Giro d'Italia 2009 var den 92. udgave af Giro d'Italia, en af cykelsportens Grand Tours. Løbet blev kørt fra 9. til 31. maj 2009, og markerede 100-års-jubilæet for løbets første udgave. Der blev kørt en rute, der startede i Venedig og sluttede i Rom., 22 hold kørte 21 etaper.
Giroen blev kørt på en unik rute gennem Italien, der førte feltet til flere byer, der har haft stor betydning for italiensk cykelsport. Selvom ruten ikke indeholdt nogen kendte stigninger, viste de mange stigninger i løbets anden og tredje uge sig som uventet hårde. 10. og 16. etape blev begge kaldt løbets kongeetaper, da de begge indeholdt flere svære stigninger.
Rytterne protesterede under løbets niende etape, et criterium i Milano. Protesten omhandlede officielt den overordnede sikkerhed i løbet, og blev startet på grund af de livstruende skader, Pedro Horrillo pådrog sig dagen før. Rytterne nægtede at konkurrere på etapen i protest, på nær spurten ved målstregen – en beslutning, der skulle vise sig at være kontroversiel hos organisatører og fans.
Denis Mensjov vandt løbet efter at have taget føringen på 12. etapes lange enkeltstart og forsvaret sig mod angreb fra den nærmeste konkurrent, Danilo Di Luca, på den sidste uges bjergetaper. Di Luca blev toer, 41 sekunder efter vinderen, og vandt maglia ciclamino som vinder af pointkonkurrencen. Efter Giroen blev både han og vinderen af tredjepladsen, Franco Pellizotti, involveret i dopingskandaler, tildelt karantæner og frataget deres resultater.
Hold
22 hold startede i Giroen. Disse inkluderede femten ProTour-hold og syv professionelle kontinental-hold. Tre ProTour-hold ønskede ikke at deltage, og blev derfor ikke inviteret: , og . Tilsvarende nægtede organisatørerne oprindeligt at invitere , men ændrede denne beslutning 23. april, hvor de blev inviteret som Giroens 22. og sidste hold. Hvert hold sendte en trup på ni ryttere, så Giroen startede med et felt på 198 ryttere,
De 22 hold, der deltog i løbet, var:
Forhåndsfavoritter
left|thumb|alt=Et billede af en mand i hans midt-tredivere, der har en blå og hvid cykeltrøje med gult skær på, sammen med en matchende kasket og et par solbriller|Levi Leipheimer blev udnævnt til favorit af både eksperter og andre cykelryttere.
Vinderen fra 2008, Alberto Contador, var ikke med på Astana-holdet, idet han valgte ikke at forsvare sin sejr, men holdets trup indeholdt dog Lance Armstrong, en syvfoldig vinder af Tour de France, der for nylig var kommet tilbage fra sin pension. Selvom han var tvivlsom til starten efter styrtet på første etape af Vuelta a Castilla y León, hvor han brækkede kravebenet, annoncerede Armstrong 16. april at han ville køre Giroen, selvom han skulle opereres for sin skade. -stjernen Cadel Evans blev oprindeligt annonceret som deltager i Giroen, men kort efter meldte han ud, at han ikke ville køre, og han anklagede RCS Sport (løbets organisatører) for at misbruge hans navn for at promovere begivenheden. Contador og Evans valgte begge at fokusere på Tour de France senere på sæsonen.
Mange ryttere blev udnævnt til favoritter, blandt andet Ivan Basso, Levi Leipheimer, Armstrong, Damiano Cunego, Carlos Sastre, Gilberto Simoni, Danilo Di Luca, Marzio Bruseghin, and Denis Mensjov. Før hans kravebensskade blev Armstrong opfattet som den stærkeste favorit, og det blev nævnt, at de tre enkeltstarter – blandt andet en usædvanlig lang midt i løbet – var til hans fordel. Analyser før løbet beskrev, at Armstrong – i sin bedste form – var en rytter, der højst sandsynligt ville drage fordel af så lang en enkeltstart i Giroen.
Den tidligere vinder Stefano Garzelli udnævnte Leipheimer som favorit, ligesom mange andre amerikanske medier gjorde det. Armstrong opfattede Basso som favorit da han talte om Giroen i december 2008. Andre medier nævnte også Basso som løbets favorit.
Kun få etaper forventedes at slutte med en massespurt, med mindre et udbrud kunne holde hjem. Blandt løbets sprintere kan nævnes Mark Cavendish, Alessandro Petacchi, Allan Davis, Filippo Pozzato, Robert Hunter, Robert Förster, Tyler Farrar, Juan José Haedo og Oscar Gatto.
Rute og etaper right|thumb|alt=En stor forsamling står bag nogle barrikader for at se en cykelhold blive præsenteret på et podie|Holdene til Giro d'Italia 2009 præsenteres i Venedig Den første Giro d'Italia blev kørt i 1909, og 2009-ruten blev designet til at hylde 100-års-jubilæet, selvom afbrydelser på grund af første og anden verdenskrig betød, det kun var den 92. udgave af løbet. I Milano, hvor løbet i flere år havde sluttet, lå et ti omgange langt criterium på samme rundstrækning, hvor den første Giro d'Italia startede. Alle byder, der var vært for en etapestart eller -afslutning blev besøgt i 2009 – undtagen Genova, selvom Arenzano (i Genova-provinsen) var vært for 11. etapes afslutning. 11. etape gik også over Passo del Turchino, en stigning der bruges hvert år i klassikeren Milano-Sanremo.
Tiende etape blev designet til at ligne 17. etape af Giro d'Italia 1949, der blev vundet af den italienske cykellegende Fausto Coppi på hans vej til den samlede sejr. Den rute indeholdt oprindeligt Col d'Izoard, en stigning i Frankrig der flere gange har været med i Tour de France. Organisatørerne blev dog nødt til at ændre denne etape til kun at dække den italienske side af Alperne uden et besøg i Frankrig, da der var betænkeligheder ved tilgængeligheden af radiokommunikation i området.En Reuters-rapport fortalte, at radiokommunikationen måske ikke var tilgængelig på hel etapen, men en rapport fra Cycling News gav i stedet skylden til et 'sammenstød mellem italienske og franske frekvenser'. ; Desuden var der risiko for jordskred på vejene. Etapen blev efterfølgende længere end oprindeligt planlagt, med en ekstra kortere stigning. 10. og 16. etape, hvoraf den sidste gik over Monte Petrano og to andre kategori 1-stigninger, blev begge kaldt løbets kongeetaper.
Ruten modtog en lille mængde kritik for ikke at indeholde nogen kendte og specielt svære stigninger som Passo del Mortirolo eller Monte Zoncolan, for i stedet at have etaper med flere blødere stigninger. Løbsdirektør Angelo Zomegnan besvarede kritikken med ordene "Jeg vil ikke følge den filosofi, der siger, at udvælgelsen af stigninger skal afgøres af deres navne."
De 21 etaper af Giro d'Italia 2009 blev inddelt i fem kategorier: en holdtidskørsel, syv flade etaper, fire kuperede etaper, syv bjergetaper og to enkeltstarter. Etapens type kombineret med vinderens gennemsnitsfart afgjorde, hvor lang tid hver rytter blev tilladt at slutte etapen senere end vinderen for ikke at blive elimineret fra løbet. EtapeDatoRuteDistanceTypeVinder1 9. maj Lido (Venedig) 20,5 km22px|link=|alt=Holdtidskørsel210. majJesolo til Trieste 156 km22px|link=|alt=Flad etape311. majGrado til Valdobbiadene 198 km22px|link=|alt=Flad etape412. majPadua til San Martino di Castrozza 162 km 22px|link=|alt=BjergetapeDi Luca sluttede først, men etapen blev senere givet til Garzelli513. majSan Martino di Castrozza til Alpe di Siusi 125 km 22px|link=|alt=Bjergetape614. majBrixen til Mayrhofen, Østrig 248 km22px|link=|alt=Kuperet etape715. majInnsbruck, Østrig, til Chiavenna 244 km22px|link=|alt=Kuperet etape816. majMorbegno til Bergamo 209 km22px|link=|alt=Kuperet etape917. majMilano-rundeløb 165 km22px|link=|alt=Flad etape18. maj Hviledag1019. majCuneo til Pinerolo 262 km 22px|link=|alt=BjergetapeTomMens Danilo Di Lucas resultater er blevet fjernet og andre ryttere har taget hans placeringer, er det ikke klart, om andre ryttere er blevet rykket op til Franco Pellizottis placeringer.1120. majTorino til Arenzano 214 km22px|link=|alt=Flad etape1221. majSestri Levante til Riomaggiore 60,6 km22px|link=|alt=Enkeltstart1322. majLido di Camaiore til Firenze 176 km22px|link=|alt=Flad etape1423. majCampi Bisenzio til Bologna 172 km 22px|link=|alt=Bjergetape1524. majForlì til Faenza 161 km22px|link=|alt=Kuperet etape1625. majPergola til Monte Petrano 237 km 22px|link=|alt=Bjergetape26. majHviledag1727. majChieti til Blockhaus 83 km 22px|link=|alt=BjergetapeTom1828. majSulmona til Benevento 182 km22px|link=|alt=Flad etape1929. majAvellino til Vesuv 164 km 22px|link=|alt=Bjergetape2030. majNapoli til Anagni 203 km22px|link=|alt=Flad etape2131. majRom 14,4 km22px|link=|alt=Enkeltstart I alt3456,5
Løbsoverblik
right|thumb|alt=Seks cykelrytter, der har tætsiddende trøjer på, sidder bøjet over deres cykler før et løb. Mænd i jakkesæt ses i billedets ene side.| før starten i Lido
Giroen begyndte med en holdtidskørsel i , a sandbanke i byen Venedig. Holdenes startrækkefølge afgjordes ved lodtrækning. , det første hold på ruten, vandt etapen, og gav deres stjernesprinter Mark Cavendish den første maglia rosa, løbets førertrøje. Cavendish blev slået i en sprintafslutning dagen efter af italienske Alessandro Petacchi, der kørte for -holdet. Petacchi blev den næste til at bære den lyserøde trøje, da han vandt 3. etapes sprint i Valdobbiadene. Cavendish vandt senere tre etaper med samlet start, men 's succes var ikke begrænset til Cavendish's sejre eller holdtidskørslen, da Edvald Boasson Hagen og Kanstantsin Siutsou også vandt en etape hver.
left|thumb|alt=En cykelrytter i en grøn og hvid trøje med rødt finish med et anstrengt ansigtsudtryk, mens han forsøger at køre op af et bjerg alene. Tilskuere betragter ham bag en barrikade.|Stefano Garzelli bar den grønne trøje som førende i bjergkonkurrencen
De første to høje bjergetaper i Giroen afslørede, hvem der kunne komme i betragtning til den samlede sejr. Danilo Di Luca fra vandt 4. etape og placerede sig selv bare to sekunder fra førertrøjen. Den næste dag tog han trøjen, da han blev toer efter etapevinderen Denis Mensjov på Alpe di Siusi, hvor en favoritgruppe bestående af Mensjov, Di Luca og andre, der havde klaret sig godt på stigningen og i den samlede stilling, begyndte at tegne sig.
Mensjov var femmer i det samlede klassement efter Alpe di Siusi, men var steget til andenpladsen før 12. etape, den meget lange og kuperede enkeltstart i Cinque Terre. Her tog han en overbevisende sejr; kun Levi Leipheimer sluttede inden for et minut af Mensjovs vindertid. Di Luca var næsten to minutter langsommere end Mensjov og sluttede som nummer seks på etapen, hvilket sendte ham ned på løbets andenplads, mens Mensjov tog føringen. Di Luca prøvede flere gange at sætte Mensjov i de resterende bjergetaper for at indhente den tabte tid, der aldrig var mere end et minut. De to ryttere sprintede om tidsbonusser på 16. og 17. etapes målstreg, så vel som en indlagt spurt på 20. etape. Mensjov var konsistent hurtigere end Di Luca i disse spurter, og hans overlegne enkeltstartsevner viste sig afgørende på den sidste etape, så Mensjov kunne kalde sig Giro-vinder, på trods af et dramatisk styrt på etapens sidste kilometer.
Stefano Garzelli vandt bjergkonkurrencen, idet han vandt mange point på de etaper, der sluttede på toppen af stigninger, ligesom han også modtog point efter et kort udbrud på 10. etape. Pointkonkurrencen blev vundet af Di Luca, da han sluttede i top-ti på otte af etaperne. Ungomdskonkurrencen blev vundet af Kevin Seeldraeyers, der holdt føringen efter at Thomas Lövkvist tabte næsten 25 minutter på 16. etape. Lövkvist havde blot en dag tidligere ført ungdomskonkurrencen, og tidligere også det samlede klassement.