Lindsay Davenport (født 8. juni 1976 i Laguna Beach, Californien) er en amerikansk tidligere tennisspiller, som i slutningen af 1990'erne toppede verdensranglisten.
Tenniskarriere Davenport spillede på WTA-turen fra 1993 til 2010 og vandt i alt 55 turneringer i single og 38 i double. Hun vandt flere grand slam-turneringer, Australian Open, Wimbledon og US Open i single samt damedouble i French Open, Wimbledon og US Open. Desuden var hun med til at vinde Fed Cup for USA tre gange, 1996, 1999 og 2000.
OL Da Davenport første gang deltog ved de olympiske lege i 1996 i Atlanta, havde hun endnu ikke været længere end en semifinale i en grand slam-turnering. Hun deltog i single og var niendeseedet, og i tredje runde besejrede hun den femteseedede tysker Anke Huber. I semifinalen slog hun sin landsmand Mary Joe Fernandez, inden hun i finalen mødte den tredjeseedede spanier Arantxa Sánchez Vicario, som hun besejrede 7-6, 6-2 og dermed vandt guld (Vicario fik sølv og tjekken Jana Novotná fik bronze).
Hun deltog også i OL 2000 i Sydney, hvor hun dog tabte i anden runde, og ved OL 2004 i Athen spillede hun kun damedouble og nåede sammen med Liezel Huber kvartfinalen.
Videre karriere Efter at have indstillet sin aktive karriere har Davenport fungeret som ekspertkommentator på tv, og hun har desuden været træner for flere topspillere som Madison Keys.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Tennisspillere fra USA Kategori:Personer fra Californien Kategori:Deltagere for USA ved sommer-OL 1996 Kategori:Deltagere for USA ved sommer-OL 2000 Kategori:Deltagere for USA ved sommer-OL 2004 Kategori:Olympiske mestre fra USA Kategori:Olympiske mestre i tennis