thumb|Gammel Strand Gammel Strand er en gade og plads i Indre By i København. Den ligger langs Slotsholmskanalen startende som gade ved Højbro Plads og mundende ud som en plads ved Nybrogade/Naboløs. Pladsen ligger ved siden af Kulturministeriet og er efter sigende en af de mest solrige pladser i byen.
Historie thumb|Middelalderens kystlinje ved Gammel Strand vist på Københavns Museums model af Middelalderbyen, som den formodes at have set ud omkring 1530. Hvor Gammel Strand ligger i dag, lå i middelalderen strandlinjen, der har givet gaden sit navn. Stedet lå beskyttet af et par små holme, der senere udviklede sig til Slotsholmen, beliggende i farvandet foran stranden. De dannede dermed en naturhavn, der var placeringen for Københavns første havn. Under flere af nutidens bygninger ved Gammel Strand er der gjort arkæologiske fund af skibsdele og bolværker, der indikerer, at strandlinjen i 1000-tallet lå længere inde i landet end den nuværende kanals kant. Området var sumpet, og indledningsvis blev bådene blot trukket op på stranden. Nylige arkæologiske fund under arbejdet med Københavns Metro har afsløret spor af bådebroer ved Gammel Strand, som stammer fra omkring år 700. Senere opfyldninger flyttede kystlinjen frem, og en egentlig havn udviklede sig.
thumb|Gammel Strand 1916 Senere blev Gammel Strand rammen om et travlt fiskemarked, hvor skovserkonerne (fiskerkoner fra Skovshoved) havde torvehandel med fisk.Gammel Strand, Indenforvoldene.dk. Besøgt 1. april 2018. I første halvdel af 1900-tallet blev de og folkelivet omkring dem på Gammel Strand gengivet på en række malerier af Paul Fischer og især Søren Christian Bjulf.Søren Christian Madsen Bjulf, Kendtes Gravsted. Besøgt 4. oktober 2022. Den sidste fiskerkone lukkede forretningen i 2008 efter at have været den eneste de sidste 25 år.Den sidste fiskerkone takker af af Nadia Mathiasen. Avisen.dk, 12. marts 2008. Tilbage i 1940 var granitstatuen udført af Charles Svejstrup Madsen blevet opsat i gaden til minde om fiskekonerne.Fiskerkone, Københavns Kommune. Besøgt 1. april 2018. Statuen blev sat i depot i 2011, da en stor del af både gaden og kanalen blev optaget af byggeriet af Gammel Strand Station på metro-linjen Cityringen. I 2015-2016 blev den i stedet opsat ved Sydhavn Station.Fiskerkonen flyttet i Sydhavnen af Noe Habermann. Magasinet KBH, 4. juli 2015. Den vendte tilbage til Gammel Strand i 2019, hvor metrostationen også åbnede.
I nyere tid har havnerundfarten Canal Tours haft afgang fra Gammel Strand,Brochure fra DFDS Canal Tours, 2002. men de flyttede til Ved Stranden på grund af metrobyggeriet.
Galleri
Se også Kunstforeningen
Noter
Litteratur
Eksterne henvisninger
Gammel Strands historie, i Magasinet KBH Kunstforeningen GL STRAND
Kategori:Torve og pladser i København Kategori:Gader i Indre By (København) Kategori:Københavns Kulturkvarter