Anne Andersdatter Passow (født i 1400-tallet, død 1530) var en dansk adelskvinde af den sjællandske Passow-slægt med ejendomsinteresser på Sjælland og Fyn. Hun nævnes til Glorup i 1484, omtales i forbindelse med rettigheder til Tersløsegård i 1506 og besad Fuglebjerggård og Lindved som enke efter 1524. Hendes første ægtefælle var Axel Henningsen Walkendorff af Valkendorf-slægten, og hendes anden var rigskansler Jørgen Pedersen Marsvin af Marsvin-slægten.

Familie og herkomst Anne var datter af Anders Jensen Passow til Tersløsegård. Faderen optræder som foged i Borreby i 1432 og 1447, var landsdommer på Sjælland i 1452–1466 og nævnes som rigsråd i 1463 og hofmester hos junker Hans i 1469–1474. Han døde efter 1474.Danmarks Adels Aarbog, 25. årgang, 1908, »Passow«, s. 347; jf. kildeforkortelser s. 541–542.

Anders Jensen Passow var ifølge Danmarks Adels Aarbog gift to gange: først med Christine Grubbe, der blev begravet i Antvorskov Kloster, og dernæst med Anne Nielsdatter Grubbe til Tersløse. Årbogen opfører datteren Anne Andersdatter, men angiver ikke, hvilken af de to hustruer der var hendes mor. Den genealogiske database Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt angiver Anne Nielsdatter Grubbe som hendes mor; denne oplysning kan dog ikke udledes entydigt af årbogens opstilling.»Anne Andersdatter Passow«, Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt (genealogisk database; læst 29. oktober 2026).

Danmarks Adels Aarbog opfører også Christoffer Andersen Passow, Niels Andersen Passow til Tersløse og Kirsten Andersdatter Passow, gift med Anders Tidemand, blandt Anders Jensen Passows børn. Deres præcise fordeling mellem hans to ægteskaber fremgår ikke.

Ægteskaber Anne var først gift med Axel Henningsen Walkendorff til Glorup, der døde 1. maj 1483.J.P. Trap, Danmark, 5. udgave, Svindinge sogn, afsnittet om Glorup, onlineudgave. Efter hans død giftede hun sig med Jørgen Pedersen Marsvin til Lindved. Jørgen Marsvin var høvedsmand på Nyborg i 1489 og 1497 og var i 1494 rigsråd og rigskansler. Han døde i 1524.Danmarks Adels Aarbog, 21. årgang, 1904, »Marsvin«, s. 2–3, med noter s. 8, digitaliseret udgave.

Glorup Axel Walkendorff ejede Glorup senest fra 1476. Efter hans død nævnes Anne Andersdatter Passow til gården i 1484. I 1497 fremlagde Niels Walkendorff for kongens retterting et tingsvidne fra Gudme herredsting vedrørende Glorup hovedgård, mølle og tilliggende bøndergods. Ifølge Trap Danmark omhandlede tingsvidnet familiens uanfægtede besiddelse af godset; Henning Walkendorff omtales siden som besidder. Kilden fastslår ikke størrelsen eller det juridiske grundlag for Annes eventuelle enkeandel.

Tersløsegård og arveforhold Anders Jensen Passow skrev sig til Tersløsegård i 1451–1465, og hans søn Christoffer Andersen Passow besad gården i 1483.J.P. Trap, Danmark, 5. udgave, Tersløse sogn, s. 421, onlineudgave.

Ifølge Danmarks Adels Aarbog 1908 solgte Christoffers søn Anders Christoffersen Passow i 1499 en part i Tersløsegård og Vente Mølle til sin farbror. Årbogens forfatter anfører desuden som en formodning, at Anders Christoffersen ved et samtidigt skifte med sin faster Anne Andersdatter Passow og dennes ægtefælle Jørgen Marsvin overdrog dem en anpart i Tersløsegård. Skiftets oprindelige dokument og præcise indhold er ikke fastlagt.

I 1506 solgte Anders Christoffersen ifølge Trap Danmark sin rettighed i Tersløsegård til sin faster Anne Andersdatter. Han havde tidligere solgt rettigheden til Niels Andersen, men må have erhvervet den tilbage inden salget i 1506.

Fuglebjerggård Fuglebjerggård, i middelalderen også kaldet Vedfuglebjerg eller Skovfuglebjerg, tilhørte tidligere Dyre-slægten. Ifølge Dansk Center for Herregårdsforskning overtog Anders Jensen Passow gården i 1469 efter sin svigerinde Ingerd Billesdatter Dyre, der blev optaget i Antvorskov Kloster. Efter hans død kom gården til datteren Anne og hendes ægtefælle Axel Walkendorff.Dansk Center for Herregårdsforskning, »Fuglebjerggaard«, afsnittet »Ejerhistorie« (læst 29. oktober 2026).

Efter Jørgen Marsvins død i 1524 fortsatte Anne som besidder af Fuglebjerggård.J.P. Trap, Danmark, 5. udgave, Fuglebjerg sogn, s. 911, onlineudgave. Efter hendes død synes gården at være blevet fordelt mellem arvinger fra begge ægteskaber. Ingerd (også gengivet Ingrid) Walkendorff omtales som mulig medejer i 1545, mens Anne Jørgensdatter Marsvin nævnes til gården i 1547. Den præcise fordeling af ejerandelene kendes ikke.

Lindved og Hollufgård Lindved tilhørte Jørgen Marsvins far Peder Randelsen Marsvin og blev arvet af Jørgen. Efter hans død i 1524 blev Lindved ifølge Trap Danmark ejet af enken Anne Andersdatter Passow.J.P. Trap, Danmark, 5. udgave, Stenløse sogn (Odense herred), s. 217, afsnittet »Lindved«, onlineudgave. Jørgen Marsvin fik i 1487 Hollufgård i pant af Jachim Bjørnsen. Kilderne fastslår ikke, at Hollufgård indgik i Annes personlige medgift.

Børn Danmarks Adels Aarbog 1904 opfører tre børn af Anne og Jørgen Pedersen Marsvin: Peder Jørgensen Marsvin, knyttet til Lindved og Hollufgård; døde i 1528. Anne Jørgensdatter Marsvin, nævnt til Fuglebjerggård i 1547; død før 3. juli 1567. Mette Jørgensdatter Marsvin, abbedisse i Maribo Kloster i 1558 og 1562; død før 19. februar 1565.

Genealogiske sammenstillinger opfører desuden Henning Walkendorff, Anders Walkendorff, Inger Axelsdatter Walkendorff og Margrethe Axelsdatter Walkendorff blandt Annes børn fra det første ægteskab. Axel Walkendorff havde imidlertid også været gift med Margrethe Pallesdatter Ulfeldt, og moderskabet for samtlige børn fra hans ægteskaber er ikke entydigt fastlagt i de anvendte kilder.

Slægtsvåben Den sjællandske adelsslægt Passow førte et skjold delt i sort og sølv samt et sølvfarvet og et sort vesselhorn som hjelmtegn.Nyt dansk Adelslexikon (1904), opslaget »Passow«, digitaliseret udgave. Våbnet skal skelnes fra den mecklenburgske slægt von Passows våben med en sort mynde.Steen Thomsen, Heraldisk Tidsskrift, nr. 112, s. 58, digitaliseret udgave.

Sidste leveår og gravminde Anne levede endnu i 1528, da hun ifølge Danmarks Adels Aarbog som enke beseglede et dokument til vitterlighed sammen med sønnen Henning Walkendorff. Hun har et fælles gravminde med Jørgen Pedersen Marsvin i Vor Frue Kirke i Odense. Gravstenen er undersøgt i Nationalmuseets Danmarks Kirker, Odense Amt, s. 1149–1150.Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Odense Amt, »Vor Frue Kirke«, s. 1149–1150, digitaliseret tekst.Nationalmuseet, »Gravsten, 1524. Jørgen Marsvin med hustru Anne Passow«, Søren Abildgaards tegning 1761 (samling DMR-20425).

Danmarks Adels Aarbog rettede i 1955 hendes dødsår til 1530 med henvisning til C. A. Jensens gravstensregistrering nr. 134. Årstallet 1530 er indhugget på gravmindet, men Nationalmuseet vurderer, at indhugningen sandsynligvis er sekundær.Danmarks Adels Aarbog, 1955, II, »Rettelser og Tilføjelser til ældre Aargange«, s. 115, under 1904 (XXI), »Marsvin«, med henvisning til C. A. Jensen, nr. 134. Trap Danmark og Dansk Center for Herregårdsforskning angiver derimod 1528. Dødsåret 1530 anvendes her efter gravmindestudiet og årbogens senere rettelse; den præcise dødsdato og dødsstedet kendes ikke.

Referencer

Eksterne henvisninger Nationalmuseets registrering af gravstenen og Søren Abildgaards tegning fra 1761 Fuglebjerggårds ejerhistorie – Dansk Center for Herregårdsforskning Trap Danmark – personregister under Passow