Deluc er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig i det forrevne sydlige højland på Månens forside og er opkaldt efter den schweiziske geolog og fysiker Jean-André Deluc (1727 – 1817).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser :
Omgivelser Deluckrateret ligger syd-sydøst for Maginuskrateret og den enorme bjergomgivne slette Clavius. Stik øst for Deluc ligger det noget større Liliuskrater.
Karakteristika Krateret er dateret til at være dannet før Nedre Imbrian, en periode, som under et også betegnes præ-imbrian, og som varede fra for 4,55 til 3,85 milliarder år siden.
Det er et forholdsvis nedslidt krater, hvor satellitkrateret "Deluc H" er trængt ind i den nordøstlige rand. En trekantet bunke af materiale dækker kraterbunden fra randen af dette indtrængende krater til nær kraterets midte. Småkrateret "Deluc T" er forbundet med den sydlige ydre rand af Deluc og slutter sig til det lille "Deluc D" mod syd.
Resten af kraterranden er ikke helt cirkulær, men har en let udadgående bule mod nordvest. Kraterbunden er slidt og jævnet ud af senere små nedslag, selv om kanten stadig er tydligt aftegnet. Der er et småkrater i bundens nordøstlige del, men det meste af bunden er jævn og kun mærket af små nedslag.
Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter'', er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Deluckrateret har følgende satellitkratere:
Deluc LængdeBreddeDiameterA54,1° S0,4° V56 kmB52,0° S0,5° Ø38 kmC51,4° S0,9° Ø28 kmD56,4° S2,4° V27 kmE60,3° S4,3° V12 kmF60,0° S3,1° V38 kmG61,6° S0,7° Ø27 kmH54,2° S2,1° V26 kmJ53,3° S4,1° V33 kmL60,8° S6,2° Ø8 kmM54,9° S6,2° V19 kmN60,6° S0,5° Ø10 kmO62,7° S4,4° V7 kmP58,9° S4,8° V7 kmQ59,0° S3,5° V5 kmR55,4° S0,6° Ø22 kmS61,9° S0,2° Ø6 kmT55,8° S3,1° V10 kmU59,0° S2,9° V5 kmV61,8° S1,7° Ø9 kmW61,6° S1,8° V6 km
Måneatlas
Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
Kilder
Eksterne henvisninger
Bibliografi
Kategori:Kratere på Månen