Christian Ludvig Scheel von Plessen (født 21. december 1741 på Fussingø, død 25. oktober 1801 på Lindholm ved Roskilde) var en dansk godsejer og amtmand. Han var amtmand over Københavns Amt fra 1771 til 1799 og var medlem af Den Store Landbokommission. Han var desuden kammerherre, gehejmeråd og gehejmekonferensråd.

Scheel von Plessen tilhørte den danske gren af den mecklenburgske adelsslægt Plessen. Gennem arv og familieaftaler blev han ejer af en række store godser, blandt andet Fussingø, Selsø og Lindholm, og fra 1771 desuden Saltø og Harrested. Han blev kendt som en af de godsejere, der arbejdede for landbrugsreformer og forbedrede vilkår for fæstebønderne.

Liv og karriere

Christian Ludvig Scheel von Plessen var søn af overceremonimester Mogens Scheel von Plessen (1713-1749) og Elisabeth Christine von Thienen (1715-1788). Han blev optaget på Sorø Akademi i 1757 og foretog året efter en europæisk dannelsesrejse. På rejsen besøgte han blandt andet universiteterne i Genève, Göttingen, Leiden og Utrecht.

Efter hjemkomsten trådte han ind i centraladministrationen som auskultant i Rentekammeret. I 1769 blev han medlem af General-Landvæsenskollegiet, der året efter blev omdannet til General-Landvæsenskommissionen. Han deltog blandt andet i arbejdet med spørgsmålet om hoveri.

I 1771 blev Scheel von Plessen udnævnt til amtmand over Københavns Amt. Han beholdt embedet indtil udgangen af 1799, hvor han efter eget ønske fratrådte.

Amtmandsperioden gjorde ham samtidig involveret i arbejdet med landbrugs- og landbopolitiske spørgsmål. I forbindelse med udskiftningen arbejdede han blandt andet for at skaffe jord til den talrige husmandsbefolkning, selv om dette kunne føre til konflikter med bøndernes interesser.

Landboreformer

Scheel von Plessen var en af godsejerne omkring Reventlow-kredsen, som arbejdede for reformer af landbrugets og fæstebøndernes forhold. Han deltog i arbejdet med den såkaldte forordning om hoveriets begrænsning af 20. februar 1771 og støttede senere flere af de reformprincipper, der blev forbundet med landboreformerne.

I 1786 blev han udpeget som et af godsejermedlemmerne i Den Store Landbokommission. Kommissionen arbejdede blandt andet med hoveri, fæsteforhold, bøndernes arbejdsforpligtelser og stavnsbåndets fremtid. Scheel von Plessen støttede i kommissionens første år den reformvenlige linje omkring Christian Ditlev Reventlow og Christian Colbjørnsen.

I 1787-1789 var han desuden medlem af en kommission om fattigvæsenet.

Som godsejer gennemførte han selv flere reformer. På Selsø gjorde han i 1771 bønderne til arvefæstere, og året efter blev hoveriet afløst af en pengeafgift. På Fussingø blev der i 1780'erne gennemført en omfattende udskiftning af bøndergodset, mens der på Lindholm blev foretaget omfattende forbedringer af hovedgårdens marker.

Hans reformarbejde gjorde ham til en fremtrædende repræsentant for den reformorienterede godsejergruppe i slutningen af 1700-tallet. I 1790'ernes diskussioner om hoveriet havde han dog et mere særpræget standpunkt og ønskede i nogen grad forholdet mellem fæster og godsejer opfattet som et frit kontraktforhold.

Godser

Scheel von Plessen blev gennem arv tidligt ejer af omfattende godser. Blandt hans vigtigste besiddelser var Fussingø, Selsø og Lindholm. Ved det endelige skifte efter Carl Adolph von Plessen i 1771 tilfaldt Saltø og Harrested ham.

Hans samlede godskompleks omfattede efterhånden omkring 2.500 tønder hartkorn. På sine godser gennemførte han flere landbrugsreformer, herunder udskiftning, ændringer i hoveriet og forbedringer af hovedgårdsdriften.

På Selsø blev der gennemført omfattende reformer efter hans overtagelse i 1752. Trap beskriver blandt andet, at stamhuset Selsø blev oprettet i 1753, og at Christian Ludvig Scheel von Plessen gennemførte flere reformer på det tidligere dårligt drevne gods.

Titler og ordener Scheel von Plessen blev udnævnt til kammerjunker i 1757 og kammerherre i 1766. I 1774 blev han ridder af Dannebrog, og i 1779 blev han udnævnt til gehejmeråd. Ved sin afgang som amtmand i 1799 blev han udnævnt til gehejmekonferensråd.

Ægteskab og familie

I 1766 giftede Christian Ludvig Scheel von Plessen sig med Agathe Johanne von Qualen (15. februar 1745 – 11. maj 1829), datter af gehejmeråd Josias von Qualen og Elisabeth Blome.

Parret havde blandt andre sønnen Mogens Scheel von Plessen (1778-1819), som arvede en række af faderens godser.

Død

Christian Ludvig Scheel von Plessen døde 25. oktober 1801 på Lindholm ved Roskilde. Han blev begravet i Gevninge Kirke.

Eftermæle

Christian Ludvig Scheel von Plessen regnes som en fremtrædende godsejer og embedsmand blandt de reformorienterede danske godsejere i slutningen af 1700-tallet. Hans betydning knytter sig især til hans deltagelse i landboreformarbejdet og til de reformer, han gennemførte på sine egne godser.

Referencer

Eksterne henvisninger Claus Bjørn: C.L. Scheel-Plessen, i Dansk Biografisk Leksikon. G. Kringelbach: Scheel v. Plessen, Christian Ludvig, i Dansk biografisk leksikon, 1. udgave, bind XIII, København 1899, s. 164. Christian Ludvig Scheel v. P., i Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XIX.

Christian Ludvig Kategori:Amtmænd fra Danmark Kategori:Godsejere fra Danmark Kategori:Riddere af Dannebrog (1671-1808) Kategori:Kammerherrer fra Danmark Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon Kategori:Danskere i 1700-tallet Kategori:Gehejmekonferensråder fra Danmark Kategori:Kollegiedeputerede fra Danmark