thumb|right|240px|Aliacensis med angivne satellitkratere Aliacensis er et nedslagskrater på Månen, beliggende på Månens forside i det ujævne sydlige højland. Det stammer fra Nectarian-æraen, som varede fra 3,92 til 3,85 milliarder år siden.Autostar Suite Astronomer Edition. CD-ROM. Meade, April 2006., og det er opkaldt efter den franske teolog, astrolog og kardinal i den romersk-katolske kirke, Pierre d'Ailly (1351-1420).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : .

Omgivelser Wernerkrateret ligger lige nord-nordvest for, og der løber en snæver, ujævn dal mellem de to næsten lige store formationer. Mod sydvest ligger Waltherkrateret, og Apianuskrateret ligger mod nordøst. Syd for det ligger to noget brudte ringkratere, Kaiser og Nonius. Lpi-måneatlas

Karakteristika Randen af Aliacensis er generelt cirkulær med en udadvendt udbuling i den østre væg. Den indre væg har små terrasser, særlig i den nordøstlige del. Et lille krater dækker noget af den sydlige rand. Kraterbunden er i almindelighed flad med en lav central forhøjning, som ligger lidt nordvest for midtpunktet. Bunden er 52 kilometer i diameter og der er en højdeforskel på 3,7 kilometer mellem dens dybeste sted og kraterets rand.Moore, Patrick (2001). On the Moon. Sterling Publishing Co.. .

Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Aliacensiskrateret har følgende satellitkratere:

AliacensisBreddeLængdeDiameterA29,7° S7,4° Ø14 kmB31,3° S3,2° Ø16 kmC32,6° S5,4° Ø8 kmD33,1° S6,9° Ø10 kmE30,4° S2,3° Ø9 kmF32,7° S3,9° Ø5 kmG33,3° S4,7° Ø8 kmH31,8° S6,1° Ø6 kmK31,4° S6,2° Ø7 kmW31,9° S5,3° Ø11 kmX29,6° S6,9° Ø4 kmY30,1° S7,4° Ø5 kmZ30,0° S4,6° Ø4 km

Måneatlas

Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Navigation

Kilder

Eksterne henvisninger

Bibliografi

Kategori:Kratere på Månen