Castrup er en sydsjællandsk herregård i Fuglebjerg Sogn, Næstved Kommune på 186 hektar, som hører under Gunderslevholm .

Castrup opstod ved, at de øvrige gårde i landsbyen Castrup på et tidspunkt blev nedlagt og lagt under Castrup. Hovedbygningen ligger på et velbevaret voldsted bestående af en borgplads omgivet af voldgrave, der endnu er vandfyldte.

Den gamle bindingsværkshovedbygning brændte i 1946, hvorved man fandt kampestensfundamenter fra en ældre bygning, hvis alder er ukendt. I voldstedets nordvestlige hjørne findes ruiner af et rundt tårn opført af kampesten. Stedets nuværende hovedbygning består reelt af en stor villa i gule mursten. Avlsgården stammer fra 1949.

Castrup ejes af Claus Johan Thomas de Neergaard og Christoffer Johan Thomas de Neergaard. Der er ikke offentlig adgang.

Ejere af Castrup Hovedgaard 1500-1535: Anders Henriksen Dresselberg 1535-: Niels Andersen Dresselberg -1595: Folmer Nielsen Dresselberg -1595: Peder Nielsen Dresselberg -1620: Vilhelm Dresselberg 1620-: Mette Parsberg, f. Dresselberg -1653: Frederik Parsberg 1653-1667: Jørgen Parsberg 1653-1667: Mette von Buchwald, f. Parsberg 1653-1667: Sidsel Sehested, f. Parsberg 1667: Frederik Henrik Holstein 1667-1683: Holger Vind 1683-1702: Margrethe Vind, f. Gjedde 1702-1723: Vilhelm Carl Vind 1723-1758: Carl Adolph von Plessen den ældre 1758-1783: Frederik Christian von Plessen 1783-1795: Carl Adolph von Plessen den yngre 1795-1798: Ludvig Johan Grandjean 1798-1805: Peter Rützow 1805-1835: Peter Johansen de Neergaard 1835-1850: Carl de Neergaard 1850-1903: Charles Adolph Denis de Neergaard 1903-1948: Carl de Neergaard 1948-1967: Edvard de Neergaard 1967-2006: Rolf Viggo de Neergaard 2006-2019: Claus Johan Thomas de Neergaard 2019-: Claus Johan Thomas de Neergaard og Christoffer Johan Thomas de Neergaard

Kategori:Herregårde i Næstved Kommune Kategori:Herregårde i Sorø Amt