thumb|Gioachino Rossini, ca. 1815 af Vincenzo Camuccini. Bel canto, belcanto, bel-canto (it. "skøn sang", "skønsang") er en betegnelse for den klangskønne sang, modsat den deklamatoriske. Det er et italiensk begreb, som refererer til en sangstil og teorien bag en sangteknik, som opstod i Italien mod slutningen af 1500-tallet og nåede et højdepunkt i begyndelsen af 1800-tallet.Den engelske artikel udreder mere detaljeret forskellig brug af udtrykket gennem tiden.
Udtrykket bel canto bruges ofte på flere måder: bel canto som en sangstil, hvor Rossini, Bellini og Donizetti er kendte repræsentanter for denne stilart. belcanto-teknik, hvor man egentlig blot refererer til en smuk stemme, uden at vedkommende synger i belcanto-stil eller værker fra belcanto-epoken. belcanto-epoke: den periode, hvor stilarten var fremherskende
Se også Italienske og franske musikudtryk
Eksterne henvisninger Videoeksempler Salvatore Fisichella, Bellini's I puritani Edita Gruberova, Bellini's I puritani Mariella Devia, Donizetti's Lucia di Lammermoor
Note
Kategori:Musikudtryk Kategori:Opera