Voodoo [], også Vodun, Voudou, Vaudou, Wudu og Wodu, er en synkretistisk religion, der oprindeligt stammer fra Vestafrika, og som i dag tillige findes i områder i Latinamerika, først og fremmest i Haiti. Gennem slavehandelen bredte den afrikanske religion sig til landene ved Det Caribiske Hav. I den forbindelse skete der en blanding mellem stammereligioner fra Afrika og katolicismen - en blanding, som stadig karakteriserer voodoo i dag.
Slaveejerne og kolonisterne forbød slaverne at dyrke deres oprindelige religion. Alligevel forsøgte nogle af slaverne at holde fast i den og den identitet, den gav dem. Det dilemma løste de ofte ved at lade billeder af katolske helgener i voodoo stå som repræsentanter for afrikanske ånder.Leslie G. Desmangles: The Maroon Republics and Religious Diversity in Colonial Haiti, s. 475.
Voodoo har i dag ca. 60 millioner tilhængere verden over.ORF ON Science: Voodoo im Cyberspace Antallet er stigende.
Ordet "voodoo" stammer fra et vestafrikansk ord for "ånd".
Voodoo har ikke en stifter eller en stiftende begivenhed som så mange andre religioner. Den har heller ikke et helligskrift. Den er en oral religion, dvs. en religion der er blevet overleveret mundtligt fra generation til generation.
Voodoo er i dag den officielle religion i Haiti. I staten Benin er voodoo anerkendt som statsreligion.Voodoo-Fest Mange tilhængere beskriver dog samtidig sig selv som kristne. Voodooudøvere ser ingen modsætning i både at være voodootilhænger og at være kristen.Afrika mit der Seele erkunden, NZZ, 27. November 2009.
Tro
Gud og ånder I voodoo tror man kun på én gud: Bondieu (fr. "Gode Gud") - også kaldt Bondye. Bondieu har skabt verden og alting i den, og han opretholder verdens orden. Han betragtes som så ophøjet, at man ikke kan nærme sig ham. Da den troende ikke kan henvende sig direkte til Bondieu, kan vedkommende henvende sig til nogle ånder som mellemvæsener. Disse ånder kaldes loa (lwa). Der er hundredvis af disse loa.
Loa holder til i naturen. F.eks. er der landbrugets loa (Zaka) og søfartens loa (Agwe). Damballa er den oprindelige loa, den højeste manifestation af Bondieu og far til alle andre loa.Alfred Métraux: Voodoo in Haiti.
Gede (fransk: Guede) er familien af loa, der er forbundet med forfædredyrkelse, og som repræsenterer dødens og frugtbarhedens kræfter. De befinder sig ofte på gravsteder, hvor de eskorterer de afdøde til deres efterliv.Randy Conner; David Hatfield Sparks; Mariya Sparks: Cassell's Encyclopedia of Queer Myth, Symbol, and Spirit, s. 157.
Alle loa bor under vandet på et mytologisk sted, der kaldes Gine.
En loa har en stor kraft og har næsten ubegrænsede muligheder. De regnes for at have magt til at ændre et menneskes skæbne. Loa siges at være i stand til at opfylde næsten alle ønsker.
Ingen loa er entydigt god eller ond. Alle kan blive farlige, hvis de bliver ophidsede. Almindeligvis regnes nogle loa (Rada) dog for at være overvejende gode og andre loa (Petro) for at være overvejende onde. Hvis man bliver besat af en Rada, bringer det lykke, mens det omvendt er mindre heldigt at blive besat af en Petro.
Man kunne tro, at Petroånderne ville blive undgået i ceremonier på grund af deres vanskelige karakter. Dette er dog ikke tilfældet, da de er uhyre kraftfulde i deres effekt - netop på grund af deres eksplosive temperament. De bliver derfor ofte konsulteret, for eksempel når der ønskes hurtige resultater, eller når alvorlige sygdomme skal helbredes.Astrid Reuter: Voodoo und andere afro-amerikanische Religionen. I voodoo forstås godt og ondt ikke som modsætninger. Snarere legemliggør loa forskellige facetter af det at være menneske.
Mennesket Ifølge voodoo skabte Bondieu mennesker i sit billede, idet han dannede dem af vand og ler.Leslie Desmangles: The Faces of the Gods, s. 64. Mennesket har en sjæl, som er delt i to dele.Alfred Métraux: Voodoo in Haiti, s. 155–156.Leslie Desmangles (1992): The Faces of the Gods, s. 66. Den ene del hedder ti bonnanj ("den lille gode engel"). Det er den del, hvor sjælens selvrefleksion og selvkritik finder sted. Den anden del hedder gwo bonnanj ("den store gode engel"). Her findes hukommelsen, intelligensen og selve personligheden.Elizabeth McAlister: Rara! Vodou, Power and Performance in Haiti and its Diaspora, s. 103.
Begge dele af sjælen befinder sig inde i menneskets hoved. "Den store gode engel" menes at kunne forlade hovedet og rejse, når personen sover.Karen McCarthy Brown: Mama Lola: A Vodou Priestess in Brooklyn, s. 61. Efter døden forlader den store gode engel kroppen, mens den lille gode engel opløses i jorden.Leslie Desmangles: The Faces of the Gods: Vodou and Roman Catholicism in Haiti, s. 75.
I voodoo-troen er døden bare en videreførelse af det liv, man har levet. Sjælen (den store gode engel) lever nu videre i åndeverdenen. Ved dødens indtræden udføres der ritualer til at sikre, at den afdødes sjæl kommer på rette vej. Den døde bliver derefter lagt i en kiste. Derefter følger efter katolsk skik ni dages andagt, hvor den afdødes loa holder til ved graven. Derefter udføres der et nyt ritual, hvorved loa´en overføres til et nyt menneske.
Ritualer
right|thumb|upright=1.4||Voodooceremoni i Haiti. Når en person beslutter at tilbede en bestemt loa, er der tale om en en livslang forpligtelse.Karen McCarthy Brown: Mama Lola: A Vodou Priestess in Brooklyn, s. 166–167. De troende, der omtales som "børn" af en bestemt loa, hylder denne loa gennem ofringer på et hjemmealter og gennem udførlige ceremonier, som ofte omfatter madofre og lejlighedsvis dyreofre. I særlige ritualer lader den troende sin loa dukke op i sin krop, hvilket opleves som en ekstatisk trance eller besættelse, som nogle gange også opfylder en terapeutisk funktion.
De enkelte voodoogrupper (voodoosamfund) ledes af en houngan (præst) eller en mambo (præstinde), som har udviklet visse åndelige evner gennem træning og indvielse. Præstedømmet er ofte motiveret af et "kald" fra en loa. Indvielsen gør det muligt at kontrollere loa´en og at rumme den i sig selv. Indvielsen gør det også muligt at lære spådomsteknikker, hvormed præsten kan mægle mellem mennesker og loa. Sygdomme tolkes ofte som et resultat af åndelige krænkelser, som skal helbredes gennem forsoning med en loa.Bettina Schmidt: Wodu (Wudu, Voodoo, Vodou), s. 1674–1675.
I disse religioner er besættelse en del af den rituelle forening med en loa. Besættelse betragtes ikke som en psykisk sygdom. Tværtimod bliver det betragtet som en ære at blive besat af loa. Folk, der kortvarigt er blevet overtaget af ånder under tranceceremonier, bliver højt æret i voodoo og udspurgt af de syge og dem, der søger hjælp under trance. Fra da af er en sådan "besat" person åndeligt forbundet med det pågældende åndevæsen resten af sit liv.
Ofte er det denne loa, der senere ønsker en tættere forbindelse med den troende, hvilket skabes gennem et udførligt ritual. Den ønskede besiddelse kaldes enstase, til forskel fra ekstase.Andreas Gößling: Voodoo: Götter, Zauber, Rituale.
Voodoo drejer sig i høj grad om at få hjælp fra en loa. Mennesket sørger for den mad og drikke, som loa´en har brug for, da den bruger mange kræfter på de opgaver, den har i naturen. Til gengæld sørger loa´en for sundhed, lykke og beskyttelse fra onde ånder.
Man tiltrækker loa ved at lave indvielser, som ligner de kristne konfirmationsritualer. Indvielsen er det vigtigste ritual i voodoo. Den bliver foretaget af en præst.
Præsten begynder indvielsen med at bede bønner og tegne magiske tegn på jorden, som skal tilkalde de gode loa. Der bliver ofret høns eller geder og spillet på trommer og danset. Rytmen bliver vildere og vildere, og til sidst kommer de dansende i trance, hvilket betyder, at de mister kontrollen med deres tale og bevægelser.
Til sidst forlader den store gode engel (gwo bonnanj) den indviedes krop, og en loa kan nu for en kort stund tage plads i den indviede. Dette ses ved, at den indviede skifter personlighed. Derefter falder de udmattede til jorden, og det ses som et tegn på, at de har indgået en pagt med en loa. Pagten varer resten af livet.
Magi Ifølge voodootroen eksisterer der både hvid magi (god magi) og sort magi (ond magi). En generel misforståelse af voodoo er, at religionen er sort og har det ondes fortegn. Men i voodoo får man alt, hvad man gør, igen, og således favoriseres det gode fremfor det onde.
Den hvide magi bruges til at heale, give held eller bringe kærlighed ved hjælp af bestemte ritualer. I den hvide magi bruger man urtemedicin og trylleurter mod forskellige sygdomme. Man bruger også amuletter og talismaner. Amuletten skal holde det onde væk og kan for eksempel være et stykke papir, en messing- eller en kobberplade med et magisk symbol. Talismaner skal omvendt bringe lykke og held.
Der findes også kærlighedsmagi i voodoo. I et kærlighedsmagisk ritual tages et stykke kød og lægges i en sko. Efter at have gået med skoen i tre dage, tilbereder man et måltid af kødet og serverer det for den, som man ønsker skal blive forelsket i sig. Hvis personen spiser kødet uden at ane mistanke, vil vedkommende staks blive forelsket i en.
Som i andre kulturer og religioner kan det ske, at nogle præster og troende af voodoo forsøger at bruge deres formodede kræfter til sort magi.Edmonds Gonzalez: Caribbean Religious History, s. 125. De fleste præster afviser dog sådanne praksisser, hvis der ikke er nogen moralsk god begrundelse for den.
I den sorte magi er der dødbringende forbandelser. For eksempel kan troldmanden fremtrylle et billede af det ønskede dødsoffer i en spand vand. Troldmanden fører en dolk gennem vandet, og hvis vandets farve derefter skifter til blodrødt, er det tegn på, at personen er død.
Kirkegårde har en særlig status i voodoo. Jorden fra kirkegårde bliver brugt til gifte. Hvis man ønsker at ødelægge en persons sjæl, kan man byde personen på en middag, hvor der indgår kirkegårdsjord og knogler fra et lig.
Zombier thumb|upright=1.1|Tegning af en zombie. Fra Haiti. En af de mest kendte og frygtede elementer i voodoo er den påståede evne til at skabe zombier ved hjælp af sort magi. En zombie er ifølge folketroen en afdød person, som er blevet genoplivet, men som ikke har en selvstændig bevidsthed. Personen adlyder sin herre, dvs. den præst der har genoplivet personen fra de døde. Den engelske voodooforsker Amy Wilentz mener, at begrebet om zombier er påvirket af tidligere tiders slaveri i Haiti. Slavedriverne på plantagerne, som normalt selv var slaver og nogle gange voodoopræster, brugte frygten for at blive til en zombie til at afskrække slaver fra at begå selvmord.Amy Wilentz: A Zombie Is a Slave Forever. The New York Times, d. 26. Oktober 2012.
Mange præster siges at have evnen til manipulere sjælen (gwo bonnanj) hos et menneske og derigennem skabe zombier. Dette fænomen optræder dog sjældent.Bettina Schmidt: Wodu (Wudu, Voodoo, Vodou), s. 1674.
En naturvidenskabelig forklaring går ud på, at zombien i virkeligheden aldrig har været rigtig død, men kun har været skindød. Præsten giver den kommende zombie en særlig gift, som lammer ham så effektivt, at kun hans hjerte og lunger fungerer. Hans åndedræt bliver så svagt, at det ikke kan registreres, og kropstemperaturen falder. Den forgiftedes familie og bekendte tror, at han er død og begraver ham. Et par dage senere kan præsten grave ham op igen og give ham en modgift, så hans krop begynder at virke igen. Imidlertid vil et par dage under jorden i en lille kiste ofte betyde, at der opstår hjerneskader på grund af iltmangel. Det medfører, at personen ikke fungerer særligt godt – han går mærkeligt, kan måske ikke tale, og virker i det hele taget som man kender zombier fra fiktion.
Præsten fremstiller zombiegiften af verdens stærkeste nervegift, der stammer fra kuglefisken.Wade Davis: The Serpent and the Rainbow, s. 92–95. Ofte tilføjer han også gift fra slanger og tudser og et ristet og pulveriseret kranium, som skal komme fra et friskopgravet barnelig.