thumb|A 20 ved Langsdorfthumb|Frakørsel fra A 66 ved Frankfurt (Main)thumb|Nødholdeplads på A 61 180px|thumb|Vejskilt nr. 330 – Autobahn Tyske motorveje (Autobahnen) er i reglen indrettet efter hurtigkørende trafik, fri for vejkryds, adskilte kørebaner med flere spor og er udstyret med særlige til- og frakørsler.
Tyskland har et af de mest fintmaskede motorvejssystemer i verden, og med ca. 12.500 km det tredjelængste i verden efter det amerikanske Interstate Highway System (75.376 km) og det kinesiske motorvejsnet (45.400 km)Bundesministerium für Verkehr, Bau und Stadtentwicklung.
På de tyske motorveje er der ingen generel hastighedsbegrænsning for personbiler og motorcykler, men kun en anbefalet højeste hastighed på 130 km/t. Dette gælder for omkring halvdelen af motorvejsnettet mens omkring en tredjedel har en fast hastighedsbegrænsning og resten en hastighedsbegrænsning, som afhænger af trafikmængden og vejret. For lastbiler og busser gælder der en hastighedsbegrænsning på hhv. 80 og 100 km/t, hvis bestemte forudsætninger er opfyldt.
De fleste motorveje i Tyskland er Bundesautobahnen (forkortet BAB) ifølge forbundsfjernvejsloven. Der er dog også andre veje, som har en tilstrækkelig udbygning til at kunne kaldes motorveje. Omvendt er ikke alle Bundesautobahnen skiltet som motorveje.
Motorveje ifølge færdselsloven Motorveje i den tyske færdselslovs forstand er skilte med færdselstavle 330. På disse veje må der kun køre køretøjer, som er bygget til hastigheder over 60 km/t.
Historie thumb|250px|right|Bilvæddeløb i 1932 på AVUS thumb|250px|right|Tysk autobahn med to Volkswagen Type 1'ere i 1943 i anledning af 10-året for etableringen af "Reichsautobahnen" Betegnelsen "Autobahn" blev først anvendt af Robert Otzen i 1929. Otzen var leder af motorvejsprojektet HaFraBa (Autobahnprojekt Hamburg–Frankfurt am Main–Basel). Indtil da talte man om "Nur-Autostraße". Den første motorvej i verden AVUS i Berlin Grunewald, som blev åbnet i 1921. Den første længere motorvej i verden blev åbnet i 1923 i Italien (vore dages A9 mellem Milano og Como).
Begrebet "Autobahn" dukker første gang op i 1932 og var betegnelsen for en krydsningsfri hurtigvej uden modkørende trafik. Et fagtidsskrift om HaFraBa havde dengang taget navneforandring til Autobahn som analogi til Eisenbahn (jernbane). Den første Autobahn i Tyskland i denne forstand, som forbandt to byer blev åbnet i 1932 af Konrad Adenauer og forløb mellem Köln og Bonn. Den krydsningsfrie strækning var 20 km lang. I dag har den betegnelsen A 555. Vejen blev allerede dengang bygget til hastigheder på 120 km/t, selv om køretøjerne på den tid som regel kun kunne køre væsentligt langsommere.
Den 23. september 1933 begyndtes der under nationalsocialismen på det propagandamæssigt stort opreklamerede Reichsautobahn byggeri. Ansvaret for bygning af motorvejene var underlagt generalinspektøren for det tyske vejvæsen Dr. Fritz Todt, landskabsarkitekten Professor Alwin Seifert og arkitekten Professor Paul Bonatz. På de første motorvejsafsnit måtte de tyske jernbaner efter pres fra Hitler indrette hurtigbusdrift. Hertil hørte strækningen Frankfurt/Main-Darmstadt-Mannheim. Herudfra udviklede der sig senere De tyske Forbundsbaners Banebustrafik. Under 2. Verdenskrig måtte der på grund af den ringe biltrafik køres med cykler på motorvejene fra efteråret 1943.
Forbundsmotorveje thumb|right|Byggeplads på A9 En Bundesautobahn er en fjernvej som ifølge fjernvejsloven "kun er tiltænkt hurtig kørsel med motorkøretøjer" og er anlagt således at de er fri for krydsninger i niveau og er udstyret med særlige til- og frakørsler. De skal have adskilte kørebaner.
Betegnelsen Bundesautobahn får en vej ved en formel akt. Dermed finder der strækninger, som har betegnelsen uden at være tilstrækkeligt udbyggede, f.eks. strækninger hvor kun den ene vejbane indtil videre har kunnet færdiggøres, og som derfor forbigående skiltes som om det var en hovedvej, eller en motortrafikvej.
Organisation thumb|300px|Oversigtskort over de tyske motorveje
Der eksisterer siden 1974Nummerierung des deutschen Autobahnnetzes nach West-Modell vor 1974 (unvollständig) et nummersystem for motorveje. Motorveje i nord-sydgående retning betegnes i Tyskland med ulige numre, mens øst-vestgående motorveje har lige numre. De encifrede motorveje A1-A9 gennemskærer store dele af Tyskland eller overskrider grænser. De tocifrede numre tilhører afgrænsede områder – de starter med A10 Berliner Ring og slutter med A99 Münchner Ring:
A 10 og derover ligger i Berlin, Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Sachsen, Mecklenburg-Vorpommern A 20 og derover ligger i Nordtyskland (Slesvig-Holsten og Hamborg) A 30 og derover ligger i Niedersachsen, Ostwestfalen-Lippe og i mindre grad i Thüringen, Sachsen og Sachsen-Anhalt A 40 og derover ligger i Ruhrområdet og Rhein-Main området A 50 og derover ligger i det nedre Rhinområde indtil Köln A 60 og derover ligger i Rheinland-Pfalz, Saarland og Südhessen A 70 og derover ligger i Franken, Sachsen og Thüringen A 80 og derover ligger i Baden-Württemberg A 90 og derover ligger i Altbayern og i området ved Bodensee.
Regionale motorveje, som f.eks. forbinder to større motorveje eller er fødemotorveje har trecifrede numre med tilsvarende første ciffer, f.eks. "3" hvis det er i nærheden af Hannover. Herved er f.eks. A395 den femte sidemotorvej til A39.
De på skiltningen anførte numre kan i nogle tilfælde afvige fra de i lovgivningen fastsatte. På den måde medtages også andre motorveje i nummersystemet.
Skiltningen af, hvor vejene fører hen, retter sig på de tyske motorveje efter de i "Bundeswegenetzplan" anførte slutpunkter for de enkelte motorvejsafsnit. Af denne grund bliver mange storbyer, som motorveje fører forbi, først omtalt kort før frakørslen, hvilket godt kan virke forvirrende.
De tyske motorveje er underlagt forbundsregeringen.
Motorvejsgebyr thumb|100px|Zeichen 390: Gebyrpligt ifølge ABMG De rene byggeomkostninger i gennemsnitligt terræn udgør i Tyskland alt efter kilde mellem 6 og 12 mio. euro pr. km. Dog beløber de samlede omkostninger sig ifølge TV-programmet "Report aus München" til 26,3 mio. Euro pr. km, heraf 11,8 mio. i byggeomkostninger, 9,5 mio. for sagsbehandling og 5 mio. til rapporter.
Indtil videre er der ikke indført generelle motorvejsgebyrer på tyske motorveje. Trafikminister Wolfgang Tiefensee bekræftede endnu engang den 13. november 2005 at et sådant gebyr heller ikke er på tegnebrættet.
På motorveje, som er Bundesautobahn bliver der siden 1990'erne opkrævet et gebyr på lastbiler i form af en vignette (i lighed med dem der anvendes i Østrig og Schweiz til personbiler). Siden den 31. august 2003 opkræves der på tyske motorveje et strækningsafhængigt gebyr for lastbiler med en totalvægt på over 12 ton. Da det nyudviklede afregningssystem Toll Collect imidlertid ikke var klar til startdagen blev der i første omgang ikke opkrævet gebyrer. Selv om aftalen mellem det tyske trafikministerium og Toll Collect blev ophævet den 17. februar 2004 indførtes det satellitstyrede gebyrsystem alligevel den 1. januar 2005.
Strækninger, der ikke er forsynet med motorvejsskiltning (nr. 330) bliver efter dette system forsynet med færdselsskilt 390.
På motorveje, som ikke er "Bundesautobahn" bliver der ikke opkrævet gebyr. Disse strækninger er opført i gebyrtabellen med en afgiftspligtig længde på "0,0 km".
Der er fortsat nogle trafikprojekter som delvis er gennemført på privat basis. De ligger ikke direkte på motorvejsnettet, men er tilknyttet til det: Warnowtunnelen i forlængelsen af A19 i Rostock og Herrentunnel ved A 226 i Lübeck. Der bliver der i overensstemmelse med lovgivningen (Fernstraßenbauprivatfinanzierungsgesetz (Modell F)) opkrævet gebyrer for såvel last- som personbiler. Meget hurtigt efter åbningen viste det sig, at de forventede indtægter ikke kunne opnås, da der var væsentligt mindre trafik end forventet. På den baggrund blev den årrække hvor operatøren kan opkræve afgift ved Warnowtunnelen forlænget fra 30 til 50 år. Ved Herrentunnel blev gebyret sat kraftigt i vejret især for personbiler. På baggrund af disse projekter overvejes det at indføre en afgift på enkelte nye strækninger. På den anden side bliver der stillet spørgsmålstegn ved om denne finansieringsmodel er bæredygtig.
Værd at vide I Tyskland findes der nogle få afkørsler til venstre. En findes på A81 ved Gärtringen (afkørsel 27) i Baden-Württemberg og var oprindelig planlagt som motorvejskryds.A81: Billede af motorvejsafkørsel Gärtringen En anden findes ved Berlin på A100 afkørsel Siemensdamm (afkørsel 5). Den nævnte venstreafkørsel er i nordlig kørselsretning. En yderligere venstreafkørsel findes siden marts 2007 på A46 ved det ombyggede motorvejskryds Neuss-West i Nordrhein-Westfalen.A46: Billeder fra Autobahndreieck Neuss-West Ved motorvejstilslutningen Pirmasens-Winzeln (A8/A62) er der i retning mod Pirmasens en venstreafkørsel og venstretilkørsel. Der var der gjort forberedelser til en planlagt videreførelse af A8 mod Karlsruhe som i stedet blev anvendt til landevejen L600. På A4 ved Eisenach er der i rabatten en tilmuret trappe fra 1930'erne.A4: Billede af den tilmurede trappe På grund af den, af krigen forårsagede deling af motorvejen (Aachen – Köln – Olpe hhv. Bad Hersfeld – Erfurt – Chemnitz – Dresden – Bautzen) fandtes der forskellige strækningsinddelinger med flere km 0 angivelser.
Motorvejsstrækning 46 blev der bygget på fra 1937 til 1939, men den er aldrig blevet gjort færdig. A7 forløber i dag ad en anden ruteføring.
Den nuværende A72 blev mellem påbegyndt mellem Pirk og Hof allerede i 1930'erne. Arbejdet blev indstillet på grund af krigen, og ligeledes den halvfærdige Elstertalbrücke. Efter krigen gik jerntæppet tværs over strækningen, således at de sidste 15 km først kunne gøres færdige og tages i brug ca. 65 år senere. I mellemtiden havde indbyggerne i byen Pirk udsyn til piller og buer på en halvfærdig bro.
På A60 ved Mainz (mellem frakørslerne MZ-Weisenau og MZ-Großberg) var der en overgang lamper på motorvejen. Disse var monteret på skiltebroer og tjente til at stoppe trafikken på A60 når der blev foretaget sprængninger i et stenbrud, der lå lige ved siden af motorvejen. Udover lamperne blev motorvejen spærret med en tværstillet politibil. Noget tilsvarende foregår stadig på A71.
Nogle motorvejsstrækninger blev under Den kolde krig udset til at fungere som landingsbaner. Disse strækninger kunne i nødstilfælde hurtigt ombygges til provisoriske militærflyvepladser.
Trafiktæthed Den mest befærdede motorvej i Tyskland er A100 i Berlin efterfulgt af A3 omkring Köln og A5 ved Frankfurter Kreuzpressemeddelelse fra Bundesanstalt für Straßenwesen.
I alt er der 20 motorvejsstrækninger hvor der kører mere end 100.000 køretøjer i døgnet:
Motorvej Strækning Trafiktæthed A 100 Dreieck Funkturm – Kurfürstendamm 191.400 A 3 Köln-Dellbrück – Kreuz Köln-Ost 165.000 A 5 Frankfurter Kreuz – Zeppelinheim 150.700 A 7 Dreieck Hamburg-Nordwest – Hamburg-Stellingen 137.700 A 8 Dreieck Leonberg – Leonberg Ost 133.000 A 9 Eching – Garching-Nord 131.000 A 2 Hannover-Herrenhausen – Dreieck Hannover-West 129.000 A 40 Dreieck Essen-Ost – Essen-Frillendorf 128.600 A 66 Frankfurt-Höchst – Eschborn 124.000 A 111 Flughafen Tegel – Heckerdamm 121.500 A 81 Kreuz Stuttgart – Sindelfingen-Ost 120.500 A 1 Kreuz Hamburg-Süd – Hamburg-Stillhorn 119.000 A 4 Kreuz Köln-Süd – Köln-Poll 117.700 A 57 Köln-Chorweiler – Kreuz Köln-Nord 115.000 A 99 Aschheim/Ismaning – Kirchheim b. München 114.900 A 46 Kreuz Hilden – Hilden 114.600 A 52 Dreieck Breitscheid – Kreuz Breitscheid 110.900 A 59 Dreieck Sankt Augustin-West – Dreieck Beuel 108.600 A 661 Offenbach-Kaiserlei – Offenbach-Taunusring 107.700 A 565 Bonn-Beuel-Nord – Bonn-Auerberg 101.900 Kilde: Bundesanstalt für Straßenwesen, Verkehrszählung 2005
Udbygning af motorvejsnettet