Lars-Christian Brask (født 25. maj 1963 i Visby, Gotland) er en dansk politiker og erhvervsmand, der bor i Roskilde. Ved folketingsvalget 2022 blev han valgt til Folketinget i Sjællands Storkreds for Liberal Alliance.

Erhvervskarriere Brask startede sit første firma som 13-årig idet han ansatte op til 4 personer til at bringe morgenbrød ud fra en lokal bager. Som 18-årig studerende på gymnasiet, startede Lars-Christian sammen med sin bror Jens-Peter Brask en koncertarrangørforening, de kaldte RytmeHansen, de ville skaffe musikoptrædener til Roskilde. På grund af deres tidlige succes i musikbranchen, fik Brask et tilbud hos Rock OnLars-Chr. Brask: Min mission er succes | BT Sport - www.bt.dk, som på det tidspunkt var Danmark næststørste bookingbureau, hvor han fungerede som Manager i 2 år for blandt andre Dieters lieder, Poul Krebs og organiserede Gnags Blå Hund-tour i 1984. Han blev elev i Jyske Bank i Roskilde i 1984, senere aktiechef i et børsmæglerselskab i København inden han i 1990 blev aktiehandler i Merrill Lynch i London.

Efter seks år forlod Brask Merrill Lynch og investerede den formue, han havde tjent, i investeringsbanken Robertson Stephens & Co og blev en af 50 partnere. I 1997 blev Robertson Stephens købt af Bank of America for 540 millioner dollar til deling mellem partnere. Brask blev i Robertson Stephens som allerede i 1998 blev videresolgt til BankBoston for 800 millioner dollar. I 1999 fusionerede BankBoston med Fleet Financial. Disse transaktioner gjorde Brask rig.

Han stiftede investeringsbanken Brask & Co. i 1999, og solgte den i 2002. Brask ejede også tre italienske restauranter i London. Han vendte tilbage til Danmark i 2005 og blev direktør i den danske afdeling af Carnegie Investment Bank, men blev fyret fra banken i 2009. Derefter blev han Adm. Dir. for svejtsiske EFG Bank og stifter af afdelingen i Danmark før han helligede sig en karriere som bestyrelsesmedlem. Brask var bl.a. stiftende bestyrelsesformand for genrejste Pihl & Søn samt for Nellemann.

Sportsleder Brask startede i 1998 racerholdet Team Brask som har vundet over 200 løb og deltaget i alt fra gocart til Formel 1.http://www.f1journal.com/f1_teams/teams_pantano.html hentet 11-01-2022 Holdet gjorde ham kendt i Danmark. I 2015 blev Brask bestyrelsesformand i fodboldklubben FC Roskilde. I 2021 tiltrådte Brask som bestyrelsesformand i KFUM PRO.Her er KFUM-holdet bag Brask – Sjællandske Nyheder

TV Brask har deltaget i tv-programmerne "De røde på udebane", "De Dyre Drenge" og "Den Hemmelige Millionær".https://www.dr.dk/nyheder/indland/de-roede-paa-udebane-anne-marie-helger-og-rigmand-er-gaaet-fra-fjender-til-vennerhttps://www.imdb.com/name/nm1569354/

Brask har ydermere deltaget i "Hvem vil være millionær?" i 2008. Her vandt Brask og Godtfred Hinrup 500.000 kr som gik til Godtfreds projekt om et dagstilbud til utilpassede unge.Millionærquiz med millionær

Poster i politik

Roskilde Byråd

Brask blev valgt til Roskilde Byråd i 2013Kommunalvalg Roskilde Kommune og 2017Kommunalvalg Roskilde Kommune for Venstre. Efter sidstnævnte valg blev han 2. viceborgmester i Roskilde Kommune. I 2019 skiftede han til partiet Liberal Alliancehttp://www.danskekommuner.dk/Nyhedsarkiv/2019/November/01/Viceborgmester-skifter-til-LA/ og blev ved kommunalvalget 2021 genvalgt til kommunalbestyrelsen for dette parti.Kommunalvalg Roskilde Kommune

Folketinget thumb|Brask som medlem af folketingets præsidium med Karsten Hønge og Prinsesse Benedikte ved folketingets åbning den 7. oktober 2025 Brask blev opstillet til Folketinget for Venstre i Roskildekredsen i Sjællands Storkreds i 2016. I 2021 blev han opstillet af Liberal Alliance som partiets spidskandidat i Nordsjællands Storkreds, men skiftede i 2022 til i stedet at være LA's spidskandidat i Sjællands Storkreds.

Ved folketingsvalget 2022 blev Brask valgt med 3442 personlige stemmer til Folketinget i Sjællands Storkreds for Liberal Alliance og blev partiets indenrigs- og erhvervsordfører.

Poster i erhvervslivet Nuværende bestyrelsesposter (Februar 2023):https://datacvr.virk.dk/data/visenhed?enhedstype=person&id=4000757535&soeg=Lars-Christian%20Brask&type=deltager&sortering=default&language=da

Egon Olsen & Søn A/S (formand) Board Company A/S (formand) Mernild Byg A/S (formand) Dyreværnet CH Byg A/S

Forfatterskab Lars-Christan Brask har skrevet tre bøger: Vilje til succes (m Anne Axholm, Muusmann, 2011) Vilje til forandring (Muusmann, 2015) Sig det som det er - og gør noget ved det: vækst, velfærd og velstand (Muusmann, 2019)

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Bankfolk fra Danmark Kategori:Erhvervsfolk fra Danmark med international karriere Kategori:Tv-personligheder fra Danmark Kategori:Nuværende folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance Kategori:Folketingsmedlemmer i 2020'erne Kategori:Medlemmer af Roskilde Byråd Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Venstre Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Liberal Alliance Kategori:Tidligere folketingskandidater fra Venstre