Hucbald (ca. 840 – 930) var en benediktinermunk fra klosteret St Amand sur l’Elnon i Flandern.
Han antages i almindelighed som forfatter af den i Gerberts Scriptores I optagne afhandling De harmonica institutione, Musica enchiriadis, hvori for første gang omtales de første rå forsøg på flerstemmighed i musikken, nemlig en fortsat række kvint- eller kvart-eller oktavparalleller.
thumb|300px|Dasia notatio eller Dasianotation Der er ganske vist rejst tvivl, om Hucbald i virkeligheden er forfatter af denne afhandling (se Hans Muller: Hucbalds echte und unechté Schriften (1884), men denne tvivl er blevet imødegået af Hugo Riemann (Geschichte der Musiktheorie, 1898), og i hvert fald går endnu den nævnte primitive middelalderlige flerstemmighed under navn af "det Hucbaldske Organum", ligesom også den mærkelige, men upraktiske såkaldte "Dasia-nodeskrift" i almindelighed tillægges Hucbald.Om "Dasia-nodeskriften" som "i almindelighed tillægges Hucbald".
I hvert fald har Hucbald været en lærd klosterbroder i forskellige videnskaber, og det gælder også for musikken. Hans skrift De harmonica institutione betegner på et enkelt punkt et vigtigt fremskridt i nodeskriftens udvikling, idet det foruden det da brugte system, "neumerne", tillige anvender et gennemført liniesystem, hvor mellemrummene benyttes som lige så mange tonetrin, på hvilke selve teksten nedskrives, medens heltone og halvtone er betegnede henholdsvis med t (tonus) og s (semitonus). Hucbald skal selv have givet sig af med at komponere og optrådte tillige som digter.
Se også Organum – Fauxbourdon ("falsk bas")
Kilde Opslag af professor Angul Hammerich i Salmonsen (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 11, s. 814)
Eksterne henvisninger Opslag hos NewAdvent.org Musicologie.org med omfattende oplysninger: kilder, bibliografi, dokumenter. Opera Omnia fra DocumentaCatholicaOmnia.eu Lille opslag i Salmonsen, bd 18, s. 601 om "organum", den form for flerstemmig musik i Middelalderen, der består i stemmernes fortløbende parallelbevægelse i kvinter og kvarter.
Note
Kategori:Munke og nonner Kategori:Musikteoretikere