Mathilde Arcel Fock (født 25. juli 1996) er en dansk skuespiller. Hun debuterede som 13-årig i DR-serien Mille. Hun spillede efterfølgende teater, og dimitterede i 2020 fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus. Hun har siden medvirket i danske film- og tv-produktioner som Dag & nat (2022), Agent (2023), Mørkeland (2024), Det andet offer (2025), Rejseholdet - Det første mord (2025), Uniformen (2026) og Kvinde ukendt (2026).

Baggrund Arcel blev født den 25. juli 1996 i København som yngste datter af Nastja Arcel, skuespiller, og Mikael Fock, instruktør. Hun har en ældre søster, Maria Jencel, radio- og podcastvært. Arcels onkel er Nikolaj Arcel, filminstruktør.

Hun debuterede som skuespiller som 12-årig i 2009, da hun medvirkede i DR-serien Mille.

Karriere Arcel dimitterede fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus i 2020, og har siden medvirket i bl.a. Nogen er ude at drikke øl på Teater Republique og Aveny-T - en forestilling hun var medforfatter på, og instruerede. Derudover har hun medvirket i en række kortfilm, bl.a. Mit barn af Anders Walter, og flere forskellige teaterforestillinger - bl.a. An education og Stolthed og Fordom instrueret af Anna Balslev, på henholdsvis Teater Republique og Betty Nansen Teatret og Mørkt Forår på Betty Nansen Teatret instrueret af Amanda Ginman.

I 2021 vandt hun en Reumert Talentpris for forestillingen Nogen er ude at drikke øl.Vinderne af Årets Reumert 2021 på iscene.dk

I 2024 spillefilmdebuterede Arcel i dramaet Mørkeland.

I 2025 medvirkede hun i Zinnini Elkingtons spillefilmsdebut, dramaet Det andet offer. For sin præstation som den unge og usikre læge Emilie blev hun for første gang nomineret til Bodilprisen og Robertprisen for bedste kvindelige birolle i 2026. I 2025 medvirkede hun også i Christoffer Boes krimidrama Rejseholdet - Det første mord. For sin præstation blev hun nomineret til Robertprisens ‘Årets kvindelige hovedrolle’ i 2026, og dermed nomineret to gange ved samme uddeling.

I 2026 medvirkede Arcel i DR-dramaserien Uniformen i rollen som en ung ny studerende på en politiskole. Som forberedelse til rollen prøvede hun at træne sig op til den officielle fysiske prøve til den danske politiskole. I 2026 medvirkede Arcel også i sin første hovedrolle i May el-Toukhys historiske drama Kvinde ukendt (eng: Woman Unknown, red.) som stuepigen Marie, der i 1945 står til at skulle giftes efter Danmarks befrielse. Filmen havde premiere og deltog i Filmfestivalen i Venedigs hovedkonkurrence i 2026 og vil få dansk premiere i februar 2027.

Filmografi

Film +ÅrTitelRolle2024MørkelandEmma2025Det andet offerEmilieRejseholdet - Det første mordCamilla Holdt2026Kvinde ukendtMarie

Tv-serier +ÅrTitelRolleEpisoder2009MilleMille10 episoder2022Dag & natLaura1 episode2023DansegarderobenAnne1 episodeAgentLine8 episoder2025OxenLouise1 episode2026UniformenLiv3 episoder

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Skuespillere fra Danmark