Gum er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens forside nær dens sydøstlige rand og er opkaldt efter den australske astronom Colin S. Gum (1924-1960). Fra Jorden ses krateret næsten helt fra siden, så mange detaljer ikke kan observeres.

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser :

Omgivelser Gumkrateret ligger langs den vestlige udkant af det uregelmæssige Mare Australe, nordøst for Hamiltonkrateret. Mod nord-nordvest ligger det større Abelkrater, og mod øst-sydøst ligger Jennerkrateret på Månens bagside.Lpi-måneatlas

Karakteristika Gums kraterbund er helt blevet dækket af lava, som er kommet ind i det gennem en åbning i den østlige kraterrand. Den tilbageværende rand danner en lav, buet højderyg omkring bunden. Der ligger et lille, oversvømmet krater over den sydøstlige rand, og resterne af et lille krater danner en indskæring langs randen mod nordøst. Kraterbunden har samme lave albedo som maret mod øst og indeholder kun nogle få småkratere.

Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Gumkrateret har følgende satellitkratere:

GumLængdeBreddeDiameterS39,8° S85,0° Ø33 km

Måneatlas

USGS-kort

Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Navigation

Kilder

Eksterne henvisninger Billede af Gum på Lunar Photo of the Day

Bibliografi

Kategori:Kratere på Månen