Hovedartikel: Slaget ved Gettysburg
Første dag i slaget ved Gettysburg under den Amerikanske borgerkrig var den 1. juli 1863 og begyndte som en træfning mellem enkeltstående enheder fra Army of Northern Virginia under den konfødererede general Robert E. Lee og Army of the Potomac under Unionens generalmajor George G. Meade. Det eskalerede hurtigt til et stort slag, som kulminerede, da undertallige og besejrede styrker fra Unionen trak sig tilbage det højereliggende områder syd for Gettysburg i Pennsylvania.
Slaget på førstedagen forløb i tre faser i takt med at der ankom tropper til slagmarken. Om morgenen blev to brigader fra den konfødererede generalmajor Henry Heths division i generalløjtnant A.P. Hills 3. Korps holdt tilbage af afsiddet unionskavaleri under brigadegeneral John Buford. Da der ankom forstærkninger under generalmajor John F. Reynolds fra unionens 1. Korps blev de konfødereredes angreb ved landevejen Chambersburg Pike slået tilbage, selv om general Reynolds blev dræbt. Først på eftermiddagen var hele unionens 11. Korps ankommet og unionens stilling havde form som en halvcirkel fra vest til nord for byen. Det konføderere 2. Korps under generalløjtnant Richard S. Ewell begyndte et stort angreb nordfra, hvor generalmajor Robert E. Rodess division angreb fra Oak Hill og generalmajor Jubal A. Earlys division angreb over åbne marker nord for byen. Unionens linjer holdt stort set stand, selv om et frontfremspring ved Barlow's Knoll blev løbet over ende.
Den tredje fase i slaget indtraf, da Rodes fornyede sit angreb nordfra, og Heth vendte tilbage med hele sin division vestfra ledsaget af generalmajor William Dorsey Penders division. Det kom til en voldsom kamp i Herbst's Woods nær det lutheranske teologiske seminarium vest for Gettysburg og ved Oak Ridge, hvilket til sidst fik unionens linje til at bryde sammen. Nogle af unionsstyrkerne gennemførte en kæmpende tilbagetrækning gennem byen med tunge tab og mange tilfangetagne til følge, andre trak sig bare tilbage. De indtog gode forsvarsstillinger på Cemetery Hill og afventede nye angreb. Trods det at Lee havde givet Richard Ewell ordre til at erobre bakken, hvis det var gennemførligt, valgte Ewell at lade være med at angribe. Lige siden har historikere diskuteret hvordan slaget mon ville være endt, hvis han havde ment, at angrebet var gennemførligt.
Morgenen Bufords kavaleri blokerer thumb|350px|Kavaleriet blokerer fremstød, kl. 7.00–10.00. Om morgenen den 1. juli afventede unionskavaleriet i brigadegeneral John Bufords division, at konfødereret infanteri skulle ankomme i retning fra Cashtown mod nordvest. Konfødererede styrker under brigadegeneral J. Johnston Pettigrew havde dagen før haft et kort sammenstød med Unionsstyrker, som de regnede med var betydningsløse militsstyrker fra Pennsylvania, ikke kavaleri der afskærmede fremrykningen for Army of the Potomac.Pfanz, First Day, pp. 25-28. Martin, pp. 24, 29, 41.
General Buford indså vigtigheden af det højereliggende terræn lige syd for Gettysburg. Han vidste, at hvis de konfødererede fik kontrollen med dette område, ville Meades hær få svært ved at fjerne dem.Martin, pp. 47-48, hævder, at Buford først og fremmest var optaget af forsvaret af byen selv, og selv om han havde en indgående forståelse for betydningen af at besidde det højereliggende terræn, er der intet der tyder på, at han besøgte Cemetery Hill, Culp's Hill eller Round Top, eller foretog en vurdering af dem som forsvarsstillinger for Meades hær. Han valgte at bruge tre bakkekamme vest for Gettysburg: Herr Ridge, McPherson Ridge og Seminary Ridge (fra vest mod øst i retning af byen). Disse var velegnede til at hans egne styrker kunne forsinke de konfødereredes fremrykning, selv om disse var i overtal, indtil Unionens infanteri kunne nå frem og gå i stilling på bakkerne syd for byen.Sears, p. 155. Tidligt om morgenen beordrede Reynolds, som havde kommandoen over den venstre fløj af Army of the Potomac, sine tropper til at marchere til Bufords stilling, med 11. Korps under generalmajor Oliver O. Howard tæt bagefter.Martin, pp. 43, 49. Pfanz, First Day, pp. 41-42.
Den konfødererede generalmajor Henry Heths division, fra generalløjtnant A.P. Hills 3. Korps rykkede frem mod Gettysburg. Heth havde ikke noget kavaleri foran sig, og havde ganske ukonventionelt major William J. Pegrams artilleribatteri forrest.Martin, p. 60. To infanteri brigader fulgte efter, under kommando af brigadegeneralerne James J. Archer og Joseph R. Davis, i kolonner langs landevejen Chambersburg Pike. 5 km vest for byen stødte Heths to brigader omkring kl. 7.30 på let modstand fra kavaleriforposter og formerede linje. De nåede på den måde frem til afsiddet kavaleri fra oberst William Gambles kavaleribrigade. Det første skud i slaget hævdedes at være affyret af løjtnant Marcellus Jones fra 8. regiment af Illinois frivillige kavaleri mod en uidentificeret mand på en grå hest over 800 meter væk, og handlingen var rent symbolsk.Pfanz, First Day, pp. 52-56. Martin, pp. 63-64. Bufords 2.748 kavalerister ville snart komme til at stå overfor 7.600 konfødererede infanterister, der skiftede fra marchkolonner til angrebskæder.Eicher, p. 510.
Gambles mænd præsterede beslutsom modstand og forsinkelsestaktik i skjul bag hegnspæle med hurtig skydning fra deres bagladegeværeraf typerne Sharps, Burnside, m.fl. Det er en senere myte, at de var udstyret med repeterkarabiner. Alligevel kunne de præstere 3-4 gange så mange skud som de konfødereredes forladere. Bagladegeværerne kunne også lades, uden at man behøvede at stå op og lade dem, og det kunne således foregå uden, at man udsatte sig for fjendens ild. Det var en stor fordel i forhold til de konfødererede, som udgjorde lette mål. Denne kamp var indtil videre en forholdsvis ublodig affære. Omkring kl. 10.20 var de konfødererede nået til Herr Ridge og havde presset unionskavaleriet østpå til McPherson Ridge, da fortroppen fra 1. korps ankom i form af general James S. Wadsworths division. Tropperne var under personlig ledelse af general Reynolds, som kort konfererede med Buford og så skyndte sig tilbage for at bringe tropperne frem.Pfanz, First Day, pp. 57, 59, 74. Martin, pp. 82-88, 96-97.
Davis mod Cutler thumb|350px|Davis mod Cutler, 10:00–10:45 a.m. Morgenens infanterikamp foregik på begge sider af Chambersburg Pike fortrinsvis ved McPherson Ridge. Mod nord åbnede en ufærdig jernbane tre lave gennemskæringer af bakkerne. Mod syd var de dominerende træk i terrænet vandløbet Willoughby Run og Herbst Woods (der indimellem omtales som McPherson Woods, men tilhørte John Herbst). Brigadegeneral Lysander Cutlers unionsbrigade stod overfor Davis' brigade. To af Cutlers regimenter lå nord for landevejen, to syd for. Til venstre for Cutler stod brigadegeneral Solomon Merediths Iron Brigade overfor Archer.Pfanz, First Day, p. 60. Martin, p. 103.
General Reynolds styrede begge brigader på plads og opstillede kanoner fra kaptajn James A. Halls batteri hvor Calefs tidligere havde stået.Martin, pp. 102, 104. Mens generalen red på sin hest langs den østlige udkant af Herbst Woods og råbte "Fremad mænd! Fremad for Guds skyld og driv de fyre ud af skovene", faldt han af sin hest, dræbt på stedet af en kugle, som ramte ham bag øret. Nogle historikere mener, at Reynolds blev ramt af en skarpskytte, men det er mere sandsynligt, at han blev ramt af et tilfældigt riffelskud, der blev affyret mod 2. Wisconsin regimentet. Generalmajor Abner Doubleday overtog kommandoen over 1. Korps.Pfanz, First Day, pp. 77-78. Martin, pp. 140-43.
På højre side af Unionens linje blev tre regimenter fra Cutlers brigade beskudt af Davis' brigade inden de kunne komme i stilling på bakken. Davis' linje overlappede med højre side af Cutlers, hvilket gjorde det umuligt at fastholde Unionens stilling, og Wadsworth beordrede Cutlers regimenter tilbage til Seminary Ridge. Lederen af det 147. regiment fra New York, oberstløjtnant Francis C. Miller, blev skudt inden han kunne videregive ordren om tilbagetrækning til sine tropper, og de forblev i deres stillinger under kraftigt pres indtil en ny ordre nåede frem. På under 30 minutter blev 45% af general Cutlers 1.007 mand dræbt eller såret, og 147. regiment mistede 207 af sine 380 officerer og menige.Pfanz, Battle of Gettysburg, p. 13. Nogle af Davis' sejrende mænd vendte sig mod Unionens stillinger syd for jernbaneudgravningen, mens andre fortsatte østpå mod Seminary Ridge. Dette svækkede den konfødererede indsats nord for landevejen.Pfanz, First Day, pp. 81-90.
Archer mod Meredith thumb|350px|Archer mod Meredith, kl. 10.45 Syd for landevejen regnede Archers mænd med en let kamp mod afsiddede kavalerister og blev forbløffede, da de så de sorte Hardee hatte, som blev båret af mændene overfor dem i skovene, den berømte Iron Brigade, der bestod af regimenter fra de vestlige stater Indiana, Michigan og Wisconsin, og havde ry for at være hårde og seje kæmpere. Da de konfødererede styrker krydsede Willoughby Run og klatrede op ad skråningen ind i Herbst Woods, blev de på deres højre side omsluttet af den længere Unionslinje, dvs. den modsatte situation sammenlignet med nord for landevejen.Martin, pp. 149-61. Pfanz, First Day, pp. 91-98. Pfanz, Battle of Gettysburg, p. 13.
Brigadegeneral Archer blev taget til fange under kampen, den første general i Robert E. Lees hær, en sådan skæbne overgik. Archer var formentlig placeret ved 14. Tennessee regimentet, da han blev taget til fange af menig Patrick Moloney fra G kompagniet af 2. Wisconsin, "en modig patriotisk og ivrig ung irer." Archer gjorde modstand, men Moloney overmandede ham. Moloney blev dræbt senere på dagen, men han blev tildelt Medal of Honor for sin dåd. Da Archer blev ført bagud mødte han sin tidligere kollega fra hæren, general Doubleday, som hilste ham med godt humør: "God morgen, Archer! Hvordan har De det? Jeg er glad for at se Dem!" Archer svarede, "Tja, jeg er ikke glad for at se Dem, langtfra!"Martin, pp. 160-61. Pfanz, First Day, pp. 100-01.
Jernbanegraven thumb|350px|Kampen ved jernbanegraven, kl. 11.00 Omkring kl. 11 sendte Doubleday sit reserveregiment, 6. Wisconsin, under kommando af oberstløjtnant Rufus R. Dawes, nordpå i retning af Davis' desorganiserede brigade. Mændene fra Wisconsin stoppede op ved hegnet ved landevejen og skød, hvilket stoppede Davis' angreb på Cutlers mænd og fik mange af dem til at søge ly i jernbanegraven. 6. Wisconsin fik selskab af 95. og 84. regiment fra New York langs landevejen. De tre regimenter angreb jernbanegraven, hvor Davis' mænd havde søgt tilflugt. Det meste af den 180 meter lange gennemskæring (vist på kortet som den midterste af tre) var for dyb til at være en brugbar skydestilling, da den var så dyb som 4,5 m.Martin, p. 125. Situationen blev ikke bedre af, at ingen vidste, hvor deres øverste leder, general Davis var blevet af.Pfanz, First Day, pp. 102-14.
Dawes' mænd blev mødt af en voldsom beskydning, da de angreb mod udgravningen. Regimentets amerikanske fane faldt til jorden mindst tre gange under angrebet. På et vist tidspunkt samlede Dawes fanen op, inden den blev taget fra ham af en korporal fra fanevagten. Da Unionens linje nærmede sig de konfødererede foldedes enderne sammen, så den lignede et omvendt V. Da Unionens mænd nåede jernbaneudskæringen udbrød der kampe mand-mod-mand med bajonetter. De kunne skyde på langs af udgravningen og mange konfødererede overvejede overgivelse. Oberst Dawes tog initiativet ved at råbe: "Hvor er dette regiments oberst?" Major John Blair fra 2. Mississippi rejste sig og svarede "Hvem er De?" Dawes svarede, "Jeg har kommandoen over dette regiment. Overgiv Dem eller jeg skyder."Pfanz, First Day, p. 112. Dawes beskrev senere hvad der så skete:Martin, p. 131.