Bohr er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens forside nær den vestlige rand i det område, hvis synlighed er påvirket af libration. Det er opkaldt efter den danske fysiker Niels Bohr (1885 – 1962).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970.I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : .

Observation af krateret rapporteredes første gang i 1963 af Arthur og Ewen Whitaker i værket Rectified Lunar Atlas.Dato for første opdagelse og navnet på opdageren: Lunar Craters (se før sidste kolonne og note om nomenklatur ) på http://host.planet4589.org/astro/lunar/ Lunar Nomenclature, 2004, Jonathan McDowell.

Omgivelser Bohrkrateret er forbundet med den sydvestlige rand af det større Vasco da Gamakrater og mod syd med Einsteinkrateret, som er navngivet efter fysikerkollegaen.Lpi-måneatlas

Karakteristika Kraterets rand er nedslidt og eroderet, og der ligger et par små, skålformede kratere over den vestlige rand. Randen mod nordøst støttes af Vasco da Gama-krateret, men resten danner en irregulær ring af ujævn overflade. Sydvest for Bohr løber dalen Vallis Bohr i nord-sydlig retning. Denne lange kløft er sandsynligvis opstået i forbindelse med dannelsen af Mare Orientale længere mod syd.

Måneatlas

Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Navigation

Kilder

Eksterne henvisninger

Bibliografi

Kategori:Kratere på Månen