thumb|Johan Ludvig Zinn. Johann Ludvig Zinn (født 14. september 1734, død 3. februar 1802) var en tyskfødt dansk grosserer. Han etablerede sit eget handelshus i København i 1765 og var ved sin død en af de mest velhavende borgere i byen. Han var tillige medlem af de 32 Mænds Forsamling og formand for Grosserer-Societetet. Han boede i den i Kvæsthusgade.

Handelshuset blev efter hans død fortsat af sønnerne Carl Adolph Zinn og Johan Frederik Zinn og senere af sønnesønnen Ludvig Maximilian Zinn. Hans datter Sophie Dorthea Zinn, som blev gift med Henry Thalbitzer i Helsingør, har beskrevet sin opvækst i det Zinnske hjem i de posthumt udgivne ungdomserindringer Grandmamas Bekiendelser (nedskrevet 1807, udgivet 1906).

Ungdom og baggrund Zinn blev født den 14. september 1734 i Maynbemheim i Bayern som Søn af Johann Friedrich Zinn og Dorothea Barbara Kress. Han kom til Danmark 1757 for at arbejde for handelshuset Fabritius & Wever.

Karriere

Zinn tog den 1. maj 1765 borgerskab som grosserer i København. Han købte omkring dette tidspunkt en ejendom i Kvæsthusgade (Sankt Annæ Øster Kvarter, matr. nr. 29, nuvr. Kvæsthusgade 3). Han ejede også et pakhus på den anden side af gaden (snere Kvsthusgade 6, nedrevet). Hans handelshus voksede hurtigt til at være blandt de største i byen.

I 1770 blev han handelskyndigt medlem af Københavns Søret. I perioden 1772—1802 var han tillige medlem af de 32 Mænds Forsamling. Han blev også revisor i Asiatisk Kompagni. I 1789 fik han sæde i den nyoprettede Provianteringskommission, som blandt andet skulle regulere Københavns Kornforsyning.

Den 25. februar 1790 blev Zinn valgt til at afløse Christian Hansen som formand for Grosserer-Societetet. På et møde den 1. marts samme år blev det vedtaget at afholde møder én gang om måneden, at ansætte en sekretær (skriver) til at passe de løbende forretninger og at indbetale et fast årligt bidrag på 12 rigsdaler. De indkomne midler skulle ud over at dække løbende udgifter anvendes til at anskaffe et handelsbibliotek såvel som en Kortsamling. Blandt de vigtigste sager på Grosserer-Societetets bord under Zinns formandsskab var Forordningen om Kreditoplagsretten af 31. Maj 1793, Forordningen af 17. December 1794 om Vine og Spirituosas Fortoldning og Toldforordningen af 1. Februar 1797.

Under Krisen i 1799 kom Zinn sammen med C. W. Duntzfeldt og David Amsel Meyer til at lede den af Grosserer-Societetet stiftede Kreditanstalt. Initiativet fik stor betydning for afbødningen af krisens Virkninger. I 1779 fik Zinn titel af agent.

Familie og privatliv

Zin blev den 15. september 1771 gift med Johanna Charlotta Sophia Preisler (1754-1833), som var datter af kobberstikker og professor ved kunstakademiet Johan Martin Preisler (1715-94) og Anna S. Schuckmann (1720-1800). Hun var endvidere søster til skuespilleren Joachim Daniel Preisler (1755–1809; gift med skuespillerinden Marie Cathrine Preisler) og kobberstikkeren Johan Georg Preisler (1757–1831).

Zinn og hustruen fik seks børn. Den ældste datter, Sophie Dorthea Zinn, har beskrevet livet i sit barndomshjem i den posthumt udgivne erindringsbog Grandmamas Bekiendelser (nedskrevet 1807, trykt 1906).

Zinn blev naturaliseret i 1793. Han donerede samme år en valgurne i sølv til byen København i taknemmelighed over den måde hvorpå han var blevet modtaget.

thumb|Musikværelset i den Zinnske Gård. Zinn holdt meget af musik. I sit hjem var han ofte vært for soiréer. Hans hjem menes endvidere at have været det første sted i Danmark, hvor La Marseillaise blev sunget. Det skete under en middag afholdt den 20. januar 1794 for en delegation af franske forretningsforbindelser, hvor var blandt gæsterne. Sophie Zinn overtalte ham til at synge sangen, selvom "revolutionære sange" på det tidspunkt var forbudt i Danmark. Den følgende dag sendte Duveyrier hende både noderne og teksten til sangen.

Zinn var Ældste ved Frederiks Tyske Kirke på Christianshavn. I september 1779 erhvervede han kapel nr. 40 i kirkens krypt. I 1798 erhvervede han tillige kapel nr. 39 (hjemfaldt 1845).

thumb|left|Skærf i Trikolorens farver bået af Sophie Zinn i 1794. Zinn døde den 3. februar 1802. Han begravedes i kapel nr. 40 i krypten under Frederiks Tyske Kirke.

Handelshuset fortsattes af sønnerne Carl Ludvig Zinn (1777—1808) og Johan Frederik Zinn (1779—1838). Carl Ludvig Zinn blev i 1805 gift med Mikkeline Arnoldine Skibsted, som var datter af generalfiskal Poul Skibsted. Han købte Vodroffsgård i 1803, men døde allerede i 1808 ved en drukneulykke. Johan Frederik Zinn blev gift med Margrethe Christiane von Oldeland. Efter broderens død fortsatte han firmaet alene. Han var medlem af af Grosserer-Societetets første Komite fra 1817 og til sin død. Firmaet fortsattes herefter af hans søn Ludvig Maximilian Zinn (1808– 68).

Den ældste datter, Sophie Dorthea Zinn, blev gift med Henry Thalbitzer, som var preusisk konsul i Helsingør. En anden datter, Charlotte Lovise Zinn (1781-1860), blev gift med grosserer Georg Frederik Vilhelm Scheuermann (1771-1811). Den næstyngste datter Frederikke Wilhelmine Zinn (1783-1863) blev i 1803 gift med auditor Hans Andreas Lund, men parret blev senere skilt. Den yngste datter Johanne Henriette (1785-1819) blev gift med Ulrik Christian Olsen.

thumb|Den Zinnske Gård i Kvæsthusgade. Den Zinnske Gård forblev i familiens ejerskab til 10++'erne. En senere ejer foretog en ombygning af ejendommen i 1915. Den blev fredet i 1918.

I forbindelse med Zinns bisættelse i krypten under Frederiks Tyske Kirke opsattes et stadig eksisterende smedejernsgitter i kapellet. Det har en dobbeltdør i østre arkade. Over døren ses en løvkranset samt en oval plade holdt af svævende putti, flankeret af initialerne JLZ for Johann Ludwig Zinn og årstallet 1802. ) 1912 blev der endvidere installeret en mindeplade i rød marmor i forbindelse med en renovering af kapellet. Zinns kiste er en af blot tre tilbageværende kister i kapellet. De to andre tilhører hans hustru og svigerfader.

Referencer

Kategori:Stadens 32 mænd Kategori:Danskere i 1700-tallet Kategori:Grosserere fra Danmark