Neustadt (ofte også omtalt som Neustadt in Holstein og Neustadt an der Ostsee på tysk) er en by og kommune i det nordlige Tyskland, beliggende under Kreis Østholsten i delstaten Slesvig-Holsten. Byen ligger ved Lübeck Bugt (Østersøen), cirka 30 km nordøst for Lübeck, og 50 km sydøst for Kiel, og den har desuden status som Ostseebad. På grund af blandt andet gode havneforhold kommer en del turister sejlende til for at opleve byen om sommeren.
thumb|left|250px|Udsigt over byen
Neustadts europæiske venskabsby er danske Rønne på Bornholm. Neustadt er også med i samarbejdet Neustadt in Europa, hvilket omfatter 34 købstæder og kommuner fordelt i 5 lande (Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Slovakiet og Ungarn).
Nærmeste lufthavn er Lübeck Lufthavn, som sørger for tilfartsmuligheder for de som vil til Neustadt. Der findes en hobbyflyveplads i nabokommunen Sieksdorf.
Historie
thumb|Markedsplads (1895)
Fiskerlejet Neustadt blev grundlagt i 1244 af grev Adolf 4. af Holsten som Neue Stadt (ny stad) som afløser for det ½ mil nordligere beliggende Kremp (Alten-Krempe) under navnet "Neu-Krempe". Byen fik lybsk stadsret, og der blev oprettet et augustinerkloster. Byens udvikling blev bremset af flere tilbageslag: i 1350 blev byen ramt af pest, i 1391, 1399, 1419 og 1425 af brande, i 1623, 1630 og 1639 atter af epidemier, i 1711 af pest, 1750 og 1817 af nye brande. Baggesen, s. 311
Under Christian 4. foregik kongeligt skibsbyggeri (oprettet af Marselis & Berns) i byen, blandt andet af det berømte "Trefoldigheden",Scocozza, s. 168 desuden orlogsskibene "Nældebladet", "Pelikanen", "Grå Ulv" og "Delmenhorst". I 1639 blev bygget fragtskibet "Sancta Maria" til Kronen.Mortensøn, s. 117 Under Frederik 3. blev orlogsskibet "Frederik" bygget i 1649, men til en pris, der rettede opmærksomheden mod Corfitz Ulfelds regnskabsføring.
Lübeck frygtede konkurrencen fra Neustadt og klagede til hertugen af Gottorp, idet man hævdede, at det kongelige skibssbyggeri ødelagde skovene. I 1722 blev udskibning af træ forbudt af hertugen; skovejere og skibsbyggere havde i dette spørgsmål indbyrdes modstridende interesser. I 1700-tallet fortsatte skibsbyggeriet med adskillige nye fartøjer.Klem, s. 217-221
Befolkningsudvikling: Neustadt havde 1.596 indbyggere i 1803Bergsøe, s. 409, 2.452 indbyggere i 1835, 2.647 indbyggere i 1840, 3007 indbyggere i 1845, 3.545 indbyggere i 1855 og 3.662 indbyggere i 1860.Folketællingen 1860, s. 182
De hjemmehørende handelsskibes antal og læstedrægtighed fremgår af nedenstående tabelStatistisk Tabelværk, 4 hæfte, Kiøbenhavn 1841; s. 93: År Antal kmcl 1832 9 166 1833 10 241½ 1834 13 319½ 1835 13 318 1836 13 318 1837 12 320½ 1838 13 328½ 1839 14 383½
Under tysk overherredømme Indbyggertal: i 1880 havde byen 4.119 indbyggereNordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 11 (1887), sp. 1021, i 1910 havde byen 5.083 indbyggere.Salmonsens Konversationsleksikon, bind XVII (1924), s. 853
Noter
Litteratur August v. Baggesen: Der dänische Staat, oder das Königreich Dänemark mit dessen Nebenländern und den Herzogthümern Schleswig, Holstein und Lauenburg, geographisch und statistisch dargestellt, Zweiter Band, Kopenhagen 1847 (tysk) Adolph Frederik Bergsøe: Den danske Stats Statistik, Første bind; København 1844 "Folketællingen i Kongeriget Danmark, Hertugdömmet Slesvig, Hertugdömmet Holsteen og Hertugdömmet Lauenborg den 1ste Februar 1860! (Meddelelser fra Det Statistiske Bureau, Sjette Samling), København 1861 Knud Klem: "Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdømmerne i 1700-årene", bind II (Handels- og søfartsmuseet på Kronborg: Søhistoriske Skrifter XIV; København 1986; Ole Mortensøn: Renæssancens fartøjer - sejlads og søfart i Danmark 1550-1650; Langelands Museum 1995; Benito Scocozza: "Ved afgrundens rand. 1600-1700" (Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 8; København 1989)
Eksterne henvisninger Johannes von Schrödèr: Topographie des herzogthums Holstein, des fürstenthums Lübek und der freien und Hanse-Städte Hamburg und Lübek; Zweiter Theil; Oldenburg 1841 (tysk) Kommunens officielle hjemmeside (tysk) Hjemmeside med referencer til alle steder kaldt Neustadt (tysk, engelsk og tjekkisk)
Kategori:Byer i Kreis Østholsten