thumb|Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges Salt Lake tempel er byens største attraktion. thumb|Mormons Bog i dansk oversættelse. thumb|Standardværkerne samlet i en stor bog thumb|Sidste Dages Hellige tror på den genopståede Jesus Kristus som vist på Kristusstatuen i North Visitors' Center på Temple Square i Salt Lake City, USA. Kopi af Bertel Thorvaldsens Christus thumb|Joseph Smith, Jr. sagde, at han så to "personer"Joseph Smith's First Vision i foråret 1820, hvoraf den ene pegede på den anden og sagde, "Dette er min elskede søn. Hør ham!" Kirken lærer, at dette var et besøg af Gud Fader og Jesus i kød og ben. thumb|Døbefont i Salt Lake-templet, cirka 1912, hvor dåb for, og på vegne af, de døde udføres på stedfortrædere. Fonten hviler på ryggen af tolv okser, som repræsenterer Israels tolv stammer thumb|2007, lande og område hvor mormonerne rapporterer fra.
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (fra engelsk The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints) er almindeligt kendt som Mormonkirken, da den er den største af flere mindre uafhængige trossamfund, som også bekender sig til Mormons Bog som en hellig skrift, og anerkender Joseph Smith som deres kirkes grundlægger. Kirken har hovedkvarter i Salt Lake City i Utah, USA og har kirker og templer over hele verden med 11 templer i Europa,Geographical-lookup: Europe hvoraf et ligger på Frederiksberg i København. Kirken har knap 16 millioner medlemmer (pr. 31. december 2017) over hele verden.Church Newsroom - Official Newsroom of the Church of Jesus Christ of Latter-day Saints Pr. oktober 2018 er det efter åbenbaring til kirkens profet blevet indskærpet, at kirkens korrekte og officielle navn er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og at kirkens medlemmer bør omtale sig selv som Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og ikke mormoner. Forkortelser kan være Kristi Kirke, Jesu Kristi Kirke eller den Genoprettede Kirke.
Medlemmer af kirken (mormoner, Sidste Dages Hellige eller SDH) tror, at Jesus Kristus leder deres kirke via åbenbaringer givet til kirkens præsident, som anses for profet. De regner sig selv som kristne, men hverken som en del af katolske, ortodokse eller protestantiske traditioner. I stedet tror de, at kirken er en genoprettelse af det 1. århundredes kristendom. De har i modsætning til traditionelle kristne tre andre kanoniserede skrifter kaldet: Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle. De tror også på Bibelen, for så vidt den er rigtig oversat (Joseph Smith har oversat dele af biblen), hvilket nævnes i deres trosartikler.Trosartiklerne 1 Ifølge Mormons Bog er vigtige, klare og tydelige ting fjernet fra især Det Nye Testamente .1 Nefi 13 Af disse grunde mener kirken, at Bibelen ikke altid er helt så pålidelig som deres andre skrifter.
Medlemmerne anser Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige for at være den eneste sande kirke i verden. Inden man bliver medlem af Jesu Kristi Kirke, bør man have et vidnesbyrd. Et vidnesbyrd består i en åndelig tilkendegivelse fra Gud, om at kirken er sand. Det går kort sagt ud på, at man beder til Gud og spørger, om kirken er sand. Dernæst skulle man få en tilkendegivelse fra Helligånden.Moroni 10
Historisk set har kirken adskilt sig fra moderne kristendom ved at praktisere polygami i kirken, ligesom man kan læse om i Det Gamle Testamente) (ulovliggjort efter 1890) og ved andre unikke doktriner og skikke som begavelse, dåb for de døde/stedfortrædende arbejde og dens syn på Guddommen (Gud Faderen, Kristus og Helligånden er ikke én men 3 forskellige personer, der har samme formål, nemlig at bringe Guds børn (alle mennesker) tilbage til Gud). Kirken har det standpunkt, at den er "den eneste sande og levende kirke på hele Jordens overflade",lds.org Lære og Pagter 1:30 men den samarbejder med andre religiøse organisationer om humanitære og moralske emner. Danmark
Kirken har eksisteret i Danmark siden 1850.
Historie Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er den største af de kirker, som hævder at være fortsættelsen af Kristi Kirke, grundlagt af Joseph Smith, Jr. 6. april 1830 i Fayette i New York.Størstedelen af vidnerne siger, at kirken blev stiftet 6. april 1830 i Joseph Smith Sr.'s træhus i Manchester i New York, fulgt af et møde næste søndag i det nærliggende Fayette, i Peter Whitmer, Sr.'s hjem. Men der står i en af Smith's historier og i David Whitmer s erindringer, at kirken blev stiftet i Whitmers hjem i Fayette.
Joseph Smith etablerede kirken kort efter, han udgav Mormons Bog. Kirken fik hurtigt mange tilhængere, som så Smith som profet. Nogle mener, at den store succes skyldtes Mormons Bogs overbevisende kraft. Smith sagde, at han havde oversat bogen fra nogle guldplader, som lå begravet nær hans hjem på et sted, som en engel viste ham.
I slutningen af 1830 så Smith for sig et "Zion" i indianernes land nær Independence i Missouri. I oktober 1830 sendt han sin næstkommanderende Oliver Cowdery og andre på en mission til området.lds.org Lære og Pagter 32:1-5 Da de rejste gennem Kirtland i Ohio, omvendte missionærerne en forsamling af Kristi Disciple ført an af Sidney Rigdon, og i 1831 besluttede Smith sig for midlertidigt at flytte medlemmerne til Kirtland indtil Missouri området kunne koloniseres. Kirkens hovedkvarter forblev i Kirtland fra 1831 til 1838; i mellemtiden byggede kirken sit første tempel og voksede yderligere.
20. juli 1831 lod Smith en skriftlig åbenbaring cirkulere om, at Independence skulle blive Zions centrale sted.lds.org Lære og Pagter 57:1-3 Selv om mange af kirkens medlemmer forsøgte at kolonisere Missouri op gennem 1830'erne, og Joseph Smith selv flyttede dertil i 1838, stødte kirken på politisk og militær modstand fra andre nybyggere i Missouri. Efter en række overfald på kirkens kolonier dannede kirken sit eget militær, og forfølgelsen i 1838 begyndte. Den kulminerede, da religionen blev udvist fra staten ved en udryddelsesordre underskrevet af Lilburn W. Boggs, Missouris guvernør. Kirken etablerede derefter sit nye hovedkvarter i Nauvoo i Illinois, en by som de byggede på drænet sumpland ved Mississippi-floden, hvor Joseph Smith Jr. blev borgmester. Der byggede kirken et nyt tempel og trivedes til Joseph og hans bror Hyrum, som de fleste regnede med skulle være Josephs efterfølger, blev dræbt mens de sad fængslet i 1844. De afventede rettens ord efter at være blevet arresteret efter et lokalt avistrykkeri (Nauvoo Expositor) var blevet ødelagt på deres befaling. Avisen påstod, at Smith praktiserede en form for polygami (hvilket var ulovligt i IllinoisMormon Polygamy - Polyandry - Underage Brides), og at han planlagde at etablere sig selv som en teokratisk konge. Joseph Smith Jr. var præsidentkandidat, dog uden særlig stor opbakning. Der er fortsat meget stor uenighed om, hvor mange koner Joseph Smith havde, men Mormonkirken anerkender fortsat, at han havde flere koner.
Efter Joseph og Hyrums død var der stor uenighed om, hvem der skulle lede kirken, hvilket resulterede i kirkens opsplittelse i flere forskellige sekter, som alle påstår at være den sande fortsættelse af Joseph Smiths kristi kirke. Størstedelen (under 64 % af Joseph Smiths Kristi kirkes 26.000 medlemmer) valgte via en afstemning at følge Brigham Young. Efter fortsatte besværligheder i Illinois, grundet kirkens flerkoneri, som var ulovligt i Illinois, forlod Brigham Young Nauvoo i 1846, og førte sine tilhængere, de mormonske pionerer, til det, som blev Utah, dengang i Mexico), og begyndte at kolonisere området og bygge flere mindre byer. De mormonsekter som ikke praktiserede flerkoneri forblev i Illinois og Missouri, hvor flere af dem stadig er i dag.
I Utah omdannede Brigham Young Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til en juridisk entitet under Utah-territoriets love. Han ledede til at begynde med kirkens medlemmer. I 1890 udsendte kirkens præsident Wilford Woodruff "Officiel erklæring – 1" hvori han officielt suspenderede og tog afstand fra flerkoneriet. Kirkens forhold til USA blev væsentligt forbedret efter 1890, og specielt efter 1904 da kirkens præsident Joseph F. Smith desavouerede polygami foran USA's Kongres og udsendte et "Andet Manifest", hvori han opfordrede til at alle polygame ægteskaber i kirken skulle ophøre. Siden omkring 1930'erne har kirken ekskommunikeret medlemmer, som praktiserer polygami, da dette ikke længere tillades kirkens medlemmer på trods af, at deres skrift Lære og Pagter kapitel 132Lære og Pagter 132, som tillader polygami, stadig udgives af kirken. Det skal bemærkes, at Lære og Pagter før 1876 ikke indeholdt kapitel 132, dette blev tilføjet for at afløse kapitel 109, som det fandtes i de tidligere udgaver af Lære og Pagter, som forbød flerkonerihttp://www.neumanninstitute.org/dc1.html Kronologisk oversigt over væsentlige ændringer i Lære og Pagter. Afskaffelsen af flerkoneriet førte bl.a. til dannelsen af den fundamentalistiske mormonkirke hvor man fortsat ville praktisere det. Det er siden blevet opgivet. Der er dog enkelte udbrydergrupper som kalder sig "Mormoner" men som intet har med Jesu Kristi Kirke af gøre. De forsøger fortsat at praktisere flerkoneri, og bliver ofte fængslet og har derfor sensationspressens bevågenhed.
I løbet af det 20. århundrede oplevede kirken eksponentiel vækst på grund af en omfattende proselytisme. I 1978 ophørte kirken med ikke at tillade sorte at modtage præstedømmet. Siden 1990'erne har kirkens vækst ikke længere været så stigende, men kirken fortsætter med at få ca. 300.000 nye medlemmer om året. Kirken har spillet en fremtrædende rolle i politiske sager, hvor den har støttet Forbuddet, og modsat sig en MX (Peacekeeper) missilbase i Utah, modsat sig Equal Rights Amendment, modsat sig legalisering af gambling, har støttet forbud mod samkønnede ægteskaber,Newsroom.lds.org 26. maj 2005 Same-Gender Attraction – Hentet: marts 2007 (ikke tilgængeligt mere) og modsat sig legalisering af aktiv dødshjælp.Newsroom.lds.org Euthanasia and Prolonging Life – Hentet: marts 2007 (ikke tilgængeligt mere) Kirken har under Ezra Taft Benzons tid hvor han var apostel og senere profet, ved adskillige lejligheder under Generalkonference foreslået medlemmerne at stemme republikansk, hovedsagelig på grund af abortspørgsmålet. Bortset fra det, den betragter som moralske problemer, fastholder kirken normalt en politisk neutralitet.Newsroom.lds.org 19. oktober 2006 Political Neutrality – Hentet: marts 2007 (ikke tilgængeligt mere)
I 2012 under mormonen Mitt Romneys præsidentkampagne udsendte Mormonkirken en officiel erklæring, som endegyldigt tillader mormoner at drikke sodavand og energidrikke med koffein i. Alle tidligere udtalelser imod indtagelsen af koffeinholdige drikke bliver fremover ikke håndhævet af Mormonkirken, dog forbydes indtagelse af kaffe og sort te stadig. 6. oktober 2012 blev aldersgrænsen for at tage på fuldtidsmission som mormonmissionær sat ned for mænd fra 19 til 18 år og for kvinder fra 21 til 19 år.church-lowers-age-requirement-for-missionary-service Dertil blev pensionister også rådet til at tage på mission i højere antal end tidligere.Follow October 2012 General Conference on News and Events - Church News and Events
Hellige tekster og anden litteratur
Kirkens kanon af hellige tekster består af Biblen, Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle. De er kirkens standardværker. Selv om de ikke er kanoniske, ser mange medlemmer også generalautoriteterne (kirkens ledere) og specielt kirkens præsidents lære og udtalelser som hellige skrifter, da det betragtes som Guds ord, som nogle endda sætter højere end standardværkerne, da de mener Guds ord fortsat bliver åbenbaret direkte til kirkens profet.Ezra Taft Benson (Feb. 26, 1980), "Fourteen Fundamentals of Following the Prophet", BYU Devotional.