Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter. Den refererede litteratur samt de eksterne henvisninger præsenterer tilsammen et utal af andre mulige måder at fortolke slægts- og navneforholdene på – og giver også indimellem forskellige bud på troværdigheden af de forskellige kilder/kildegrupper. indeholder først en liste over danske sagnkonger, kategoriseret efter hvilken type sagn eller krønike, de optræder i; derefter en liste over forhistoriske danske konger, kategoriseret efter kilde. Sidst i begge afsnit optræder desuden en samlet kongerække med de omtalte sagn, krøniker og kilder som forlæg.Et meningsfuldt bud på en "samlet kongerække" for sagnkongetiden har det indtil videre ikke vist sig muligt at opstille.
Historisk tid begynder med Knud den Store, men kongerækken slutter med Hardeknud, da det sidste delvis usikre dynastis (Jellingdynastiets) mandslinje uddøde med ham.
Begrebsafklaring Begrebet "dansk" findes i latinsk litteratur (Procopius & Jordanes o. år 551 e.kr.) i formen dani (danerne), en stamme der boede i Scandza . Dani er måske et latiniseret toponym fra "fladland" (lignende tysk Tenne "tærskegulv", engelsk den "hule", Sanskrit dhánuṣ- "ørken"). J. de Vries, Altnordisches etymologisches Wörterbuch, 1962, 73; N.Å. Nielsen, Dansk etymologisk ordbog, 1989, 85-96. Det er omstridt, hvorvidt det er et oprindeligt folk fra et område, der omfatter (dele af) det nuværende Danmark eller om der er tale om indvandrere. Indvandringen kan muligvis være sket i forbindelse med Attilas hærgen i folkevandringstiden, hvor stammer på op mod 20.000 medlemmer flygtede for hunnernes angreb.. Der kan også sættes tvivl om, hvor stort et område, disse tidlige "konger" har rådet over. Men deres udstyr i form af fx sværd, ringe, hjelme og brynjer kan genfindes i arkæologiske fund fra 500- og 600-tallet.
Danske sagnkonger De danske sagnkonger omtales i sagn, kvad og krøniker fra yngre jernalder, vikingetid og tidlig middelalder (visse konger omtales også i forskellige folkesagn, der kan være vanskelige at tidsfæste), men ingen tidlige kilder som runesten kan bekræfte deres eksistens (andet end for et mindre antal konger fra det 10. århundrede).
Det er muligt, at flere af dem har levet, men at deres placering i tid og rækkefølge kan være fejlagtig som følge af manglende hukommelse eller fantasi hos de krønikeskrivere, der nedskrev beretningerne langt senere. Det er også muligt, ja vel nærmest sandsynligt, at der for adskillige af de nævnte kongers vedkommende er tale om regionale (små)konger snarere end konger over hele Danmark.
Ældste nordiske sagn
Halvdan den Gamle sagnkonge, stamfar. (Identisk med Kong Dan?) Gram
Angelsaksiske kilder
thumb|Første side af et manuskript med Beovulfkvadet Siger, nævnt i England 700-tallet. levede 710 – 728 Angantyr
Beovulfkvadet Liste fra Beovulfkvadet (på dansk ofte kaldet 'Bjovulfkvadet' eller 'Sangen om Bjovulf') med ændringer efter de nordiske sagn, da Beovulf-kvadet bruger nordisk stof. Healfdene (Halvdan) Hroðgar (også stavet som Roar eller Ro) Hygelac (Hugleik/Chlochilaicus) Helge Hrodwulf / Hroðulf / Roðulf / Rolf (Rolf Krake) Hrørik (Rørik) Frode Fredegod konge i 50 år og dør på samme måde som Bjovulf
Kampen i Finsborg Kvadet "Kampen i Finsborg" omhandler begivenheder, der bliver omtalt i Beovulfkvadet, vers 1069-1159. Tekststykket ses derfor også inkluderet i oversættelser af Beovulfkvadet. Der nævnes kun en enkelt konge i kvadet. Hnæf
Nordiske sagn
Liste fra nordiske kilder: Frode Fredegod sagnkonge, stamfar til alle senere konger. Ingjald sagnkonge Angantyr (dødsåret kunne eventuelt være 728 som én blandt flere muligheder) Helge sagnkonge Harald Hårfager o. 871- d. o. 933 i nutidens Norges kyst-egne. Han var gift med en datter af kong Erik. Ubbe o. 873. Kun konge i en kort tid Sigfred nævnt 873- d. 903 Halvdan nævnt 873- d. 876/877 Harde-Knud/Gudfred/Gudrød ca. 881- d. 895/896 i East Anglia og Northumbria
Chronicon Roskildense Roskildekrøniken eller er den tidligste og på mange punkter pålideligste af middelalderens krøniker. Den tager dog flere steder fejl, forveksler oplysninger, eller bygger nogle af sine oplysninger på tildels usikkert sagnstof (hvilket dog ikke er et særkende for Roskildekrøniken alene).
Krønikens oplysninger følger den kristne tid, og starter da den første danske konge, Harald blev døbt i 826.
Harald, døbt 826 i Mainz Erik (Horik 1.), Haralds brorDette er ikke korrekt. Harald havde en nevø, der hed Rurik, men han blev aldrig konge af Danmark, og er ikke identisk med Horik (der her bliver kaldt Erik) (jf. Roskildekrøniken – heimskringla.no), regerede 849 (efter Ansgars udnævnelse til ærkebiskop), byggede en kirke i Hedeby. Erik Barn (Horik 2.), byggede en kirke i Ribe. Frode, regerede på et tidspunkt mellem 918 og 936, da Unni var ærkebiskop, byggede en kirke i Aarhus. Gorm, regerede også i Unnis tid. Harald Blåtand/Klak-Harald, søn af Gorm, regerede 15 år med faderen Gorm, derefter 50 år alene. Halvdan Gorm, søn af Svend, bror til Hardeknud. Harald, søn af Gorm, herskede 50 år. Svend Tveskæg, søn af Harald. Knud den Store, søn af Svend. Fortsættes i historisk tid til og med Erik Lam.
Chronicon Lethrense page=5|thumb|1917-udgaven af Lejrekrøniken. Titelblad. Lejrekrøniken eller Chronicon Lethrense nævner en lang række af danske konger tilbage fra sagnkongen Dan, der regerede på Kong Davids tid.
Krøniken er historisk set meget upålidelig, da den bygger på mundtligt overleverede sagn.
Konger af "Videslev", dvs. Sjælland, Møn, Falster og Lolland Dan, konge i tre år. Søn af Ypper (konge af Uppsala), bror til Nori og Østen. Gift med Dania, grundlagde kongesædet i Lejre. Regerede på "Davids tid", mellem 1005 f.Kr. og 965 f.Kr.
Konger af Danmark Dan, konge i tre år (igen). Regerede på Augustus' tid, mellem 31 f.Kr. og 14 e.Kr. Roar, født i Dans tredje regeringsår, søn af Dan, grundlagde Roskilde. Halvdan, søn af Roar, far til Sivard den Hvide. Helge, søn af Roar. Rakke, en hund, indsat af svenskernes konge Adisl (eller Adils). Snjo, tidl. hyrdedreng for jætten Læ, indsat af kong Adisl (eller Adils) efter en ordstrid. Rolf Krake, søn af Helge og Yrsa (der var datter af Helge og Thora Rolfsdatter (der senere blev gift med Adisl (eller Adils), med hvem hun fik datteren Skuld (som blev gift med Hjartvar)). Hjarvard, gift med Skuld. Konge af sjællænderne og skåningerne Hake, søn af Hamund, bror til Hagbard. Fridlev, gift med Rolfs datter. Frode den Gavmilde, søn af Fridlev. Ingjald, søn af Frode. Olav, Ingjalds søn. Åsa (dronning), Olavs datter. Harald Hildetand, erobrede alle lande ned til Middelhavet. Hed (dronning), grundlagde Hedeby.
Brevis Historia Regum Dacie Danmarkskrøniken Brevis Historia Regum Dacie af Sven Aggesen omhandler danske konger fra Skjold til Knud 6. Krøniken er dog (som andre middelalderkrøniker) meget upålidelig, da den har sin information fra sagn og ikke fra skriftlige, samtidige kilder.
Sven Aggesen nævner ikke meget om kongernes bedrifter i krønikens første kapitel (som en af de eneste krønikeskrivere), men remser blot deres navne op.
Hans krønike er den eneste danske krønike, der nævner Skjold som Danmarks første konge.
Kapitel 1 Skjold, gav kongerne navnet Skjoldungerne. Frode, søn af Skjold Halvdan, søn af Skjold, dræbte Frode Helge Søkonge, søn af Halvdan Rolf Krake, søn af Helge Rørik Slyngebånd (Rokil Slagenback), søn af Rolf Frode den Frækne Vermund den Vise, søn af Frode
Kapitel 2 Vermund den Vise, søn af Frode Uffe den Spage, søn af Vermund Dan den Stolte, søn af Uffe Frode den Gamle, søn af Dan Fridlev, søn af Frode Frode Fredegod / Frode den Gavmilde, søn af Fridlev, regerede på Jesu tid Ingjald, søn af Frode Ole, tilhørte en sidelinje Herefter kommer der en del manglende konger, Sven Aggesen henviser her til sin kollega Saxos forhistoriske kongerække. Sigurd, søn af Regnar Lodbrog. Knud 1., søn af Sigurd, var mindreårig og havde derfor bonden Ennignup som rigsforstander. Frode, søn af Knud Harald, søn af Frode Gorm den Løge, gift med Thyra Dannebod. Fortsættes op til kapitel 10, der omhandler Knud 6.
Sögubrot Sögubrot eller Sǫgubrot af nokkrum fornkonungum í dana ok svíaveldi er et oldislandsk sagafragment, der menes at være en overleveret rest af den oprindelige skjoldungesaga. Fragmentet begynder midt i en diskussion mellem skånekongen Ivar Vidfadme og hans datter Aud.
Konger af hele Danmark eller enkelte danske landsdele, der optræder i Sögubrot
Helge, (med)konge ? af Sjælland Rørek (bror til Helge), konge/(medkonge) af Sjælland Ivar Vidfadme (svigerfar til Rørek), konge af Skåne – senere konge af Danmark, Sverige, dele af Norge samt en række tilliggende lande. Harald Hildetand (dattersøn af Ivar), konge efter Ivar Vidfadme (muligvis identisk med den "tidligere" kong Harald, der nævnes i frankiske kilder (se afsnittet "Frankiske kilder")). Ring eller Sigurd Ring (nevø til Harald Hildetand), først konge over Sveariget, siden også konge af Danmark (muligvis identisk med kong Sigfred). endvidere nævnes i slutningen af Sögubrot Regnar (Ragnarr) som en søn af Sigurd Ring. Fra andre kendte kilder må det sluttes, at der er tale om den senere så navnkundige vikingekonge Regnar Lodbrog.
Norske Kongers Chronica thumb|Titelside af Norske Kongers Chronica Snorre Sturlesøns Norske Kongers Chronica Udsat paa Dansk aff H. Peder Claussøn; Prentet i Kjøbenhafn, MDCXXXII (1633) er en af de tidligste trykte udgaver af Snorres berømte værk om de norske konger. Den er vist blevet til på grundlag af et (nu tabtt?) manuskript, end de, der er benyttet ved de senere Snorre-udgivelser. Den indeholder også et antal sider om danske forhold.
Ved gennemlæsning af krøniken får man ganske mange oplysninger om danske konger, og man kan på den baggrund dels opregne et antal mere eller mindre legendeprægede konger over Danmark eller over enkelte danske landsdele. Dels kan man opstille to kongerækker fra Ivar Vidfadme, nemlig én for konger af Danmark og én for en slægt af skatkonger i Jylland.
Det bør bemærkes, at kongebegrebet både i oldtiden og i krønikens gengivelse heraf er meget varieret, fra små næsse- eller underkonger, over konger over større landområder, der dog stadig er mindre end dé nordiske lande, vi kender fra middelalderen og frem til skatkonger, lydkonger, vasalkonger, søkonger, sam- og medkonger, konger over 'egentlige' lande (som vi kender dem (Danmark/Sverige/Norge), men som sagaerne ofte forsøger at gøre til norm selv århundreder, før disse lande vel egentlig blev samlede) og endelig overkonger regerende over flere riger i eller et større område af Norden på samme tid.