Dansk Forfatterforening, stiftet 19. maj 1894, er en faglig organisation for forfattere af skønlitteratur for voksne, unge og børn, illustratorer af børne- og ungdomsbøger, faglitterære forfattere, lyrikere og oversættere fra såvel fremmedsprog til dansk som fra dansk til fremmedsprog.
Forfatterforeninge har til huse i ejendommen Strandgade 6 i København, som blev opført i 1703 med vinhandler Abraham Lehn som bygherre.
To store lokaler i Strandgade viste sig at være dækkede af enorme malerier gemt bag masonitplader. Disse blev restaureret over en årerække ved hjælpe af en tildeling på 5 millioner fra Carlsberg-fondet.
Formænd 1894-1902: Carl Torp 1902-1908: Karl Larsen 1908-1909: Carl Torp (igen) 1909-1912: Otto Benzon 1912-1915: Erik Skram 1915-1931: Sophus Michaëlis 1931-1932: Thit Jensen 1932-1939: Jens Hartvig Jacobsen 1939-1946: Harry Søiberg 1946-1956: Cai M. Woel 1956-1963: Hans Lyngby Jepsen 1963-1964: Palle Lauring 1964-1968: Jørgen Vibe 1968-1971: Hilmar Wulff 1971-1981: Hans Jørgen Lembourn 1981-1984: Peter Seeberg 1984: Lars-Henrik Olsen (konstitueret 01.09.1984-31.12.) 1985-1988: Hans Hansen 1989-1990: Jesper Jensen 1990-1991: Dea Trier Mørch 1991: Hans Reusch (konstitueret 23.03.1991-13.05.) 1991-1997: Mette Koefoed Bjørnsen 1998-2004: Knud Vilby 2004-2005: Per Helge Sørensen 2005-2009: Frants Iver Gundelach 2009-2011: Lotte Garbers 2012-2014: Jo Hermann 2014-2017: Jakob Vedelsby 2017- : Morten Visby
Æresmedlemmer
1910: Georg Brandes 1918: Henrik Pontoppidan 1940: Vilhelm Andersen og Thit Jensen 1945: Martin Andersen Nexø 1948: Harry Søiberg 1954: Ingeborg Andersen 1956: Inger Bentzon 1958: Cai M. Woel 1966: Julius Bomholt 1968: Ragna Norstrand 1974: Hilmar Wulff 1978: Hans Scherfig 1980: Niels Klerk
Kendte sekretærer Alex Schumacher 1905-1910: Louis Bobé
Forfatterlandsholdet Forfatterlandsholdet er et fodboldhold , hvis spillere alle er danske, skønlitterære forfattere. Holdet sorterer under Dansk Forfatterforening, men ledes og organiseres af de til enhver tid deltagende spillere. Det afholder sin ugentlige træning i København.
Tidlligere var Forfatterlandsholdet kendt under navnet FC Fodboldenglen, som er titlen på den berømte generationsroman af Hans-Jørgen Nielsen fra 1979.
Forfatterlandsholdet spiller landskampe mod tilsvarende forfatterlandshold især fra nabolandene. Der er således afviklet kampe mod fx Sverige og Tyskland. Den 27. maj 2011 afvikledes en officiel landskamp mod Norges forfatterlandshold på det olympiske stadion i Lillehammer. Norge vandt 10-1, og Martin Larsen scorede det enlige danske mål.Norsk avisreportage
Hver sommer spiller Forfatterlandsholdet træningskampe mod et hold bestående af litteraturanmeldere ved dagbladene.
Udgivelser Lyrikergruppen i Dansk Forfatterforening udgav 2009 en 1045 sider PDF-antologi på eget forlag, ordløst.dk, med en stor del af foreningens digtere, "ORDLØST - 119 digtere i Dansk Forfatterforening".
Denne samling var samtidig den første danske digitale lyrikantologi, og hvad omfanget angår nok den største. Inspirationen til samlingen kom af en impromptu invitation til en lille antologi, der blev udgivet som Nyhedsbrev #19 i 2008 med godt 40 af foreningens digtere.http://menneske.dk/lgruppen/ arkiv for nyhedsbrevet 2009
I 2018 udgav foreningen og digterne i fællesskab, på initiativ fra Lyrikergruppens medlemmer, et festskrift for digteren Knud Sørensen som bog (uden ISBN), "Et stykke af din tid - fra kolleger i Dansk Forfatterforening". Andekdotisk bekræfter Knud Sørensen heri - som vel nok en af de første i sin tid - at det er muligt at bruge en computer til at skrive digte (1980).
Øvrige ansvarsområder Dansk Forfatterforening uddeler og administrerer en række legater og litteraturpriser, bl.a. Drassows Legat , Forfatter Martin Jensen og hustru Manja Jensens Legat, Den faglitterære Pris og Autorkontoen Dansk Forfatterforening indstiller hvert år to af de fire danske repræsentanter til Nordisk Debutantseminarium på Biskops Arnö i Sverige, en i kategorien poesi og en i kategorien prosa.
Referencer
Litteratur Lisbeth Worsøe-Schmidt: Dansk Forfatterforening 1894-1994, 1994. Ole Strandgaard, s.23, Et stykke af din tid - fra kolleger i Dansk Forfatterforening, 2018.
Eksterne henvisninger Dansk Forfatterforening – Officiel hjemmeside Liste over Dansk Forfatterforenings priser og deres modtagere på Litteraturpriser.dk
Forfatterforening Forfatterforening Kategori:Etableret i 1894 Forfatterforening