Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion. I dag huskes han især som grundlæggeren af den specielle og den almene relativitetsteori og for sit pacifistiske engagement i politiske og sociale forhold. Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1921 for sin beskrivelse af den fotoelektriske effekt. Einstein betragtes som en af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd, eftersom hans teorier og videnskabelige arbejde i høj grad ligger til grund for vores nuværende forståelse af universet.
Baggrund
Albert Einstein blev født i den sydtyske by Ulm, men familien flyttede umiddelbart efter fødslen til München i 1880, hvor faren, Hermann Einstein, åbnede en mindre elektronikvirksomhed sammen med sin bror . Hermann havde en baggrund som sælger og ingeniør, og den nyoprettede virksomhed beskæftigede sig med at fremstille dynamoer, altså apparater der producerer (omdanner til) jævnspænding. I 1885 lykkes det virksomheden at sikre en ordre, der ville at sikre, at den berømte Oktoberfest blev belyst for første gang i dens historie vha. dynamoer.
Det endte dog med, at faderens virksomhed i 1894 måtte lukke. Den primære årsag var, at virksomheden tabte en stor ordre om retten til at levere elektricitet til München, til Siemens. Dette nederlag skyldtes i høj grad, at faderens virksomhed havde satset på jævnspænding mens Siemens havde satset på vekselspænding. I denne forbindelse (og jf. the War of Currents) så triumferede vekselspændingen og dennes fordele overfor jævnspænding.
Uddannelse Albert Einstein blev som seksårig, på trods af sin jødiske baggrund, indskrevet i den katolske grundskole Petersschule, hvorfra han som niårig blev overflyttet til Luitpold Gymnasium (i dag kendt som Albert Einstein Gymnasium). På grund af familiens føromtalte økonomiske vanskeligheder valgte de i 1894 at flytte til Torino og få måneder senere til Pavia. Albert Einstein blev i München for at afslutte gymnasiet, eftersom det var farens ønske, at han skulle forfølge en karriere som elektroingeniør. Albert brød sig dog ikke om gymnasiets undervisningsmetoder, hvorfor han i 1895 valgte at afbryde skolegangen for at følge efter forældrene til Italien.
Som 16-årig, i 1895, forsøgte Albert uden studentereksamen at blive indskrevet på Zürichs polytekniske højskole. Han bestod dog ikke optagelsesprøven, selv om han fik topkarakterer i fysik og matematik, og derfor tog han i 1896 studentereksamenen på gymnasiet i Aarau i Schweiz. Straks herefter påbegyndte Albert fysikstudiet på Zürichs polytekniske højskole og fire år efter fik han sit diplom i 1900.
Under sit studieophold i Zürich havde Albert frabedt sig sit tyske statsborgerskab. Dette var sket med faderens accept, eftersom den på det tidspunkt 17-årige Einstein ville undgå den tyske værnepligt. Derfor var han i en periode statsløs, og først i 1901 fik han schweizisk statsborgerskab.
Ægteskaber Albert Einstein mødte sin første hustru i forbindelse med sit studieophold på Zürichs polytekniske højskole. Mileva Maric studerede ligeledes fysik og matematik på skolen, og det var på trods af, at disse fag var domineret af mandlige studerende. Således var hun faktisk den eneste kvindelige studerende i klassen, og derfor endte det med, at hun tilbragte megen tid sammen med den unge Albert Einstein. I kontrast til Einstein så endte det dog med, at Mileva dumpede en del af sine eksamener.
Grundet pludselig graviditet blev Albert og Mileva gift i 1903. Parret fik to sønner, Hans Albert (1904) og Eduard (1910). Den yngste af de to sønner blev sendt på institution for skizofreni og døde på en anstalt. Den ældste, Hans Albert, flyttede til Californien, blev universitetslærer og havde ikke megen kontakt med sin far. Endvidere fik Albert og Milevas datteren Lieserl, der blev født før de blev gift. Det er dog uvist hvad der skete med hende, idet nogle mener, at hun døde som spæd, mens andre mener, at hun blev bortadopteret.
Albert og Mileva blev skilt i 1916. Det var Einstein som ønskede en skilsmisse, og i forbindelse med denne skilsmisse blev Mileva stillet de præmiepenge, som følger med en Nobelpris i udsigt. Einstein havde på dette tidspunkt endnu ikke vundet prisen, man han var ganske sikker på, at det blot var et spørgsmål om tid. Mileva, som selv havde studeret fysik og endvidere havde læst korrektur på nogle af mandens videnskabelige artikler, kunne godt se det fornuftige i dette forslag, og hun indvilligede derfor i betingelserne for skilsmissen. Mileva flyttede efter skilsmissen tilbage Zürich med børnene, og da Einstein endelig vandt Nobelprisen i 1921, blev Einsteins præmiepenge, som lovet, overført til hende. Hun valgte herefter at investere disse penge i et ejendomskompleks i Zürich.
Den 2. juni 1919 giftede Albert Einstein sig på ny. Denne gang med sin kusine Elsa Löwenthal, født Einstein. Efternavnet havde hun fra sin mand af første ægteskab. Elsa var tre år ældre end Albert. Fra dette ægteskab var der ingen børn.
Patentkontor Efter at have bestået sine eksamener i forbindelse med studiet i Zürich i 1900, søgte Einstein diverse akademiske stillinger på forskellige universiteter. I næsten to år forsøgte han at finde arbejde inden for den akademiske verden - dog uden held. Tidligere lærere og bekendte indenfor den akademiske verden havde beskrevet som arrogant og ikke mindst intolerant, hvilket besværliggjorde hans muligheder for at finde arbejde ved et universitet.
Einstein havde i denne periode kun været i stand til at finde nogle forskelligartede vikariater, hvilket lige akkurat sikrede en indtægt som kunne opretholde hans eksistensgrundlag. Generelt var det en turbulent og trist periode i Einsteins liv. Foruden de mange afslag fra diverse universiteter, så døde hans far, Hermann Einstein, i 1902. Faderen nåede dermed aldrig at se Albert få succes, hvorfor Hermann ved sin død betegnede sønnen som en fiasko.
Albert Einstein blev, på bagrund af et tidligere vikariat, i 1903 fuldtidsansat som teknisk sagsbehandler på patentkontoret i Bern. På dette tidspunkt var Einstein blevet nødt til at nedprioritere jagten efter en universitetsstilling, eftersom han var nødsaget til at sikre sin familie økonomisk. Derfor havde han været tvunget til at finde en fuldtidsstilling. Einstein var dog yderst overkvalificeret, hvorfor han ikke behøvede at bruge megen tid på sit arbejde, og derfor kunne den unge Einstein i stedet fordybe sig i fysikken.
Sammen med nogle af sine venner dannede Einstein en forening kaldet The Olympia Academy' i Bern. Dette var en forening som regelmæssigt mødtes og diskuterede diverse filosofiske og naturvidenskablige problemer.
Annus Mirabilis Afhandlinger, Mirakelåret 1905 thumb|Albert Einstein og Niels Bohr, i Brussel til Solvay konferencen i 1930, startet af Ernest Solvay i 1911 Einstein erhvervede sig sin doktorgrad i 1905 fra universitetet i Zürich. I denne forbindelse havde Alfred Kleiner, professor i fysik, været vejleder. Disputatsen havde titlen: Eine neue Bestimmung der MoleküldimensionenAlbert Einstein, Dissertation Zürich, 30. April 1905: Eine neue Bestimmung der Moleküldimensionen. Buchdruckerei K. J. Wyss, Bern 1905, genoptrykt i: Annalen der Physik. 1906, pp 289–305
Året 1905 må nok betegnes som værende Einsteins mest produktive år, hvad angår udgivelse af videnskabelige artikler. Foruden ovenstående doktorgradsafhandling, som også blev udgivet i et anerkendt fysisk tidsskrift, så udgav Einstein fire epokegørende artikler, som alle senere skulle vise sig at ændre fysikfaget og den dertilhørende opfattelse af universet. Af denne grund betegnes året 1905 som Einsteins "mirakelår", og de fire artikler fra 1905 går under betegnelsen som Einsteins Annus Mirabilis afhandlinger og danner i dag grundstenene for den moderne fysik, og endvidere udgjorde de et paradigmeskift i forhold til den klassiske fysik.
Einsteins fire epokegørende artikler De fire artikler blev alle udgivet indenfor ca. seks måneder i slutningen af 1905 (juni-november). Umiddelbart var reaktionerne ikke særligt positive eller store, da der ikke for alvor var mange indenfor den akademiske verden som tillagde dem betydning. Den manglende opmærksomhed og interesse skyldes bl.a. at artiklerne beskæftigede sig med nogle kontroversielle emner. Endvidere var nogle af artiklernes konklusioner i modstrid med gængse opfattelser indenfor fysik, hvorfor disse kunne være svære at acceptere for andre fysikere. Dertil skal det tillægges, at Einstein på daværende tidspunkt ikke var specielt kendt, og han arbejdede tilmed for et patentkontor og ikke et universitet ligesom andre fysikere.
Overblik over de fire epokegørende udgivelser: Titel AfleveretUdgivetFokusområdeÜber einen die Erzeugung und Verwandlung des Lichtes betreffenden heuristischen Gesichtspunkt18. marts 19059. juni 1905Fotoelektriske effektÜber die von der molekularkinetischen Theorie der Wärme geforderte Bewegung von in ruhenden Flüssigkeiten suspendierten Teilchen11. maj 190518. juli 1905Brownske bevægelserZur Elektrodynamik bewegter Körper30. juni 190526. september 1905Speciel relativitetsteoriIst die Trägheit eines Körpers von seinem Energieinhalt abhängig?27. september 190521. november 1905Masse-energi ækvivalens
I den første artikel, "Om et heuristisk synspunkt angående lysets frembringelse og omdannelse", introducerede han teorien om den fotoelektriske effekt, principper som bl.a. den moderne laser bygger på. Einstein beskriver i denne artikel lyset som værende en elementarpartikel, hvilket stod i kontrast til den daværende opfattelse af lys, som man opfattede som bølger. Artikel var dermed stærkt medvirkende til tilblivelsen samt udviklingen af begrebet fotoner. Det var endvidere denne artikel, som indbragte Einstein Nobelprisen i fysik i 1921.
Den anden artikel var en kort artikel som omhandler Brownske bevægelser. Artiklen ligger i forlængelse af Einsteins føromtalte doktorafhandling, som han blot havde afleveret to uger tidligere. Brownske bevægelser er et fænomen der blev opdaget af Robert Brown i 1827. Her havde Brown vha. et mikroskop studeret, hvordan nogle mikroskopiske smådele (pollen) opførte sig, når de kom i kontakt med en væske (vand). I denne forbindelse fandt Brown, at de mikroskopiske smådele lavede nogle uregelmæssige bevægelser eller "dansede", så snart de kom i kontakt med væsken. Dette var et yderst bemærkelsesværdigt resultat, som ingen rigtigt kunne forklare.
Det var disse mærkelige bevægelser, som Einstein, næsten 80 år efter det for første gang var blevet iagttaget, ønskede at forklare i sin videnskabelige artikel. Einstein indså nemlig, at disse bevægelser kun kunne forklares såfremt atomet eksisterede. Altså påviste han, at atomet måtte eksistere, og desforuden udregnede han også atomets størrelse.
Det er værd at bemærke, at på daværende tidspunkt (i 1905) var den gængse holdning i det videnskabelige samfund, at et stof ikke havde nogen mindste bestanddel. Altså kunne man blive ved med at opdele stoffet, hvorfor atomet, som per definition er den mindste bestanddel, heller ikke kunne eksistere. Man betragtede i bedste fald atomet som værende et værdifuldt begreb, men man betvivlede hvorvidt atomet reelt eksisterende. Fysikere og kemikere var dermed opdelt i to grupper: dem der mente atomet eksisterende, og dem der ikke mente atomet eksisterede. Sidstnævnte gruppe udgjorde på daværende tidspunkt majoriteten. Einsteins artikel vendte dog dette på hovedet, idet han endegyldigt konkluderede at atomet måtte eksistere.
Einsteins statistiske diskussion af atomets opførsel gav imidlertid eksperimenterende fysikere mulighed for at tælle atomer ud fra almindelige observationer i mikroskoper.