Vadsø kommune (, ) ligger i den østlige del af Troms og Finnmark fylke i Norge. Den grænser i nord til Båtsfjord, i nordøst til Vardø og i vest til Nesseby. Syd for Varangerfjorden ligger Sør-Varanger kommune. Foruden byen Vadsø dækker kommunen Vestre Jakobselv og Kariel i vest, og Kiby, Golnes, Ekkerøy, Krampenes og Skallelv i øst.
Vadsø var på Gustav Vasas tid (1523–60) et svensk fiskerleje. Ifølge en rapport fra 1607 blev fiskerne jaget fra stedet.Frans-Arne Stylegar: "Kampen om Finnmarka". Klassekampen 8. februar 2016
Vadsø har haft bystatus siden 1833 og er administrationscentrum i Finnmark. Der bor lidt over 5.000 indbyggere i byen og vel 1.000 mere i resten af kommunen. Byen har haft en betydelig indvandring fra Finland i 1800-tallet og regnes derfor som kvenhovedstaden. I 1700-tallet begyndte finner, hovedsageligt fra Østerbotten, at indvandre og blev kaldt kvener. I Vadsø var deres antal så stort, at stiftamtmanden i 1875 bekymrede sig for det norske sprogs fremtid, da han mente, der var flere finner i Vadsø end nordmænd og samer sammenlagt."Finnekultur i nord", Dagbladet 18. september 1994 thumb|left|Vadsø efter den tyske tilbagetrækning i oktober 1944. Kirkespiret ligger på jorden. På nationaldagen 17. maj 1934 blev Finnmark kringkaster åbnet i Vadsø.Bård Gudmund Hansen: Fra djevelmaster til Hallo fiskeflåten : Finnmark kringkaster, Under anden verdenskrig blev Vadsø centrum stærkt skadet, især under "storbombingen" 23. august 1944. Omkring 2.000 tyske soldater var i byen, da henved 50 sovjetiske bombefly, eskorteret af 70 jagere, lagde byen i grus.Nyheter | 14 døde da russerne la Vadsø i ruiner I løbet af den knappe time, angrebet varede, blev 14 civile dræbt og omkring 150 bygninger antændt. De tyske soldater brændte og sprængte ikoniske bygninger, kirken og folkeskolen, inden de trak sig tilbage sidst i oktober 1944. Efter krigen blev byen genopbygget på en ny måde.Byvandring med bilder: Vadsø før og under krigen | Varanger museum
NRK Troms og Finnmark har kontorer med ansatte i Alta, Kirkenes, Vadsø og Hammerfest.NRKs kontor (23. marts 2021) Avisen FinnmarkeniFinnmark udkommer i Vadsø seks dage om ugen.
Vadsø har anløb af Hurtigruten, og Vadsø lufthavn ligger i Kiby, lige øst for byen. thumb|left|Vadsø havn. Vadsø kommune ligger på Varangerhalvøen, hvor man har let adgang til godt rypeterræn og fiskeri efter laks og ørred. Varangerfjorden er rig på fiskearter som torsk, sej, stenbider, laks og kongekrabbe.
Varangerfestivalen er en blues- og jazzfestival, som arrangeres hvert år i begyndelsen af august. Kongekrabbefestivalen Polar spectacleKongekrabbefestivalen blev første gang arrangeret i byen i oktober 2004, men besluttet nedlagt i 2016 efter længere tids underskud.kongekrabbefestivalen blev ti år, nu lægges den ned
Noter
Eksterne henvisninger
Kultur i Vadsø på kort fra Kulturnett.no Vadsø museum Sprett.net – privat ungdoms-webportal
Kategori:Byer i Norge Kategori:Kommuner i Finnmark Kategori:Kommuner i Troms og Finnmark