skrives i brevet Fikkoni Moltike de Kiusæ. Skødet omfattede Løkkesholm, også kaldet M[a]ghelund, i Ellested sogn samt hele Magelundfang, møllen og andre tilliggender på Fyn. Hartvig stadfæstede de tidligere breve fra sin far og sin farbror Johan til Evert Moltke. Han erklærede, at de berørte medlemmer af Hummersbüttel-familien var fyldestgjort, og forpligtede sig og sine arvinger til at fri godset for senere indsigelser. I brevet kaldes både Johans søn og Hartvigs egen bror Hennekino; der er derfor tale om to forskellige medlemmer af Hummersbüttel-familien og ikke automatisk om Moltke-slægtens Henneke.
Blandt medbeseglerne i 1381 var Niels Friis, Otte Strangesen, Fin Ovesen, Jens Hvidsen, Anders Stigsen og Gotskalk af Vrede. Udgivelsen identificerer Fin Ovesens bevarede segl med Ulfeldt-slægten; Anders Stigsens segl er omtalt i en ældre afskrift, men ikke bevaret sammen med brevet. Vidnelisten er ikke i sig selv dokumentation for slægtskab mellem vidnerne og godsets besiddere.
Arv og salget til dronning Margrete 1.
Den 3. december 1391 skødede brødrene Fikke Moltke af Kyse, ridder, og Henneke Moltke af Torbenfeld, væbner, Lykkesholm med jord, skov, græsning, fiskevand, møller og øvrige tilliggender til Margrete 1.. I skødet står Fikke som Fikko Moltikæ de Kysæ og Henneke som Hennechinus Moltikæ de Thornberfellæ. Brødrene anførte udtrykkeligt, at godset var tilfaldet dem ved arveret efter deres afdøde bror Evert Moltke. Brevet dokumenterer dermed både de to sælgeres familieforhold og den juridiske adkomst, de påberåbte sig. De erklærede samtidig at have modtaget fyldestgørende vederlag og fraskrev sig senere krav mod gården.
Skødet blev medbeseglet af blandt andre Iver Lykke, Niels Iversen, Johan Moltke, Evert Moltke af Hegnet og Burchard Moltke. Medbesegleren Evert Moltke af Hegnet var en anden person end den afdøde bror Evert, hvis arveret nævnes i skødet.
Allerede den 5. december 1391 overdrog Margrete på Gurre Lykkesholm med samtlige tilliggender og de erhvervede rettighedsbreve til væbneren Johan, også kaldet Henneke, Olufsen Bjørn af Søholm og hans arvinger. Han optræder i originalen som Hennikino Olaui de Syøholm. Overdragelsen blev ydet for tro tjeneste og gav arvelig rådighed med både godsets og kronens tilhørende rettigheder. Den var betinget af, at modtageren inden et år betalte nærmere fastsatte beløb til Lars Haveby og Henneke Moltke. Dronningens brev er bevaret beseglet og er derfor et sikkert grundlag for overdragelsen.
Der er tillige bevaret et andet brev, dateret 5. december 1391, der udformede dispositionen som en omfattende pantsætning og omtaler kongelige rettigheder i Ellested birk. Det mangler seglsnit, og udgiverne af Diplomatarium Danicum vurderer, at dette udkast næppe blev endeligt udfærdiget, men blev afløst af det beseglede overdragelsesbrev. Det uforseglede brev kan derfor ikke bruges som dokumentation for, at den endelige ordning alene var en pantsætning.
Arvinger, parter og flytning i 1400-tallet
Johan (Henneke) Olufsen Bjørn døde senest i 1416. Han efterlod døtrene Hille Bjørn, gift med Axel Andersen Mule til Kærstrup, og Helene Bjørn, gift med ridderen Steen Basse til Tybjerg. Ved et skifte i 1416 kom Lykkesholm efter Trap Danmark til Steen Basse og Helene Bjørn. Steen Basse erhvervede i 1423 yderligere en arvepart fra Axel Andersen. Ejendomsforholdene omfattede således flere familiemedlemmers arve- og besiddelsesrettigheder.
Efter Steen Basses død i 1448 blev godset skiftet mellem enken Helene Bjørn og andre arvinger. Ridderen Torben (Torbern) Bille fik efter Trap Danmark omkring 1449 en andel af Lykkesholm. Der opstod siden uenighed med Oluf Axelsen Thott om fordelingen. Ifølge en senere overlevering skulle Steen Basse have knyttet en gave til, at Torben Bille navngav en søn efter ham; denne fortælling er ikke en dokumenteret ordlyd af et bevaret gavebrev. Torben Bille og senere hans søn Bent Bille samlede efterhånden besiddelsen; Bent Bille fik i 1471 læst låsebreve vedrørende gården. Senmiddelalderens ejerforhold var således ikke en ubrudt række af dokumenterede eneejere med præcise overtagelsesdatoer.
Magelunds oprindelige befæstede hovedgårdsanlæg blev afløst af et gårdanlæg ved Lykkesholms nuværende placering. Tidspunktet kendes ikke sikkert; Fyns Amts hovedgårdsregistrering angiver perioden cirka 1350–1450. Flytningen er i herregårdslitteraturen sat i forbindelse med Steen Basse. En senere tradition fortæller, at Margrete 1. lod den gamle borg ødelægge, men der er ikke fremlagt et samtidigt kongebrev, som dokumenterer en sådan ordre. At navnet Lykkesholm allerede fandtes i 1380, er heller ikke i sig selv bevis for, at den nuværende gård dengang var opført.P. Lindegaard: Historiske Meddelelser over Lykkesholm med Tilliggende samt Stamtavle over Familien Lindegaard, København 1910.
Adeligt gods fra 1500-tallet til 1700-tallet